Fænomenet “Hurtcore” træder desværre frem lige nu. Igen. I denne uge startede en stor sag om en ung mand fra Varde, som har afpresset mere end 170 unge kvinder og piger til at sende mere og mere voldsomt materiale på for eksempel Snapchat. Sagen viser os, at vi som voksne er nødt til at skabe rum for samtalen med unge om det digitale. Den viser også, at platformene skal tage mere ansvar.

I sagen, der startede i retten i Esbjerg i denne uge, har den 22-årig mand truet og svindlet sine ofre til først at sende “almindelige” nøgenbilleder, men meget hurtigt derefter eskalerede afpresningen til, at pigerne skulle sende videoer, hvor de gjorde skade på sig selv, eller gjorde seksualiserede og smertefulde ting ved sig selv. 

Manden startede alle relationerne via sociale medier – typisk Snapchat eller Yubo (tidligere Yellow) – men har flere gange forsøgt at mødes med ofrene. I et enkelt tilfælde har han afpresset et af sine ofre til at mødes, hvorefter han voldtog hende, og senere sendt hende optagelserne af voldtægten, samt sendt den som en trussel til nye ofre.

“Hurtcore er overgreb som fokuserer på, at gerningsmanden ikke (kun) vil have sex, men at han vil ydmyge, dominere, skade og udskamme sine ofre”

LÆS MERE OM SAGEN PÅ DR.DK

Det er en meget voldsom sag – en af de voldsomste vi nogensinde har set i Danmark.

Hurtcore er i sig selv voldsomt, men den sag, som kører lige nu, er særligt uhyggeligt, fordi den har stået på i mere end 3 år (2015-2019), og involverer så mange ofre.

Handler om skam og dominans
Hurtcore er overgreb som fokuserer på, at gerningsmanden ikke (kun) vil have sex, men at han vil ydmyge, dominere, skade og udskamme sine ofre. Det kan både være i seksuelle handlinger, som samtidig gør ondt, eller at tvinge ofrene til at gøre skade på sig selv.

Bagefter vil gerningsmanden typisk bruge det første overgreb til at pine og udskamme ofret, for at få dem til at gøre flere og mere nedværdigende ting. I takt med, at overgrebene eskalerer, spinder gerningsmanden et spind, hvor ofret føler, at hun er mindre og mindre værd, og derfor slet ikke har ret til at søge hjælp eller gå til politiet. Hurtcore drejer sig mindre om, at gerningsmanden vil have en seksuel tilfredsstillelse, og mere om, at han vil ødelægge og dominere ofrene.

Læs dr.dk’s webfeature om hurtcore her

Hvordan kan det overhovedet ske, at pigerne/kvinderne giver efter?
Det er altid nemt at fremture med den voksne, løftede pegefinger, og sige, at de her sager aldrig var kommet i gang, hvis ikke ofrene var gået med i starten. Det klinger omtrent ligeså hult, som hvis rådet for at undgå færdselsuheld var, at vi allesammen blev siddende hjemme i stuen.

De her sager starter med at rulle, når mennesker gør det vi, er allerbedst til: At dyrke nye relationer og finde ud af, hvem vi har lyst at bruge tid med og på. Der er selvsagt ingen ofre, som indleder en flirt med en person, de regner med, er en seksualforbryder. Forud for overgrebene går typisk en grooming-proces, hvor gerningsmanden lader som om, han er alt det, ofrene gerne vil have. Lækker, jævnaldrende, charmerende og all-around attraktiv.

“Der er selvsagt ingen ofre, som indleder en flirt med en person, de regner med, er en seksualforbryder”

Det kan både være, at gerningsmanden bruger sin egen identitet eller skaber sig en ny via billedmanipulation og deepfakes. Fælles er dog, at ligeså snart pigerne svarer igen på hans første flirtende eller afslørende billede, så vender han på en tallerken og går fra grooming til afpresning. Tonen bliver ekstremt hård, pigerne udskammes for at have sendt det første billede og afkræves at sende det næste. 

De gerningsmænd, som står bag den her slags overgreb, er ofte så langt i en proces, at alle trækkene er gennemtænkt og desværre veludførte. Vi må derfor ikke lægge skylden eller ansvaret for overgrebene over på ofrene. Vi skal som samfund – både politi, sociale myndigheder og digitale fagpersoner – være dem, der kan dæmme op for de her forbrydelser i tilløbet. Vi har et ansvar – det må vi ikke sende videre til ofrene.

Store konsekvenser for ofrene
Når Hurtcore-gerningsmænd søger at ødelægge og dominere deres ofre, ser vi desværre ofte nogle kolossale psykiske konsekvenser bagefter. Ofrene føler et mindreværd, hvor de har svært ved at (gen)finde egne grænser, og endnu sværere ved at håndhæve dem. Vi ser ofre med depressioner, angst, og desværre mange, som prøver at finde strategier for at håndtere den smerte, de er blevet påført. Det kan være både ved selvskade – så man selv bestemmer hvor det skal gøre ondt, selvmedicinering med stoffer – så man kan bedøve tankerne, eller tilsvarende destruktive mekanismer. 

På Red Barnets side SletDet.dk kan børn og unge få anonym hjælp, hvis de bliver afpresset

Hurtcore stopper ikke, når telefonen slukkes, eller gerningsmanden bliver arresteret. Det har konsekvenser i rigtig lang tid bagefter.

“Som fagpersoner er vi nødt til at vide, at de her sager eksisterer, og desværre også, hvordan de ser ud”

Hvad skal voksne og forældre så gøre?
Det vigtigste forældre kan gøre er på forhånd at skabe et rum, hvor de unge er trygge ved at komme og snakke om alt. Også det digitale. Også det seksuelle.

Hvis samtalen over middagsbordet både kan dreje sig om matematik-prøven og ham-den-nye-som-bare-er-lidt-sød-altså, så har man også åbnet døren for, at ungerne kommer når der skal snakkes om, at han faktisk ikke var så sød alligevel… Vi kan, som forældre, ikke forvente at ungerne kommer til os for at snakke om nedturene, hvis vi ikke også fejrer opturene. 

Som fagpersoner er vi nødt til at vide, at de her sager eksisterer, og desværre også, hvordan de ser ud. Det bedagede begreb “digital dannelse”, som dominerede sidste årti, må i 2020 nødvendigvis også dække over en viden om farligere ting end password-beskyttelse og fy-ord i chatten. I takt med, at internettet har gjort hele verden meget lille (noget jeg sædvanligvis fejrer og tiljubler), så er vi desværre også kommet tættere på voldsforbrydere og krænkere. Vi skal som fagpersoner kunne navigere i det menneskelige krydsfelt som nettet også er – det er vigtigere end at forstå alle nye apps og programmer.

Platformene må tage mere ansvar
Samtidig har vi fagpersoner en forpligtigelse til at blive ved med at sparke de store medie-platforme over skinnebenene, indtil de bistår ordentligt i de her efterforskninger. Vi ser gang på gang, at udlevering af data fra Snapchat, Facebook/Instagram, Google m.v., eller nedtagning af materiale fra de samme platforme, trækker i uendelige langdrag fordi sagen liiiiige skal forbi endnu et skrivebord.

Vi ved desværre bare, at for hver ekstra time der går, kan der ryge endnu et offer i fælden, eller være endnu en deling af materialet undervejs. Platformerne har et enormt ansvar – det skal vi minde dem om.

Digital trivsel For forældre