Digitalt nærvær

Af Pernille Nymann Højlund, Cand. pæd. i pædagogisk psykologi og projektmedarbejder på det rådgivende team hos CfDP.

Nærvær på afstand

Center for Digital Pædagogik har siden 2004 tilbudt ungerådgivning via chat, hvilket betyder, at al rådgiver/ung-interaktion foregår på afstand. I en pædagogisk kontekst kan man ofte tænke, at nærhed er en forudsætning for nærvær. I relation til det vil jeg som chatrådgiver give mit perspektiv på, hvordan nærværet kan se ud, uden den fysiske nærhed. Der er helt stille på den anden side af chatten. Efter et par minutter sender hun en trist smiley med en tåre på kinden. Rådgivningen er anonym og foregår online. Derfor har jeg i rådgivningen kun det skrevne og de affektive symboler (smileys) at forholde mig til. Pigen bruger en smiley som et kommunikativt middel til at forklare, hvordan hun har det. Som rådgiver kan jeg ikke aflæse hverken mimik, stemmeføring og/eller sanseindtryk, og allerede dér opstår der en skærpet opmærksomhed på at forstå og aflæse den unge. Den unge tilføjer, at hun i lang tid har været rigtig ked af det. ”Det lyder hårdt” svarer jeg og tilføjer ”Jeg tænker, om der er sket noget bestemt, der gør, at du er ked af det?” Hun fortæller, at hun har det svært i klassen og føler sig ensom. Hun har skrevet meget, og derfor tager det lidt tid for mig at læse det og reflektere over, hvordan jeg bedst kan svare på det. Derfor skynder jeg mig at skrive: ”Hvis der går lidt tid, før jeg svarer, er det fordi jeg i gang med at læse det, du har skrevet”. Nærværet kræver at jeg i højere grad eksplicit beskriver, hvad jeg gør. Min manglende respons kunne ellers potentielt tolkes som manglende nærvær. Nærvær fordrer, at jeg lytter aktivt, har udelt opmærksomhed på den unge og udviser åbenhed, omsorg og interesse for den unge. Her mener jeg, at nærværet er mere bestemt af, at disse faktorer er tilstede, fremfor rådgiverens fysiske nærvær/placering. Man kan sige, at det her digitale, distancebårne nærvær åbner op for et nyt perspektiv på den traditionelle forståelse, som måske i højere grad lægger op til fysisk tilstedeværelse.

At være i det svære

At rådgive børn og unge kræver et nærvær, der gør, at man tør stille sig derhen, hvor det gør ondt – og blive der. At man tør være i det svære, og møde den unge, der hvor den enkelte er. I en tid hvor dokumentation, målbarhed og hårde kvantitative data vægtes højt, er det centralt at fastholde hvordan kvaliteten af den enkelte samtale og nærværet i den, ikke kan gøres op i tal og diagrammer, men at man må se dem som helt unikke samtaler med helt unikke unge. Efter en time logger hun pludseligt af. Det kan der være mange grunde til. Måske var forbindelsen dårlig? Eller måske blev hun afbrudt af en forælder, der kom hjem? Det kan jeg aldrig vide. Men hvis hun gik derfra med oplevelsen af en nærværende rådgiver, hvor hun følte sig anerkendt, respekteret og hjulpet et skridt videre, er min opgave lykkedes. Det håber jeg. Jeg læner mig tilbage i stolen og reflekterer lidt over vores snak, og hvorfor hun mon loggede af. Bagefter renser jeg hovedet ved at dele tankerne med en anden rådgiver. Efter lidt tid er jeg klar til en ny samtale. Jeg åbner et nyt chatrum. Der går et par minutter. Bliiing.]]>