Anna-Sofie Bruun

Fagkonsulent med speciale i børn og unges digitale fællesskaber og trivsel  Mere om Anna-Sofie

Den 9. oktober lanceres en ny udgave af Anders And & Co. bladet “Online med Anders”, til børn i alderen 8-12 år og deres voksne. Sammen med digitaliseringsminister Caroline Stage samt borgmester på Frederiksberg Michael Vindfeldt, afholdt Center for Digital Pædagogik pre-launch arrangement den 7. oktober på Lindevangsskolen på Frederiksberg, hvor de mødte eleverne og uddelte de første eksemplarer af bladet. Herunder følger pressemeddelelsen.

Lanceringen af Anders And og Co. bladet sker i forbindelse med Cybersikkerhedsmåned, og bladet har netop fokus på at styrke samtalerne om digital tryghed og sikkerhed mellem børn og voksne.

Bag udgivelsen står Center for Digital Pædagogik i samarbejde med Story House Egmont og med støtte fra Teleindustrien og en række førende teleselskaber, herunder Telia, Telenor, Fibia, Norlys og YouSee.

Hvad er AI? Hvorfor skal jeg beskytte mine passwords? Og hvad betyder scamming? Det er blot nogle af de spørgsmål og emner, som Anders And & Co. bladet “Online med Anders” sætter fokus på i en ny udgave. Første udgave af “Online med Anders” udkom tilbage i 2022 med stor succes og høj efterspørgsel. Det er på ryggen af succesen, at organisationerne nu udkommer med endnu en udgave af Anders And & Co. Bladet har været igennem en grundig redigering, så det taler ind i det aktuelle digitale børneliv.

Formålet med “Online med Anders” er at skabe rammerne for samtaler mellem børn og voksne om digital tryghed og sikkerhed, et centralt skridt i at styrke børns digitale dannelse. Bladet kan på den måde bruges som et digitalpædagogisk værktøj, både i hjemmene, skoler og i fritidsinstitutioner. Anni Marquard, stifter og direktør hos Center for Digital Pædagogik, udtaler:

“Børn og unges digitale trivsel og dannelse opnås særligt, når voksne formår at lytte, rammesætte og starte samtaler om hvad der fylder, i deres digitale hverdag. Vi tror på, at Anders And & Co. kan være med til at skabe hyggeligt samvær der får hul på samtaler, hvilket bygger bro mellem generationer til fordel for mange børn og unges trivsel”

Ifølge Teleindustriens direktør Jakob Willer, er samarbejdet en naturlig forlængelse af branchens ansvar:

”Vi er i telebranchen rigtig glade for at være med til at gøre initiativet til virkelighed og nå ud til en masse børn med Anders And og Co.. Vi håber, at bladet kan bane vejen for en masse gode snakke på både skoler og i hjemmene om digital sikkerhed og trivsel”.

Information

Anders And & Co. bladet kan afhentes i de deltagende teleselskabers butikker eller tilgås digitalt lige her: Læs Anders And bladet online

For yderligere information, kontakt projektleder Anna-Sofie Bruun, anna-sofie@cfdp.dk, mob: 4076 6582

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.