Anni Marquard

Administrerende direktør, stifter & kreativ ildsjæl Mere om Anni

Det var med et glad hjerte jeg drog hjem fra afslutningsworkshoppen på AarhusEksperimentets 2 årige projektforløb. Anledningen til min deltagelse var en invitation til at fortælle om vores bidrag til projektet –  en digital quiz på cyberhus.dk/quiz hvor børn, unge og voksne kan teste deres viden om unges adfærd (Social Pejling).

Det gjorde mig først og fremmest glad at se børn og unge der med stor glæde, energi og egne ord viste og fortalte hvordan de med succes har arbejdet med konflikthåndtering, teambuilding og hjælperelationer. Alt sammen for at fremme en bedre trivsel  og forebygge uhensigtmæssig adfærd på deres skoler. Den anden ting der gjorde mig glad var de fantastiske gode resultater som projektet har opnået. Dejligt når en fælles indsats gør en stor forskel. Læs selv med her:

Resultater af AarhusEksperimentet
De foreløbige resultater af AarhusEksperimentet viser, at unge har fået et væsentligt mere realistisk og mindre overdrevent billede af jævnaldrendes risikoadfærd.

En sammenligning med kontrolskoler viser at:

• antallet af unge, der har prøvet at ryge flere gange er mindsket med mere end 50 procent

• antallet af daglige rygere er mindsket med omkring 75 procent

• antallet af unge, der har drukket alkohol det seneste år er mindsket med mere end 33 procent

• antallet af unge, der har drukket sig fuld mindst 1 gang seneste år er mindsket med omkring 15 procent

• antallet af unge med truende adfærd er mindsket med mere end 33 procent

• antallet af unge, der i det seneste år har været i konflikt med politiet på grund af en straffelovsovertrædelse er mindsket med mere end 50 procent

AarhusEksperimentets resultater vil blive samlet i en rapport, som udgives i sommeren 2011, ligesom de vil indgå i bogen ”Flamingoeffekten” af professor Flemming Balvig og lektor Lars Holmberg

AarhusEksperimentet et et samarbejde mellem Børn og Unge og Socialforvaltningen i Aarhus Kommune, der har foregået på tre klassetrin på to skoler i Aarhus i perioden januar 2009 – januar 2011.

Læs mere om samarbejdet mellem Center for Digital Pædagogik og Aarhus Eksperimentet

 

]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Anni Marquard

Administrerende direktør, stifter & kreativ ildsjæl Kontakt Anni

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.