Lige i skabet

Tak for et super oplæg, som var opdateret til den daglige virkelighed, og som sad lige i skabet til målgruppen!

SSP-konsulent – Odense Kommune

Børn og unges digitale hverdag med sociale medier og skærmtid fylder som aldrig før i den offentlige debat. Der er en stor opmærksomhed på skærmenes indflydelse på vores børn i medierne og i de danske hjem. Digital dannelse er blevet et populært begreb blandt politikere, journalister og fagpersoner.

Hos CfDP er vi mere interesserede i den digitale trivsel. Altså: Hvordan tackler børn og unge nye udfordringer som digital mobning, billeddeling eller seksuelle krænkelser online? Vi arbejder hver dag på at nuancere debatten om, hvad der er sundt og usundt, når det gælder mobiltelefoner, spillekonsoller og diverse sociale medier.

Interessen for de digitale børn og unge udmønter sig hos os i oplæg, workshops og bidrag til for eksempel bøger, hvor vi hele tiden har de unges trivsel i en online hverdag i fokus.

Videofortællinger til din undervisning

Undervisningsmateriale: Brug vores videofortællinger i din undervisning. Materialet er tilgængeligt for alle, og de korte klip danner hver især et godt grundlag for at behandle en række meget forskellige dilemmaer på klasseniveau. Fortællingerne er inddragende og fortalt i øjenhøjde med børnene selv i hovedrollen. De skaber øjeblikkelig indlevelse og gør emnet relevant for den enkelte elev.

Læs også om vores store UV-materiale Dit Liv På Nettet

Vi holder oplæg for mere end 12.000 børn, unge og voksne hvert år.

I oplæg og workshops tager vi ud og ser vores modtagere i øjnene – lige fra indskolingsbørn og forældre, til klubmedarbejdere og gymnasieelever.

Oplæggene bygger på vores mangeårige erfaring med børn & unges digitale hverdag, hvor vi både inddrager læring fra vores digitale rådgivninger og de tusindvis af skolelever, vi årligt møder. Vi holder oplæg om digital trivsel og dannelse, sociale medier, gaming, skærmtid, privatliv på nettet og mange andre emner.

Vi har helt sikkert også oplægget eller workshoppen til dig og din organisation! Skulle I ønske et tættere samarbejde, er det måske værd at tage et kig på Dit liv på nettet.

Kontakt: Jonas Ravn på jonas@cfdp.dk eller 86 37 04 00

Hjælp de unge med at tage kontrol over privatlivet

Hjælp dit barn eller børn omkring dig med at beskytte sig selv på de forskellige apps og medier, som de er på. På den måde kan I også få taget snakken om, hvordan man bruger medierne med omtanke, hvad der er sjovt ved dem, og hvad der potentielt kan være problematisk.

Vælg et logo nedenfor og få vejledning til privatindstillingerne på de sociale medier, som er allermest populære hos børn og unge lige nu.

TikTok

Facebook

Snapchat

Instagram

YouTube

Steam

Dit liv på nettet

Undervisningsmateriale: Dit liv på nettet – i daglig tale DLPN – er en undervisningspakke designet til at kunne implementeres bredt i kommunen. Med et abonnement på DLPN er jeres materialer hele tiden opdaterede. Vi tager jer i hånden, tager med ud på lærerværelserne og får indarbejdet den nyeste viden i det frontpersonale, der dagligt yder en kæmpe indsats for at følge med på de mange sociale platforme som deres elever boltrer sig i.

Dit liv på nettet er vinder af Den Kriminalitetsforbyggende Pris 2017.

Få en kort intro til konceptet og se, om Dit liv på nettet også skal være jeres billet til en mere struktureret digital dannelsesindsats.

Beskyttelse af børn og unge på nettet

I CfDP arbejder vi hele tiden på, at fremme digital trivsel og beskyttelse af børn og unge på nettet. Det gør vi blandt andet med notatet “beskyttelse af børn og unge på nettet” som er udarbejdet af “Sikker Internet Center Danmark”, som er et partnerskab mellem CfDP, Medierådet for Børn og Unge og Red Barnet. 

Fundamentet for vores arbejde er, at vi ved hvad der beriger og udvikler, men også hvad der kan være skadeligt for børn og unge i deres digitale liv. Vi mener, at det er vigtigt, at der skabes fokus på, hvordan man på virksomheds- og myndighedsniveau kan arbejde med beskyttelse af børn og unge på nettet samt hvordan man bedst muligt kan tage højde for de mange nuancer der knytter sig til børn og unges brug af digital teknologi. 

Unges digitale liv på bloggen

Din genvej til ny viden

Vores nyhedsbrev udkommer cirka hveranden måned, og du kan til enhver tid afmelde dig.