LÆS DE NYESTE TAL OG TENDENSER FRA CYBERHUS HER! Cyberhus er samtidig CfDP’s største projekt med en fuldtidsansat, 70 frivillige og mere end 40.000 unikke besøgende om måneden. Cyberhus er en af grundstenene i CfDP og bidrager til centrets viden med værdifulde erfaringer om digital pædagogik i praksis. Cyberhus slog for første gang dørene op for børn og unge i maj 2004. Lige siden har antallet af besøgende været støt stigende og Cyberhus har i dag udviklet sig til en veletableret digital platform, der er kendt og populær blandt en meget stor gruppe af børn og unge over hele landet. Vores digitalpædagogiske tilbud kan opdeles i ‘ung til voksen’ og ‘ung til ung’. Herunder kan du læse om besøgstallene for 2013 og få et indblik i omfanget af rådgivninger.

Ung til voksen

I 2013 havde cyberhus.dk 440.000 unikke besøgende, det vil sige, at der var i gennemsnit 1200 forskellige børn og unge, der hver dag kiggede forbi vores online klubhus. Selvom langt de fleste af disse unge vælger “blot” at læse med og lære fra andres erfaringer, var der i løbet af året flere tusinde børn og unge, som skrev til os for at få hjælp og rådgivning. Vi gennemførte i 2013 omkring 2.000 chatsamtaler og der blev svaret på ca. 1.500 spørgsmål i brevkasserne. Idet brevkassernes spørgsmål og svar er offentligt tilgængelige, kommer disse særligt andre unge til gode.

Ung til ung

Ud over de mange henvendelser til de voksne rådgivere, kan børn og unge også interagere med hinanden via en bred vifte af ung-til-ung funktioner, som altid monitoreres af professionelle voksne, så de unge aldrig skal være alene. På Cyberhus kan de unge møde hinanden igennem debatforum, livsfortællinger, gruppechats, blogs, kunstværksted, og deling af kropshemmeligheder. Vi registrerede i alt 3800 interaktioner (dvs. indlæg og kommentarer) i vores Ung-til-ung-sektioner i 2013. Debatforummet er i dag den hurtigst voksende funktionalitet på sitet. Cyberhus ledes af digitalpædagog og souschef i CfDP Niels-Christian Bilenberg og herudover er der tilknyttet tre pædagogiske koordinatorer på deltid. Du kan besøge Cyberhus her.
De frivillige rådgivere på Cyberhus Chatter-uddannelsen Hvad skal der til for at blive en god chatrådgiver? Social-, pædagog- eller psykologfaglige uddannelser er adgangsgivende til vores uddannelsesforløb, men de er ikke tilstrækkelige i sig selv. I dette indlæg kan du læse om vores uddannelsesforløb i praksis, når den frivillige går gennem de 7 trin til titlen som chatrådgiver.

Samarbejde med andre rådgivninger og etablerede behandlingstilbud

Cyberhus har taget initiativ til at etablere brevkassesamarbejde med: Center for voldtægtsofre i Aarhus, Ungekontakten i Aarhus og Folkesundhed i Københavns kommune. Brevkassesamarbejderne betyder, at børn og unge, via brevkasserne på cyberhus.dk, kan komme i kontakt med specifikke rådgivninger og behandlingstilbud. På den måde bidrager Cyberhus til at skabe bro mellem online rådgivning og IRL hjælp og behandling. Cyberhus ønsker fortsat at udvikle disse samarbejder. Nationalt rådgivningsnetværk Cyberhus’ rådgivning tog i 2009 initiativ til at etablere en netværksgruppe for online rådgivninger i Danmark. Initiativet blev taget for at dele erfaringer og viden organisationerne imellem, med henblik på at sikre den faglige udvikling og kvalitet i de enkelte online rådgivninger. Netværksgruppen består i dag af Børns Vilkår, Mødrehjælpen, TUBA, E-vejledningen og LMS. Netværksgruppen mødes 2-3 gange årligt, hvor fokus er på faglige og etiske diskussioner af de problemstillinger, der opstår i det daglige rådgivende arbejde. Organisationerne bruger således hinanden som faglige sparringspartnere med henblik på at sikre den faglige kvalitet i hver deres rådgivende tilbud. Insafe – europæisk samarbejde Cyberhus er en del af Insafe – et europæisk samarbejde mellem 26 lande. Insafe koordineres af Det Europæiske Skolenet og støttes af Europa-Kommisionen via ‘Safer Internet Programme’. Insafe er dedikeret til at skabe opmærksomhed omkring internetsikkerhed og har til formål at bevidstgøre især børn og unge om positiv, sikker og effektiv brug af internettet. Det er således netværkets mission at ruste børn og unge i hele Europa til at begå sig online. Insafe har to konferencer årligt. Her mødes de samarbejdende lande og diskuterer relevante emner i relation til børn og unges færden online. Cyberhus sidder med i Insafe’s styregruppe og er med til at planlægge og udvikle det faglige indhold ved konferencerne. Cyberhus er officiel dansk Helpline 1. September 2009 blev Cyberhus udnævnt til officiel ‘Helpline’ under det EU-baserede ‘Safer Internet Plus Programme’. Udnævnelsen betyder, at Cyberhus forpligter sig til at stå til rådighed online for danske børn, unge og forældre, som måtte have spørgsmål om sikker internetbrug. Med udnævnelsen er Cyberhus den officielle danske aktør på området. Under EU-programmet i Danmark samarbejder Cyberhus med Medierådet for Børn og Unge, der fungerer som videnscenter på området, og Red Barnet, der er officiel ‘Hotline’.

Om Cyberhus

Målgruppe Unge i alderen 9-23 år, der er har udfordringer de har brug for at vende med andre. Eksempelvis; selvmordstanker, spiseforstyrrelser, cutting, seksuelt overgreb/incest, seksualitet, tristhed, mobning og kærestesorg. Projektets formål Formålet med Cyberhus er at lytte til, tale med og hjælpe udsatte børn og unge via nettet. Det handler om tidlig forebyggelse. Der henvises til den analoge verden – mobiltelefonen forbinder trådløst med services online.Vision Cyberhus ønsker at være udsatte børn og unges foretrukne socialpædagogiske netsted.Mission Med udgangspunkt i et frivilligt og ikke-kommercielt arbejde er det vores mission at forny måden at møde og komme i dialog med børn og unge på. Det sker gennem nyskabende brug af internetbaseret rådgivning og aktiviteter, som rådgiver, inddrager og udvikler børnene og de unge på deres egne præmisser. Redskaber Chat-rådgivning, digital pædagogik, ung-til-ung rådgivning. Hjælp når der er brug for den – 24/7. Responsiv platform.
]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Anni Marquard

Administrerende direktør, stifter & kreativ ildsjæl Kontakt Anni

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.