Samskabelse i det digitalpædagogiske arbejde
Center for Digital Pædagogik oplever flere og flere projekter hvor samskabelse er nøgleordet for samarbejdet med vores kommunale partnere. Vi glædes over, at der i de senere år er opstået et voksende behov for, at kommuner og NGO’ere står sammen om at udvikle og varetage vigtige velfærdsopgaver i samfundet – også de digital pædagogiske opgaver.
Vi tror på, at der i samskabelsen mellem det frivillige ikke kommercielle arbejde og de offentlige velfærdstilbud, opstår et bedre og mere anvendeligt ”produkt” for dem som har brug for en ekstra hånd i livet.
Samskabelse mellem ikke kommercielle foreninger og kommuner
Vi ser det bl.a. i projektet Virtuel bostøtte i fem kommuner og projektet Frivillig Følgeven – to projekter der sker i tæt samarbejde med kommunerne.
Bag projektet “Virtuel Bostøtte” står en sammenslutning af Aarhus Kommune, Randers Kommune, Viborg Kommune, Herning Kommune og Favrskov Kommune, som sammen har modtaget støtte fra Trygfonden. Center for Digital Pædagogik er konsulenter på den digitalpædagogiske udvikling af projektet og står dermed for planlægning og afholdelse af kick-off seminarer samt efterfølgende sparring på projektmøder i hver af de involverede kommuner.
Det har været en stor fornøjelse at introducere projekt “Virtuel Bostøtte” for bostøttens medarbejdere og brugere. På trods af, at projektet repræsenterer en ny måde at yde bostøtte på, er det med deltagernes indlevelse og hjælp lykkedes os at optegne en lang række scenarier for projektets potentialer og udfordringer. Læse mere om erfaringerne i indlægget”viljen til udvikling”.
10 års erfaringer har udviklet en velafprøvet digitalpædagogisk praksis
På baggrund af knap 10 års praksiserfaringer med digital pædagogik, har vi udviklet en stærk og velafprøvet digitalpædagogisk praksis, der netop møder den udsatte borger med åbenhed, nysgerrighed og anerkendelse. I det arbejde sætter vi frivilligt arbejde højt.
Vi oplever og tror på, at frivilligheden understøtter den autentiske relation mellem rådgiver og rådsøgende. Vores digitale rådgivning benytter sig primært af frivillige medarbejdere, og korpset tæller i dag knap 60 frivillige. Hér er det vigtigt at understrege, at frivillighed i CfDP går hånd i hånd med professionalisme. Alle vores frivillige skal være socialfagligt uddannede eller under uddannelse. Alle rådgivere gennemgår derudover et struktureret oplæringsforløb i vores specialiserede praksis, uanset medbragt erfaring. Vores fastansatte pædagogfaglige koordinatorer er til enhver tid til stede til at supervisere, når der rådgives
Vores særlige praksis er netop mødet med barnet eller den unge, online. Det giver en meget anderledes rådgivning, end ansigt-til-ansigt samtaler. Vi ser og hører allerede om samspillet mellem de forskellige rådgivningstilbud, i vores daglige arbejde – men vi tænker også at forskelligheden kan blive en endnu større styrke, når vi samarbejder. Herunder kan du se en kort præsentaion af de forskelle vi ser mellem online og offline rådgivninger, hvornår de bruges med størst udbytte af de udsatte børn og unge, og de muligheder vi ser for samskabelse i de anonyme rådgivninger:
I menulinien kan du afspille præsentationen automatisk, slå lyden fra, klikke igennem i dit eget tempo med pilene, og gå til fuldskærm visning.
]]>
Hvis du vil sætte et par ord på din feedback, vil det hjælpe os rigtig meget til at forbedre vores indhold.