Digitale gruppeforløb for unge med autisme skaber fællesskab og samhørighed

Digitale rum er oplagte til at skabe fællesskab og samhørighed blandt unge med autisme – og kan samtidig – på grund af den uforpligtende form – være gode at bruge som “øvebane” for socialt samspil. 

Tankerne om, at det digitale rum måtte kunne noget for unge med autisme samt en erkendelse af, at der er mangel på digitale tilbud rettet til unge med autisme, var startskuddene til at vi hos Center for Digital Pædaogogik gik sammen med Specialområde Autisme i Region Midtjylland om at lave digitale gruppeforløb for unge med autisme. Nanna Agergaard Kejlberg, projektkoordinator hos Center for Digital Pædagogik og Mads Aarup, udviklingskonsulent hos Specialområde Autisme har været de primære medvirkende i projektet. Projektet blev muligt takket være en bevilling fra Sofiefonden.

Forløbene er blevet gennemført som to chatforløb på den digitale rådgivning Gruppechat.dk, som ejes og drives af Center for Digital Pædagogik. Forløbene har hver varet 5 uger, hvor der har været chat en gang om ugen. Hver chat har haft et bestemt emne i fokus, eks. venskaber, søvn eller kærlighed og dating. I chatrummet var der plads til 10 unge i alt, og der var en rådgiver i chatten, som sørgede for at facilitere samtalen og rådgive de unge, hvis nødvendigt. I chatforløbene var både de unge og rådgiveren anonyme. 

Et uforpligtende fællesskab

Målet med at lave de digitale gruppeforløb var fra starten at give unge med autisme mulighed for at dele tanker, følelser og erfaringer med andre unge, i et trygt og anonymt digitalt rum. En del unge med autisme har udfordringer med fysisk social interaktion. Derfor kan nogle unge muligvis have haft nederlag og dårlige erfaringer med sociale relationer, som – ganske naturligt – kan have gjort det sværere at åbne op overfor andre. Tanken med, at skabe det digitale fællesskab var derfor, at skabe rum for at de unge kunne få nye, positive oplevelser med det sociale samspil, på en uforpligtende måde. 

Uforpligtende er nemlig et af de ord, som ofte kendetegner digitale fællesskaber. De unge, som deltog i gruppeforløbet, havde mulighed for at være med fra egen mobil eller computer derhjemme – eller hvor de nu befandt sig. De kunne selv vælge om de ville skrive noget i chatten eller om de bare ville læse med og de kunne også selv vælge hvornår de ville logge på og af. Den uforpligtende form var afgørende for missionen om at skabe en velfungerende social øvebane og et trygt digitalt rum, for de unge. Håbet var, at de unge på den måde, ville have nemmere ved at åbne op omkring de forskellige temaer, der var for hver chat. 

Sparring fra autismepanel

De unge som blev inviteret til at være med i forløbet var unge i alderen 18-29 år. Inden gruppeforløbene startede blev der afholdt et møde med Spcialområde Autismes autismepanel, hvor unge med autisme gav gode råd og sparring på invitationen til de unge og opbygningen af gruppeforløbene. Sparringen med autismepanelet gav en masse gode indspark omkring, hvad der var vigtigt, for at gruppeforløbene kunne opbygges og gennemføres autismevenligt. Nogle gode pointer fra autismepanelet var blandt andet, at  det er vigtigt at være meget tydelig omkring retningslinjerne og formålet med hver enkelt chat og at det har stor betydning for de unge at vide så meget om forløbet og hvem rådgiveren er, som muligt. 

De to chatforløb blev gennemført i august-november og har ført mange gode erfaringer med sig. Blandt andet har det vist sig, at det digitale fællesskab kunne have endnu et formål, som fra starten af projektet ikke var tænkt ind. 

Det digitale fællesskab var for nogle af de unge i chatten nemlig i højere grad en samværsmulighed end det var rådgivning. I chatforløbene blev det tydeligt at nogle af de unge ikke så gruppechatten som en social øvebane eller et rum for udvikling eller rådgivning om et bestemt emne – men nærmere ‘bare’ som et sted hvor man kunne logge på og have nogle at snakke med, i den tid hvor chatten var åben. For flere af brugerne havde det stor værdi i sig selv, at have nogen at snakke med – og der blev givet udtryk for, at det var rart, at det foregik digitalt. 

Hvilke erfaringer tager vi med?

Vi tager den erfaring med, at digitale chatforløb fungerer godt som medie, til at skabe et fællesskab for unge med autisme. Der var nogle udfordringer med rekruttering i projektet, så der var ikke så mange deltagere i chatforløbene som håbet – men de unge som deltog har haft god dialog med hinanden og har, i evalueringen efter chatten, meldt tilbage at de var rigtig glade for at være med.   

Udfordringerne med rekruttering har vist, at det er meget vigtigt at sætte både tid og midler af til at invitere og informere de unge om chatforløbet, hvis man skal lave digitale chatforløb for unge med autisme. Rekrutteringen af de unge i dette projekt foregik digitalt og gennem fagpersoner fra andre organisationer eller uddannelsestilbud for unge med autisme. Erfaring fra projektet har vist, at de potentielle deltagere har et stort behov for at få mest mulig information om, hvordan chatten kommer til at foregå og hvilke emner der kan blive talt om. Det betyder, at der skal foretages en stor rekrutteringsindsats i forbindelse med forløbene og bruges tid på at finde ud af, hvordan man vil rekruttere og invitere de unge. 

Mulige udviklingsområder – forløb som led i et fysisk tilbud?

Hvis vi skulle gennemføre et nyt digitalt gruppeforløb for unge med autisme, kunne det være spændende at videreudvikle på opbygningen af forløbene og måden de unge bliver inviteret på. En mulighed kunne for eksempel være, at lave forløbene som led i et fysisk tilbud for unge med autisme, hvor selve indgangen til det digitale forløb foregår i det fysiske møde. Der er meget spændende potentiale i en kombination af fysisk og digitalt gruppeforløb – eksempelvis ville det digitale tilbud kunne fungere som opfølgende eller supplerende fællesskab, mellem de fysiske møder. 

En anden ting som er vigtig at være opmærksom på, hvis man skal afholde digitale gruppeforløb for unge med autisme, er hvilken målgruppe af unge man inviterer til forløbene. Erfaring fra dette projekt har vist, at det kræver visse kompetencer hos den unge, at kunne deltage i et digitalt forløb, da den unge selv skal huske at tænde computeren, når der er chat og have overskud til at logge på chatten, selvom man ikke altid ved hvordan chatten vil udvikle sig. Derfor er det vores vurdering, at digitale chatforløb fungerer bedst for de unge med autisme, som har et vist overskud, og som har lyst til at indgå i et fællesskab med andre unge. Her kan man som forælder eller fagperson, som omgås den unge, være en vigtig støtte, i forhold til at hjælpe den unge på vej til at finde lysten og overskuddet til at deltage, ved at tale med dem om forløbet og om de eventuelle usikkerheder der måtte være. 

Vil du høre mere om projektet og de erfaringer vi tager med derfra? Så kontakt Nanna Agergaard Kejlberg på nanna@cfdp.dk

Et stort tak skal lyde til Sofiefonden, for at støtte projektet.