Vil du være med til at sikre sårbare unge en god rejse?

Til marts 2018 tager vi hul på projekt Gruppechat.dk, som tilbyder digitale gruppeforløb til sårbare og udsatte unge i alderen 12-25 år. Forløbet skal ses som en rejse, hvor de unge, uge efter uge, arbejder med at styrke egne mestringsstrategier og blive hovedperson i deres egen fortælling. Skal du være med på teamet?

I alle vores rådgivninger ser vi et stigende behov for at rumme de unge, som er tilbagevendende. De unge, som har brug for en mere stabil kontakt til en fast rådgiver, men som endnu ikke føler sig klar til at indgå i et kommunalt tilbud. For at imødekomme behovet vil vi, fra marts 2018, opstarte digitale gruppeforløb, hvor de unge kan mødes ugentligt med andre unge, under rådgivende vejledning af to voksne mentorer.

De vil sammen begive sig ud på en rejse fyldt med fællesskab, støtte og forståelse og gennem gruppemissioner, udfordre negative fortællinger om sig selv, andre og verden. Som understøttende redskab kan mentorerne desuden sende de unge ud på såkaldte solomissioner i tiden mellem mødet på chatten.

Vil du være med til at sikre de unge en god rejse?

Som frivillig chatmentor får du…

… kompetencer i digital rådgivning

… faglig opkvalificering og vejledning, blandt andet gennem faste personalemøder og supervision

… et spændende socialt og fagligt netværk gennem Center for Digital Pædagogik (læs mere om vores frivilligindsats her)

… mulighed for selv at have indflydelse på, hvordan arbejdet skal planlægges, og hvad rejsen skal indeholde

Du er…

… fyldt 24

…  i gang eller færdig med en uddannelse som lærer, pædagog, psykolog, socialrådgiver eller lignende.

… villig til at forpligte dig til at køre mindst 1 forløb ad gangen. Et forløb spænder over 10 sessioner á 3 timer.

… villig til at deltage i oplæring

Som frivillig skal du være indstillet på at møde ind hos os i Århus (Skanderborgvej 156, 8260 Viby J).
Du kan læse mere om projektet her  eller kontakte Signe på signe@cfdp.dk // 60137053

Skriv ny kommentar

CfDPs Nyhedsbrev

Du vil løbende blive opdateret omkring de unges digitale liv, cirka hveranden måned.