Stine Helding Rand

Stine Helding Rand

Fagkonsulent med speciale i identitetsdannelse og kritisk tænkning Mere om Stine

For nogle unge kan det føles som en samfundspligt at skulle se videoer fra voldsomme begivenheder som for eksempel terrorhandlinger. Men det medfører også en risiko for, at ens personlige grænse for, hvornår noget er for voldsomt, ændrer sig. Det viser en fokusgruppe, vi har afholdt som en del af antiradkaliseringsprojektet “Sårbar, vred og digital”.

“Sårbar, vred og digital” har været i gang i et halvt år, og bevæger sig nu ind i anden fase, hvor fokus flytter sig fra videns- og dataindsamling til analyse og kommunikation. Som afslutning på vidensindsamlingen har vi afholdt fokusgruppeinterview med unge mænd i målgruppen. Målgruppen består af unge mænd i alderen 15-25 år, der på den ene eller anden måde er sårbare eller udsatte, og som bruger en stor del af deres tid online.

Det digitale liv er et frirum

De unge mænd, der deltog i fokusgruppen, er 18 eller 19 år gamle, og har forskellige udfordringer. Nogle er diagnosticeret med opmærksomhedsforstyrrelser, andre har ikke været i skole de seneste tre år, andre igen har svært ved det sociale, og nogle kæmper med andre udfordringer. Fælles for dem alle er, at de er blevet opgivet af det etablerede system og samfund, og derfor er blevet “tabt på gulvet”. De er blevet overladt til sig selv, og har derfor søgt tilflugt i en online verden, de fleste ikke kender til. For disse unge mænd har den digitale verden været et frirum, hvor de har  kompetencer til at handle, og hvor de har følt sig styrkede i troen på egne evner. Samtidig har de oplevet at kunne være sociale med andre, og at få nye venner – omend ofte på distancen.

Disse unge mænd er altså netop et billede på den målgruppe projektet beskæftiger sig med. I hvert fald den del af målgruppen, der hører til den sårbare kategori. For det er vigtigt at understrege, at ingen af disse unge er radikale eller på vej til at blive det. Hvorvidt de er vrede er en anden snak. Vrede er en følelse som alle mennesker bærer i sig, og der findes næppe nogen, der kan sige sig helt fri fra at være vrede en gang i mellem.

I denne sammenhæng taler vi dog om en helt specifik gruppe, når vi taler om “de vrede unge mænd”. Den vrede, som “de vrede unge mænd” oplever, er nemlig rettet mod nogen eller noget i det etablerede samfund og system. Ikke den slags vrede, som opstår når man står i køen i Netto, og det 5-årige barn bag ved bliver ved med at køre indkøbskurven op i hælene på én. Den kan vi alle få.

Denne form for vrede, er en indædt, og deler verden op i et “os” og et “dem”. Og når de unge mænd er vrede på den måde, så er det samfundets indretning og fordeling af goder, de er vrede på. Så er det kvindernes, muslimernes, indvandrernes eller de socialt succesrige mænds skyld. Eller det er ”…bøsserøvenenegernes eller levebrødspolitikernes skyld”. Eller det er nogle andres skyld. Det er i hvert fald ikke deres skyld.

Denne vrede fornemmede vi ikke i de unge mænd i fokusgruppen. Til gengæld blev vi klogere på forskellige aspekter af deres online liv. Uanset, hvilke platforme de bevæger sig på – Reddit, 4chan, discord eller noget fjerde – oplever samtlige af de unge mænd at blive mødt med groft og grænseoverskridende indhold – nogle gange fordi de selv opsøger det, andre gange fordi det bliver postet af andre brugere i de tråde og fora, som de er en del af. Flere af de unge mænd i fokusgruppen giver udtryk for, at det er en del af den kultur, der er i de enkelte fora eller samtaler på de forskellige platforme, og anser det derfor for harmløst og langt hen ad vejen i orden. De understreger dog, at de aldrig kunne finde på at tale på den måde i den fysiske verden, og kun gør det online og over for andre, som de ved er indforståede med, at det er tonen.

“En af mine venner siger nogle offensive og fucked up ting. Her for nylig sad han bare og så den der live-stream fra terrorangrebet [i Christchurch, New Zealand, 15. marts 2019] uden reaktion. Han sad faktisk og grinte af det.”

Flere af dem giver også udtryk for, at de bliver udsat for voldsomt indhold i den meget grove ende af skalaen, og ofte aktivt tager afstand fra det, enten ved at fjerne sig fra den tråd det foregår i, eller ved at mute de andre spillere, når de spiller computer.

Behovet for oplysning vs. at blive hærdet af det man ser

I fokusgruppen blev det altså tydeligt, at det hårde sprog, den grove tone, og det, til tider, grænseoverskridende indhold, bliver set som en del af den digitale kultur. I hvert fald der, hvor de færdes. For deltagerne i fokusgruppen er helt med på hvor grænsen går, og er uden problemer i stand til at regulere deres egen eksponering for det grove indhold.
Men samtidig er de opmærksomme på, at man kan blive hærdet af at se det grove indhold, så det over tid ikke påvirker én i samme grad som det har gjort tidligere. En af de unge fortæller:

“En af mine venner siger nogle offensive og fucked up ting. Her for nylig sad han bare og så den der live-stream fra terrorangrebet [i Christchurch, New Zealand, 15. marts 2019] uden reaktion. Han sad faktisk og grinte af det. Han virker helt normal, og langt hen ad vejen er det jo bare jokes, men når man sidder og ser hele 17 minutter af angrebet uden at reagere, så synes jeg altså det er virkelig mærkeligt.”

Han er altså opmærksom på, at hans ven burde blive påvirket af det voldsomme indhold han ser, og undrer sig over, at vennen tilsyneladende ikke har nogen reaktion. Man fornemmer en forundring, og måske også en snert af bekymring for kammeraten. Og netop fordi han er opmærksom på, hvad det kan gøre ved én at se groft og grænseoverskridende indhold, siger han også:

“Jeg så aldrig den video. Jeg prøvede at undgå den. For det meste ser jeg sådan nogle videoer, fordi jeg bliver nødt til det – altså det her er virkeligheden. Jeg synes nogle gange det er vigtigt, at man viser sådan noget, for ellers kan man sige, at det er mindre slemt, end det er.”

De unge mænd i fokusgruppen giver altså udtryk for, at der på en og samme tid er et behov for at være oplyst og orienteret, sideløbende med et behov for at passe på sig selv og undgå eksponering for det mest voldsomme indhold. De unge vi talte med i fokusgruppen får balanceret disse behov rigtig fint. Men for nogle unge mænd bliver det grænseoverskridende indhold hverdag, og den grove tone bliver rammesættende for deres liv. Den bliver toneangivende for deres opfattelse af verden. Og det er netop de unge, vi retter særligt fokus imod i “Sårbar, vred og digital”.

Hvad så nu?

Vi har indsamlet en stor mængde viden og data som nu skal efterbehandles. Med afsæt i denne vidensindsamling bevæger vi os således ind i analyse- og formidlingsfasen, og forventer her at kunne samle trådene i såvel overordnede som dybdegående indsigter. De opnåede indsigter forventes at kunne danne grundlag for udviklingen af ny viden med relevans for såvel teori som praksis på området.
Ydermere er vi i øjeblikket i gang med at udarbejde et magasin, hvor den indsamlede viden og de opnåede indsigter formidles. Magasinet forventes færdigt umiddelbart inden sommerferien, og ligger klar, når vi afholder temadage i sensommeren. Nærmere information om såvel magasin som temadage, samt datoer for sidstnævnte, følger inden sommer.

Vil du høre mere?

Sårbar, vred og digital er støttet af @lliancen – et partnerskab mellem PET, Medierådet for Børn og Unge, Børns Vilkår, Dansk Ungdoms Fællesråd, Skolelederforeningen, Efterskoleforeningen, Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet (STUK) og Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme (NCFE). Partnerskabets formål er at udvikle, støtte og drive initiativer og projekter, der kan bidrage til at styrke børn og unges modstandsdygtighed over for radikalisering. Læs mere her.

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Stine Helding Rand

Stine Helding Rand

Fagkonsulent med speciale i identitetsdannelse og kritisk tænkning Kontakt Stine

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.