En åben dør i lægebrevkassen…

Skrevet af tidl. medarbejder Erroll Marshall

Små knopper intime steder, kropslugte, træthed og kropsbehåring… Spørgsmålene kan være mange og usikkerheden stor, når man som barn og ung, skriver til brevkassen “Sundhed og sygdom” på Cyberhus.dk.

Men hvad er det så de unge møder i den brevkasse?

I mine øjne møder den unge en åben dør, en tydelig voksen, forståelse og respekt. Jeg synes “Sundhed og sygdom” er et fantastisk eksempel på hvad der er muligt i en anonym online brevkasse for børn og unge. Jeg vil dykke lidt ned i hvad der kræves for, at den unge føler sig velkommen, forstået og respekteret i en brevkasse.

Jeg tror vi alle kan genkalde et svært eller pinligt øjeblik ved lægen. Er du ung, uden erfaring med at dele personlige tanker og bekymringer eller har oplevet at blive afvist af din mor, når du har prøvet, så bliver et fysisk besøg hos lægen uoverskueligt. Så kan det være lidt lettere at skrive anonymt til en brevkasse. Brevkassen “Sundhed og sygdom” åbnede op for snart 3 år siden og vi har oplevet en eksplosiv stigning i antallet af spørgsmål. Nu sidder vi 8 læger/medicinstuderende i brevkassen og med ca. 50 spørgsmål om måneden, er der rigeligt at se til. Men hvad er det for elementer der gør, at så mange børn og unge føler de kan bruge brevkassen?

Anonymitet og høj sundhedsmæssig faglighed tror jeg er vigtige elementer, men her skal det handle om de pædagogiske overvejelser, som påvirker vores valg af ord og sætninger i et svar:

Den trygge ramme I enhver “samtale” med et andet menneske, om det er en face to face samtale, chatsamtale eller et spørgsmål/svar i en brevkasse, gælder de samme grundlæggende ting for, at mødet bliver positivt og konstruktivt. Modtageren skal føle sig velkommen, forstået og respekteret.

Pædagogisk og skriftligt arbejder vi meget med disse tre elementer, fordi når de er opfyldt, har vi skabt en tryg ramme der måske gør det muligt for den unge at finde motivation og modtage råd til at tackle de udfordringer der fylder lige nu.

Når rådgiveren kaster sig ud i et svar og vil skabe en tryg ramme for den unge, arbejder vi bl.a. med:

• at skabe et personligt rum, hvor den unge føler sig modtaget af et rigtig menneske og hvor den unge føler sig velkommen. Et svar i brevkassen svarer i mine øjne, til en samtale mellem for eksempel en lærer og en elev. For at den samtale bliver konstruktiv, må eleven føle sig velkommen og tryg. Derfor vil læreren altid skabe denne ramme ved sit ordvalg, sin tone og sin fremtoning. Det samme gør sig gældende i et brevkassesvar. Disse elementer får en anden betydning, fordi vi kun har det skrevne ord, men det ændrer ikke ved, at vi kan skabe det samme personlige rum, og derved det fundament der skal sikre at den unge profitere af svaret.
• at vi forstår og respekterer den unges spørgsmål og problematik. Når en ny rådgiver starter i Cyberhus, oplever vi tit at lysten og viljen til at hjælpe overskygger barnets behov. Det vil sige, rådgiveren får travlt med at komme med alle mulige løsningsmodeller, som ikke nødvendigvis tager udgangspunkt i hvor barnet befinder sig, men i egen voksne verden. Her mister vi respekten for den unge og svaret bliver ubrugeligt. Derfor er det vigtigt, at vi efter indledningen tager fat i det konkrete spørgsmål og sikrer at vores svar er relevant for den unge. At det er ud fra den unges egen forståelse af situation, vi besvarer. Efter vi har besvaret og fokuseret på barnets primære spørgsmål, kan vi så begynde at trække relevante refleksioner og handlemuligheder frem for den unge. Og kan vores erfaringer som voksen typisk træde tydeligere frem.
• At vi som voksne tør være tydelige og ærlige i vores svar. Rådgiverne i brevkassen “Sundhed og sygdom” sætter ord på alt, er ærlige og præcise i deres ordvalg. Selv de mest intime og personlige detaljer kan forklares og snakkes om. Denne tydelighed fra de voksne rådgivere kan virke befriende for den unge og understøtter oplevelsen af, at vi som voksne tager dem seriøst. Men det har også en anden og vigtig værdi. Vi oplever både i brevkasserne og i vores chatrådgivning, at  det hjælper den unge til selv at turde sætte ord på det der betyder noget for dem, at det ikke er farligt og at der findes voksne som godt kan snakke om de her ting. Lige meget hvor pinlige, personlige og svære de måtte være..
• At sproget, det vil sige sætningsopbygningen og ordvalget, passer til den unge der skriver ind. Fx. skal ord og sætningerne være korte og enkle i sin konstruktion, hvis modtageren er en 12 år gammel pige, eller en 17 år dreng, hvis sprog og fortælling viser behov for dette. Det vil sige, at en vurdering af modtageren er vigtig, for at vores sprog og opbygning kan modtages konstruktivt. Et ord og en sætning er følsomme dele og dele som mange unge er blevet såret af. Et ord kan virke afvisende og en sætning kan få det til at gøre ondt i maven. Derfor skal vi aflæse og forstå den unge så godt som muligt, så vi vælger de ord og sætninger, som den unge kan bruge til noget positivt og fremadrettet.