Er der hul igennem?

Først skal du tjekke om lyden overhovedet er tændt på selve computeren, og at lydkortet fungerer. Det kan du teste ved at åbne en video i youtube og se om den har lyd på. Det er første skridt. Hvis I ikke har lyd i youtube, er der noget galt med computerens lydkort eller også er der bare skruet ned for al lyd på computeren.

Bruger du den rette browser?

HVIS der derimod er lyd på, når I åbner youtube, skulle ringklokken også gerne virke. MEN. Hvor YouTube er optimeret til at virke i alle tænkelige browsere, fungerer vores chat bedst i helt nye browser-versioner. Chrome er bedst, men ofte vil kommunale computere have både Edge og Explorer – de to havde engang næsten det samme Logo og de kan derfor let forveksles, men det er altså Edge, som fungerer klart bedst. Søg evt efter programmet på jeres computere.

Er det kommunens sikkerhedsystemer?

Hvis det ikke virker at skifte til enten Chrome, Firefox eller Edge, ville jeg afprøve chatten fra andre computere. Eventuelt afprøve fra jeres private computer. Det kan nogle gange være sikkerhedssystemerne på arbejdscomputeren, der er en tand for stramme. Hvis det hjælper at være på den private computer, kan I kontakte jeres organisations it-ansvarlige og bede dem vejlede jer i at lempe på sikkerheden for chatsitet.

Er der intet af ovenstående der virker, så kontakt signe@cfdp.dk eller jonassindal@cfdp.dk