I vores digitale ungdomsrådgivning Cyberhus forsøger vi at have fokus på hvordan ord og sprog skaber verden og dermed også individet. Vi mener denne indsigt er vigtig at have sig for øje, når vi møder unge kun på baggrund af skrift. Som voksne bliver vi derfor også medskabere af de unges virkelighed og selvforståelse gennem vores egne ord og besvarelser.

Vi benytter os af de unges egne ord og beskrivelser i vores besvarelser, fordi vi mener, at det er de ord, der har betydning for dem. På den måde tager vi dem seriøst og viser dem, at deres livsverden og de ord de beskriver den med, har betydning. Vi lader de unge fortælle og spørger ind til dem, fordi vi vil have deres eget perspektiv på deres liv og deres følelser og ikke nødvendigvis forsimple det med vores perspektiv. Det, de mærker og føler, er deres livsverden lige nu, og ved at få mulighed for at sætte ord på den, skabes også grundlag for at de unge selv kan forstå og senere ændre den til en ny.

Vi tager altså de unges ord alvorligt og tror på at det de skriver er vigtigt, seriøst og betydningsfuldt. Det gør vi fordi, ordene er det eneste vi har at tage udgangspunkt i, og fordi vi tror på at de unge vokser og udvikler sig ved fortælle, genfortælle, omfortælle og samfortælle.

Empowerment

Rådgiveren har et stort ansvar for at hjælpe de unge til at forstå at problemerne er nogle som de unge kan ændre på og dermed skabe en forståelse, af at de unge er agenter i egne liv. Det gør vi blandt andet ved at udfordre dem på deres ord og beskrivelser i de tilfælde, hvor deres virkelighedsforståelse er skadelig for dem selv. På denne måde forsøger vi gennem sproget at fjerne eksempelvis deres sygdom fra at den dominerende selvfortælling til blot at være en mindre del af en større fortælling. Den er unge er ikke spiseforstyrret, men har en spiseforstyrrelse “lige nu” og denne eksternalisering af problemet er et vigtigt redskab i genskabelsen af deres selvforståelse.

I nogle tilfælde vurderer vi, at det er væsentligt at virkelighedskorrigere, når vi kan fornemme at de unges virkelighedsforståelse ikke matcher eller måske endda skaber en negativ udvikling for dem. Det kan være, når en 13-årig pige tror, at alle på hendes alder har haft sex, hvor vi kan fortælle hende, at gennemsnitsalderen er 16 år. På denne måde må vi dagligt vurdere den gode balance mellem at anerkende den unges udgangspunkt og virkelighedskorrigere, når vi mærker, at der behov for det.

Betydning af selvfremstillelse

Man kan godt spørge sig selv om ikke de unge nogle gange fremstiller sig selv på en særlig måde, og om vi derfor bør sætte spørgsmålstegn ved deres ords relevans. Men ligegyldig hvad ordene betyder for den enkelte og hvorfor det netop blev denne fremstillelse, så ser vi deres fortællinger som et udtryk for noget, vi skal tage seriøst og anerkende som en del af dem. Vi skal selvfølgelig ikke blot se de unges selvfortællinger som isolerede, men også kigge på, hvilken kontekst fortællingen springer fra. Hvad betyder det, at de fortæller netop dette, og hvorfor fremstiller de sig sådan?

Vi finder det interessant løbende at udforske de subjektive betydninger, som de unges selvfremstilling tilføjer til vores forudfattede forståelser. Det at udforske selvfremstillinger eller virkelighedsforståelser giver os hele tiden nye perspektiver på begreber og antagelser, som vi troede vi delte med vores unge. Det mener vi er med til at kontinuerligt at skærpe vores forståelse af de unges ord.

Skrevet af tidl. medarbejder Marianne Jessen

]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din feedback, vil det hjælpe os rigtig meget til at forbedre vores indhold.