Mere end 520.000 sidevisninger fordelt på mere end 230.000 unikke brugere i 2011. Det svarer til ca. 1400 sidevisninger fordelt på ca. 600 unikke besøgende hver dag gennem 2011.  Det betyder at en anseelig gruppe hver dag læser med på cyberhus.dk uden selv at være aktive i nogle af de rådgivende tilbud.
At så mange klikker forbi siden er ikke i sig selv så interessant. Det er det til gengæld hvis det viser sig at vi også kan være med til at gøre en forskel for de unge der “kun” læser med rundt omkring på siden…og det mener vi helt bestemt vi kan.

Hvordan finder de os
Først synes jeg det er væsentligt at kigge nærmere på hvordan de 230.000 besøgende fandt os. Som vist i modellen fra Google Analytics, så er kun ca. 11 procent af vores besøgende “direkte trafik”. Dvs besøgende der skriver cyberhus.dk i adressefeltet og går direkte til siden. Det er altså besøgende der er meget målrettede og formodentlig har et rimeligt godt kendskab til vores site. Knap 7 procent af de besøgende kommer fra andre hjemmesider hvor de har trykket på et link der leder dem til os. Det efterlader næsten 82 procent af vores besøgende som finder frem til cyberhus.dk via forskellige søgemaskiner. Det er altså besøgende som eksempelvis søger på rådgivning, chat, spiseforstyrrelser, selvskade osv. på google, og derved finder frem til os. Hvor mange læser reelt set med
Når så mange finder os via søgemaskiner vil der naturligvis også være en del der ikke finder præcis det de ledte efter og derfor hurtigt klikker videre. Derfor er det nødvendigt at kigge lidt nærmere på de enkelte sider og den gennemsnitlige tid som brugerne bliver på de enkelte sider, for at få et reelt billede af hvor mange der kigger med.
Til det formål er brevkasserne ideelle fordi vi i forhold til tidsforbruget kan adskille de brugere der kun læser med, med de brugere der skriver et spørgsmål til brevkasserne.

Hvis vi kigger nærmere på de tre største brevkasser på cyberhus.dk kan vi se at der for hver svar er et sted mellem 10 og 20 unikke besøgende. Men det bliver først rigtig interessant når vi sammenholder det med den tid de unikke besøgende bliver hængende.
I Når det gør ondt inderst inde, bliver de ca. 4000 besøgende hængende i gennemsnitligt 3,35 minutter .
I Sex, lyst & erotik, bliver de ca. 12000 besøgende hængende i gennemsnitligt 5,14 minutter.
I Sundhed & Sygdom, bliver de ca. 4000 besøgende hængende i gennemsnitligt 3,08 minutter.

Taget i betragtning at de viste minuttal er gennemsnitlige fordelt på så mange besøgende må det betyde at en stor del af de registrerede besøgende bliver hængende et pænt stykke tid. Hvad de bruger tiden på ved vi ikke præcist, men da spørgsmål stilles via en webformular som ikke bliver talt med i denne opgørelse kan vi i hvert fald sortere de besøgende fra som bruger tid på at skrive et spørgsmål. Vi vælger derfor at antage at en væsentlig del af dem der bliver hængende i flere minutter bruger tiden til at læse de mange svar der allerede ligger i brevkasserne.

En antagelse der også underbygges af de unges egne udsagn, når de skriveret spørgsmål i brevkassen. Jeg faldt lige over den her side og synes det er nogle gode svar så jeg håber også i kan hjælpe mig eller Jeg har kigget med længe, men det er først nu jeg tør skrive et spørgsmål selv er indledninger som vi ofte støder på når de unge skriver. Også de “passive” får hjælp
Som nævnt i indledningen er det vores overbevisning at mange flere end de unge der er aktive på cyberhus.dk, faktisk har stor glæde og gavn af den rådgivning som vi kan tilbyde. Ved bare at læse med kan de få svar, finde unge og problematikker de kan identificere sig med og måske finde modet til selv at sætte ord på og række ud efter hjælpen. Og lige præcis det at kunne finde hjælp, forståelse og motivation uden nødvendigvis at skulle ytre sig er noget ganske unikt for online rådgivning.

 

 


]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Niels-Christian Bilenberg

Seniorkonsulent med speciale i digitalpædagogisk ungerådgivning Kontakt Niels-Christian

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.