Teknologiforståelse som valgfag i folkeskolen kan give ulighed hos børn og unge

Anni Marquard

Administrerende direktør, stifter & kreativ ildsjæl Mere om Anni

Udgivet d. 31 okt, 2023 Læsetid: 5 min.

Vi må ikke få et digitalt A-og B-hold afhængigt af, hvem der kan få hjælp og få sat grænser derhjemme. Det må ikke afhænge af køn, social baggrund eller geografi, skriver 21 skribenter i dette fælles debatindlæg.

Vi introducerer vores børn til at færdes i trafikken. Men når vi slipper dem løs på internettet, har det i alle årene været uden kørekort til det mest basale i den digitale verden. Derfor er det godt, at regeringen har digital teknologiforståelse med i sit nye folkeskoleudspil. Men vi skal skrue op for ambitionerne. Teknologiforståelse kan med fordel integreres i flere fag, som regeringen også foreslår. Men derudover bør det laves som et obligatorisk fag på et tidspunkt i folkeskolen fremfor at være et valgfag. Hvorfor er det vigtigt? Jo, nu skal du høre:

Børn og unge bruger utrolig meget tid med deres telefoner og computere. De leger, bygger venskaber og lærer om verden. Meget er godt og spændende. Men den digitale verden byder også på deres første møde med verdens mere dystre sider. 

Her skal man passe på sine penge, og man kan blive mødt af digital mobning og klikedannelse. Mange støder også på ekstremt indhold i form af vold, hadtale, porno, deling af nøgenbilleder m.m. Endelig gør de digitale platformes brug af vanedannende mekanismer det svært for de unge at slippe ud af de digitale verdener igen.

Længe har man talt om børn og unge som “digitalt indfødte” og troet, at deres lynhurtige bevægelser på tasterne betød viden om, hvordan man agerer digitalt. Det seneste årti har vist, at børn ikke bliver digitale eksperter af at få en iPad i hånden. Tværtimod.

Ligesom alle andre dele af livet har børn brug for, at nogen lærer dem, hvordan de skal færdes på nettet. Men hvor de fleste forældre kan lære deres børn at færdes sikkert i trafikken, er det kun et fåtal af voksne, der kan svare på, om 4chan.org er et sted for mindreårige, om en TikTok challenge er værd at følge, og hvordan man undgår svindel, når man sælger og køber skins i spil. Konsekvensen er, at rigtig mange unge i dag træder ud på de digitale veje uden en voksen ved deres side, hvilket er særligt problematisk, når den digitale verden er langt mindre reguleret end trafikken i den fysiske verden.

Vi har været med i debatten om bl.a. skærme i skolen og regulering af techvirksomheder. Nu er det oplagt at knytte nye initiativer til EU’s digitale kompetencemål og EU-kommissionens store ambitioner på området. Teknologiforståelse kan implementeres på forskellige måder, og der kan være forskel på løsningerne i grundskole og ungdomsuddannelser. Erfaringer fra andre EU-lande og danske forsøg viser, at integration af teknologiforståelse i de enkelte fag ofte kan skabe synergi og berige undervisningen i de allerede eksisterende fag.

Vi anbefaler, at vi integrerer teknologiforståelse i flere fag, men at det også oprettes som et selvstændigt fag i folkeskolen. For valgfag bryder ikke med de kønsstereotype uddannelsesvalg, og indenfor teknologiforståelse har vi brug for, at alle kommer med. Gøres teknologiforståelse til et valgfag, risikerer vi også en social skævhed i, hvem der ender som digitalt udsatte. I stedet for at modvirke polarisering risikerer valgfag at forstærke det.

Vi må ikke få et digitalt A- og B-hold afhængigt af, hvem der kan få hjælp og få sat grænser derhjemme. Det må ikke afhænge af køn, social baggrund eller geografi. Derfor haster det med at gøre teknologiforståelse til et obligatorisk element i folkeskolen.

Lige så vigtigt er det, at lærerne får kompetencer til at løfte opgaven med at undervise i teknologiforståelse. Og det gælder både lærerne og lærernes undervisere på de videregående uddannelser. Vi skal investere i hele uddannelsesfødekæden. Teknologiforståelse bliver kun en succes, hvis underviserne er trygge ved opgaven og klædt godt på fagligt. Det skal prioriteres. Kære politikere, tag det med ind i forhandlingerne om teknologiforståelse, så vi ikke fortsat sender børn og unge direkte ud i datatrafikken.

Indlægget er bragt i Avisen Danmark d. 29. oktober 2023 og er underskrevet af:

Gordon Ørskov Madsen, formand, Danmarks Lærerforening.
Camilla Gregersen, forperson, den akademiske fagforening DM og medlem af Dataetisk Råd.
Jesper Nielsen, direktør, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
Tomas Kepler, formand for GL – Gymnasieskolernes Lærerforening.
Tobias Bornakke, ph.d., formand for Den nordiske tænketank for tech og demokrati. 
Anni Marquard, direktør og stifter, Center for Digital Pædagogik. 
Mikkel Flyverbom, professor, ph.d., CBS. 
Stine Liv Johansen, lektor, ph.d., Center for Børns Litteratur og Medier, AU. 
Malene Charlotte Larsen, lektor i sociale medier, ph.d., Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet. 
Andreas Lieberoth, lektor i pædagogisk psykologi, leder af NOBE-projektet, DPU, AU. 
Thomas Enemark Lundtofte, lektor, ph.d., SDU. 
Jesper Tække, associate professor, ph.d., School of Communication and Culture. 
Jesper Aagaard, lektor, ph.d., Psykologisk Institut, AU. 
Simon Skov Fougt, lektor, ph.d., Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, AU. 
Klaus Thestrup, lektor, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. 
Peter Lauritsen, professor i informationsvidenskab, leder af SHAPE – Shaping Digital Citizenship, AU. 
Anne Mette Thorhauge, lektor ved Center for Tracking and Society på KU. 
Rasmus Helles, lektor i kommunikation og IT, KU. 
Christiane Vejlø, CEO, Elektronista Media. 
Michael E. Caspersen, direktør for It-vest – samarbejdende universiteter og adjungeret professor ved Institut for Datalogi, AU. 
Maj Baltzarsen, partner, Analyse & Tal.