Jonas Ravn

Seniorrådgiver og foredragsholder - børn og unges digitale liv Mere om Jonas

Ny udgivelse I denne uge udkommer en samlet “bog” om ENABLES opbygning og hvordan du som fagperson kan komme i gang med at bruge de mange ressourcer. Bogen indeholder informationer om social og emotionel læring som metode, og du kan læse, hvordan du iværksætter et elevnetværk på skolerne og hvordan du generelt implementerer moduler og materialer fra ENABLE. Læs bogen online herunder (på engelsk) [embed]https://issuu.com/cfdp/docs/cyberbullying_booklet_84pages_final/1[/embed] ENABLE har også leveret en komplet opdateret oversigt over viden og programmer i Europa. På enable.eun.org/report finder du både en komplet oversigt over udbredelse og tiltag i de forskellige lande samt et visuelt resumé af de vigtigste tendenser.

Cyberhus som Helpline

De europæiske helplines er et netværk af videns- og rådgivningsinstitutioner som deler erfaringer inden for en lang række områder. Som det er beskrevet i artiklen her så er en af de største årsager til henvendelser hos de europæiske helplines netop mobning. Derfor har emnet også stor faglig relevans. Det er vores fornemmelse at mange lande savner brugbare programmer som tænker helhedsorienteret om trivsel og mobning. Derfor er ENABLEs materialer også blevet godt modtaget i mange lande allerede. I Danmark har vi engageret ambassadører fra SSP og AKT i Randers og Middelfart. I fællesskab er vi blevet enige om at fokusere på “peer support” programmet – dvs. etableringen af et elevnetværk som bruges effektivt til at styrke klassetrivsel. Vi bruger også vores rådgivning, Cyberhus, til at fokusere på fritidsarbejdet (i Cyberhus møder vi oftest børnene, når de er uden for skolemiljøet). I et webinar afholdt for 15 europæiske helplines i sidste uge har vi netop fortalt om ENABLES mange muligheder og hvordan vi selv har valgt at bruge nogle af de tilgængelige ressourcer.  I den forbindelse har vi produceret en kort animationsvideo, der fungerer som introduktion i vores undervisning af europæiske helplines. Se med herunder (videoen er på engelsk): [embed]https://youtu.be/bJOXY6jkEGc[/embed] Hvis du er interesseret i ENABLE eller har spørgsmål til materialet, er du naturligvis velkommen til at kontakte os. Jonas Ravn – jonas@cfdp.dk eller Niels-Christian – nc@cfdp.dk]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Jonas Ravn

Seniorrådgiver og foredragsholder - børn og unges digitale liv Kontakt Jonas

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.