Ome.tv – Videochat med fremmede i alle aldre

Ome.tv er en lækkert designet app, der kan downloades gratis til både Android og iPhone med et par hurtige klik. App’en starter en tilfældig videochat mellem to brugere som fortsætter indtil en af de to vælger at afbryde chatten, eller gå videre til næste levende billede. På den måde får man lov at zappe sig igennem kortvarige digitale bekendtskaber på vej mod sjove oplevelser.

Bortset fra valg af land og køn, har man ingen indflydelse på sin profil eller matching, og bliver derfor sat sammen med andre brugere på tværs af alle aldersgrupper. Netop tilfældigheden er også app’en største charme; når man aldrig ved hvem eller hvad man møder, er der masser af spænding og nervøsitet forbundet med hvert klik på den indbydende grønne “Next”-knap, og med hvert flygtigt møde. Spændingen udløses både i mødet med jævnaldrende som enten ser godt ud, kan noget interessant eller som måske bruger Ome.tv som gimmick i et skoleprojekt, en musikvideo eller lignende – men kan også ende i mennesker som deler grænseoverskridende indhold med de tilfældige uforvarende chatpartnere. Balancegangen mellem det sjove, seje og lidt forbudte gør roulette-spillet med internettet lidt farligt – på den helt rigtige måde.

Tekniske løsninger på pædagogiske problemer

Det uvisse møde med tilfældige fremmede virker dragende på mange børn og unge, netop fordi man ikke ved, hvilken slags mennesker man møder, eller hvilken oplevelse man får. Flere skoler og kommuner har set sig nødsaget til at advare mod eller blokere for adgang til app’en, på offentligt tilgængelige netværk. Mange steder har børn og unge oplevet ældre mænd der bruger den ellers ungdomsrettede app til enten at dele video af sig selv i seksuelle situationer – typisk onani foran kameraet, eller andre grænseoverskridende sammenhænge – bl.a. pædofili, dyresex el. lign. Forbudtheden og forkertheden i møderne er med til at gøre dem tifold mere spændende end hvis det bare var jævnaldrende lektielæsende unge som også bare sad og zappede gennem myriaden af webcams.

Der er stor forskel på hvilket indhold henholdsvis børn, unge, forældre og fagpersoner synes er grænseoverskridende på videomedier og hjemmesider. Selvom børn og unge er klar over, at seksualiseret indhold bærer en grad af forbudthed med sig, synes de sjældent at det skulle blokeres fra medierne. Forældre og fagpersoner forarges derimod hurtigt når der er indhold som bryder med den typisk normative vurdering af, hvad børn og unge har godt af. Når de yngre mediebrugere ligefrem opsøger forbudtheden hænger det sammen med usikkerheden; man ved ikke hvad man møder bag det næste klik – måske er det sex, og måske er det kedeligt. Ome.tv og lignende fænomener er ikke sex-apps eller pornohjemmesider – i hvert fald ikke hele tiden. Havde det været ønsket, havde brugerne besøgt andre hjemmesider eller fildelingstjenester. Pointen i at der måske dukker noget lidt forbudt op, er pirrende helt udenfor den seksuelle forståelse – spændingen og interessen er rettet mod den forbudte kvalitet i det seksuelle indhold.

Hvis man som skole blokerer helt for adgangen til app’en, betyder det blot, at eleverne bruger appen på deres egne dataabonnementer, og at skolerne derved mister opsyn med hvor meget den bruges. Når der samtidig meldes ud fra skolebestyrelser eller forældreintra at den farlige app nu er forbudt, bliver den i nogle børns øjne kun endnu mere spændende. Der er masser af grunde til, at Ome.tv er populær lige i øjeblikket og det bringer en samling udfordringer med sig, men for at komme dem til livs bliver vi nødt til at frasige også den nemme (og hamrende ineffektive løsning) det er, at blokere for det. Kampen mod Ome.tv’s problemer skal tages i dialogen og pædagogikken.

Slut med forbudt

I samtalen med de unge om, hvorvidt Ome.tv er et godt medie eller ej (for samtalens skyld kan forsimpling være effektivt), giver det ofte rigtig god mening at snakke om, hvem der har magten i chatrummene. For selvfølgelig bestemmer brugeren selv hvornår man zapper videre, men inden man aktivt vælger at skifte kanal så har man jo set den aktuelle afsenders video-feed, eller med andre ord – han har afleveret sin besked. Når den besked er grænseoverskridende, enten seksuel, klam, dum eller provokerende, så føler man sig ofte nødsaget til lige at dobbelt-tjekke om “Var det virkelig det han gjorde?”, og allerede der har man udsat sig selv for det som afsenderen ønskede, nemlig at man fik overskredet sine grænser.
Ome.tv’s tilfældige indhold, som dog stadig i nogen grad er rettet mod den primære målgruppe af børn og unge fra 10 år og opefter, står i skærende kontrast til det kuraterede og tungt brugerstyrede indhold på YouTube, Netflix, Twitch og lignende sider, hvor man selv aktivt vælger hvilke videoer man vil se. Magtafgivelsen er ikke en tillidserklæring fra brugerne af Ome.tv, men skal snarere forstås som en villig risikoadfærd hvis løn – foruden oplevelserne selv – er historierne herom; man har en rigtig god historie til frikvarteret eller i hjemmet, hvis man har oplevet noget vildt på Ome.tv
Når spændingen om man oplever noget forbudt bærer så stor en del af tiltrækningen til mediet, er det på mange måder at sammenligne med at gå på line: Det bliver uendeligt meget mere spændende desto længere man risikerer at falde ned…

Magt, fare og forældre

Når nogle mennesker vælger at bruge Ome.tv til at dele grænseoverskridende – eller endda ulovligt – indhold, så er det ikke nødvendigvis mediet, der er noget galt med. Ome.tv lever af spændingen, farligheden og tilfældigheden, men bærer ikke nødvendigvis ansvaret for det indhold som deles. I alle chatvinduer er der indbygget et link til at anmelde misbrug, og efter bedste vidende må det formodes, at firmaet bag følger op på henvendelser herom. Udfordringen er dog, at der stadig er brugere som vælger at bruge formatet til målrettet at overskride andres grænser. Til dels er det blotterkulturen og seksuel ekshibitionisme der ligger til grunds for, at nogen udstiller sig selv på den måde, men størstedelen af det ligger i overgrebet. Bevidstheden om, at man træder ind over andres grænser tiltrækker nogle mennesker. Samme tendens ses i Momo-sagerne, eller kædebrevene som florerer i de mindste klasser, hvor det også gælder om, at skræmme, forskrække eller ligefrem styre andres oplevelse.
Internetmedier hvor man kan møde fremmede vil altid indebære en risiko for, at denne slags mennesker kryber ud fra under deres sten, og udøver deres digitale overgreb og egenrådige kultur på andre. Det er en del af præmissen for at færdes frit på nettet, men det betyder ikke, at vi som hverken børn, unge, forældre eller fagpersoner skal acceptere det.

Som forælder eller fagperson er det vigtigt at man formår at tage snakken om, hvad de unge har set og oplevet på Ome.tv og lignende medier; hvis man skaber en kultur hvor det er noget der kan snakkes om i de skemaløse lektioner, eller spisepausen, så er man nået langt. Oplevelserne på den slags medier kan være voldsomme, og kan kræve en form for efterbehandling, men meget kan også imødegåes med dannelse og kultur-diskussioner, forud for at de voldsomme oplevelser indtræffer.
I indskolingen og første del af mellemskoletrinnet er det tilrådeligt at snakke om video- og chatmedier i generelle vendinger – der er ingen grund til at sætte navn på, da flere elever aldrig vil have hørt om medierne, og derfor allerhøjest vil få pirret nysgerrigheden. I de ældre klasser siger vores erfaring, at alle eleverne kender medierne af både navn og erfaring, og det er derfor muligt at snakke konkret om Ome.tv, eller tilsvarende apps og medier. Når de voksne formår at gribe den slags nye “farlig-spændende” medier, medvirker det først og fremmest, at de unge oplever at have en redningskrans i tilfælde af trælse oplevelser, dernæst piller det også noget af mystikken af medierne.
Samtalen om video- og chatmedierne er vigtig i både forebyggelses- og dannelsesperspektiv; og selvom man ikke forstår mediet eller den digitale kultur, er man som voksen et bolværk imod de negative oplevelser som det fantastisk frie internet kan bære med sig. Samtalen er vigtig, det åbne rum hvori den foregår ligeså. Snak med børnene om Ome.tv, dyrk fascinationen og anerkend spændingen og nysgerrigheden.