Nyt bud, på "De Ti Bud På Nettet"

Douglas Rushkoff har for nyligt udgivet “Program or Be Programmed – Ten Commandments for a Digital Age”. Sådanne simple regler samlet i sæt af ti er intet nyt, mildest talt. Og der findes faktisk ti bud på hvordan man skal opføre sig når man bruger en computer helt tilbage fra 92 – det var dengang vi brugte Windows 3.1! Personligt er jeg ikke meget for ti-bud-tanken; hvorfor lige ti? De to-tre verdensreligioner der gør brug af de oprindelige tid bud, er da også enig i, at alt måske ikke var sagt med de første ti bud. Og hvad værre er; hvorfor skal det være bud? Hvorfor tro man kan lave et serie simple regler, der én gang for alle dækker hver deres område af livet (online) – hvis nu emnet er komplekst? Det er her Rushkoff’s bog har sin styrke; der er nemlig mere tale om problematiske områder man skal lægge mærke til, end regler hugget i sten. Der er et sundt, nuanceret syn på teknologien, hvor den ikke beskyldes for at lede nogen i fordærv, men heller ikke affejes som ligegyldigt med “det er jo bare et værktøj, man bestemmer selv…” Det vigtige at huske er, ifølge Rushkoff, at enhver teknologi har en slags retning, en måde den leder en til at tænke eller handle. Der er en lang, stolt tradition for bil-analogier når man snakker computere, så lad os tage person-bilen som eksempel: De læsere der selv har bil er nok klar over hvordan det påvirker én. Man handler ind klatvist, for man kan nemt smutte ned efter den glemte mælk. Og man tager bare lige et smut i sommerhus når man har lyst. Vi synes ikke offentligt transport er den vigtigste politiske sag, for vi behøver den strengt taget ikke. Uden bilen tænkte og handlede man nok anderledes. Rushkoff tager de “retninger” op, som de digitale teknologier skubber os lidt hen imod. Hvilken måde tænker vi om tid og aftaler, efter vi fik email? Hvordan ændrer Facebook vores måde at være social på? Og vigtigst af alt (synes jeg), slutter bogen af med sin titel: “Programmér, eller bliv programmeret”. Det lyder hårdt, men betyder bare at alt hvad vi kan og gør med vores computere, telefoner og programmer er resultat af programmering. Min telefon kan vise mig min email, men den bipper ikke når jeg får én – det har jeg valgt (det var dét eller stress). Desværre har jeg ikke fået den sat op til kun at bippe når bestemte folk text’er eller mail’er – og hvorfor ikke, ville Rushkoff spørge? Vi bør tage kontrollen med de redskaber vi bruger hele tiden, istedet for at de dikterer hvordan de kan bruges. Det kræver nogen gange programmering – jeg burde måske bare finde den rigtige app til min telefon… Andre gange kan det klares med at klikke lidt rundt på Facebook, og indstille hvem der egentlig skal se hvad (der er en dansk guide her, og du kan læse mere om en mere omfattende engelsk guide her). Det handler ikke om at vi alle burde tage en ekstra uddannelse i programmering, men at vi burde vide hvad vores muligheder er, og benytte os af det. Det er os selv, den enkelte, der skal beslutte hvad vi vil med teknologien, og ikke bare acceptere valgmulighed A, B og C fra det firma vi nu har valgt. At gøre værktøjerne ens egne er mere end at sætte et baggrundsbillede op – så udover en opfordring til at læse Program or Be Programmed, er hermed en opfordring til at kigge indstillingerne igennem på din telefon, email-tjeneste, sociale netværk og computer. Om ikke andet for at se hvilke valg der er blevet taget for dig…

Bogen kan bla. købes her.