Anni Marquard

Administrerende direktør, stifter & kreativ ildsjæl Mere om Anni

Under overskriften ”Digitized efforts against radicalization among young people” deltog jeg den 22. november på et brainstorming-møde i EUs Radicalisation Awareness Network, Bruxelles. Temaet var brugen af Internet/sociale medier til at begrænse radikalisering af unge mennesker og nedbringe misinformation og ekstremistiske budskaber. På mødet var samlet en række eksperter, praktikere og beslutningstagere.

Mit oplæg tog udgangspunkt i et nyt projekt, som vi starter op til januar i tæt samarbejde med Aarhus Kommune og med støtte af Justitsministeriet. Projektet hedder ”Digitaliseret indsats mod radikalisering blandt unge”  – og du kan læse mere om projektet her.

Det første RAN brainstorming-møde fokuserede på “positive foranstaltninger” og eksisterende initiativer der arbejder digitalt med at nedbringe misinformation og ekstremistiske budskaber, herunder deres fordele og begrænsninger. Der var god inspiration til det kommende danske arbejde. Spændende oplæg og refleksioner som dannede grundlag for gode diskussioner under mødet – her kan f.eks. nævnes:

Searchlight Educational Trust – der på deres FB gruppe ”HOPE – not hate” har samlet over 50.000 personer som kæmper for det positive budskab og skaber håb…

Google Ideas – der med et team af frivillige udviklere arbejder med en åben platform ”Social Media Pilot” og 90 organisationer fra hele verden på tværs af religion og kultur til en fælles mission om at gøre verden til et bedre sted…

Rewind – der i England har succes med anti-racisme der gør en forskel. Deres arbejde er baseret på at afsløre de myter der er blevet skabt omkring racisme – sammen med de unge selv…

 

Mere info. om Radicalisation Awareness Network
Under indvielsen af Radicalisation Awareness Network (9. september 2011) blev brugen af Internet/sociale medier til at imødegå fortællinger om voldelige ekstremister identificeret som en af topprioriteterne for det nyoprettede netværk. Den centrale idé er, at bruge de muligheder, som internettet i almindelighed og sociale medier i særdeleshed giver for at præge samfundet på en positiv måde.

Læs mere her på EU Kommissionens hjemmeside.

]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Anni Marquard

Administrerende direktør, stifter & kreativ ildsjæl Kontakt Anni

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.