Ungdomskultur på Facebook

Efter flere år med undervisning i net- og mobilkultur for skoleelever kan man godt opleve en frustration. Rammer vi plet med vores undervisningsmateriale? Forstår vi voksne overhovedet det, der foregår i hovedet på de unge, når de bruger sociale netværk?

Som led i undervisningsprojektet, DuBestemmerSelv, har Undervisningsministeriet været så betænksomme at give Cyberhus – Center for Digital Pædagogik finansiering til at udvide DuBestemmerSelv med en Facebook platform til de unge samt et kortlægningsmateriale, der kan anvendes af alle, der ønsker at blive klogere på de unges færden på sociale netværk – og især på Facebook.
Det er blevet til et meget visuelt og overskueligt magasin med forskellige indgangsvinkler: Hvem er de unge på nettet? Hvilke cases kan du relatere dit arbejde til? og hvordan bærer man sig ad med at bruge Facebook, når man arbejder med den unge målgruppe?

Materialet er en tour de force i konkrete overvejelser. Det henvender sig til dig der ønsker at blive klogere på den unge Facebookbruger, og det henvender sig til dig, der overvejer at starte en kommunikation til unge på sociale netværk.

Inspirationen til magasinet kommer fra en kortlægning af unges online adfærd, som det digitale konsulenthus Seismonaut har udført for Cyberhus – Center for Digital Pædagogik. Den viden ønskede vi at kombinere med vores fælles erfaringer fra arbejdet med at skabe god og ordentlig dialog, deltagelse og engagement med unge på sociale medier, og det er blevet til magasinet her:

 

Skriv ny kommentar

CfDPs Nyhedsbrev

Du vil løbende blive opdateret omkring de unges digitale liv, cirka hveranden måned.