Læs også: Nyt design – Avatarer og Kommunechat ændrer den digitale rådgivning i 2017

På Cyberhus kan børn og unge komme i kontakt med voksne rådgivere på flere måder. Den mest brugte er vores en til en chat. Her kan den unge få en personlig, privat og anonym samtale med en frivillig rådgiver. Tilbuddet bliver benyttet af unge, som søger svar på konkrete spørgsmål, men der er også unge, som kæmper med tungere problemstillinger. Det kan for eksempel være selvmord eller symptomer på psykiske lidelser.

Læs også: Hvordan sikrer Cyberhus høj faglighed blandt de frivillige?

Vores frivillige bemander også brevkasser, og så kan de unge stille spørgsmål i specialiserede brevkasser, som for eksempel læge-, overgreb- eller tandlægebrevkassen, hvor spørgsmålene bliver besvaret af specialiserede fagpersoner.

Den unge kan at finde lokal rådgivning i vores Ung-i afdeling, hvor Cyberhus viser den unge hen til kommunale tilbud. Formålet er, at flere børn og unge opsøger lokal hjælp, når de har det skidt. Indtil videre er det muligt for kommunen at få sin helt egen chat og brevkasse direkte på Cyberhus.

Læs også: Hvordan laver vi brobygning mellem kommunen og Cyberhus?

På Cyberhus kan de unge også hjælpe hinanden. Den unge kan oprette et spørgsmål til de andre på sitet, og på den måde kan de få gode råd fra andre i samme eller lignende situationer. De kan også poste billeder, eller de kan oprette en kort hemmelighed, som hverken kan kommenteres eller likes af andre.

Læs også: Hvad kan de anonyme debatter på Cyberhus?

Siden Cyberhus blev grundlagt i 2004 er det årlige besøgstal vokset, og i 2018 var vi oppe på mere end 1,3 mio. besøg. Det skyldes blandt andet, at verden over de sidste 20 år er blevet mere digital, og de unge i højere grad søger rådene digitalt.

Læs også: Statistikken for Cyberhus i år 2017

Vil du vide mere om rådgivningen på Cyberhus? Kontakt Niels-Christian Bilenberg på nc@cyberhus.dk

Vil du vide mere om samarbejdsmuligheder? Kontakt Anni Marquard på anni@cfdp.dk