2020 OPDATERING – Nyt undervisningsmateriale

Med afsæt i projekt SELMA har, Center for Digital Pædagogik udarbejdet et dansk undervisningsmateriale til brug i mellemtrin og udskoling.

Se materialet her og den medfølgende undervisningsvejledning her

Hvad er SELMA?

SELMA er en forkortelse af begreberne Social and Emotional Learning for Mutual Awareness, og det er et 2-årigt projekt som er medfinansieret af den Europæiske Kommission. Dette projekt sigter mod at tackle problemet med online hate speech ved, at fremme og promovere gensidig opmærksomhed, tolerance og respekt. Den overordnede vision for SELMA projektet handler om, at unge i alderen 11-16 år skal ‘hacke hate’. SELMA sigter mod at hjælpe de unge med at få en større forståelse af fænomenet online had, og giver dem bedre værktøjer og strategier til at handle og skabe forandring.

Børn og unge har svært ved at adskille hate speech fra mobning

Hvad er hate speech? Hvordan kommer det til udtryk blandt de unge, og hvad betyder det for dem? Og hvad er forskellen egentlig på hate speech og mobning? Det har Center for Digital Pædagogik forsøgt at få svar på i en række fokusgruppeinterviews, som vi har lavet i forbindelse med projekt SELMA.

37 unge fra Østjylland i alderen 13-16 år er blevet interviewet. Det vigtigste var at få de unges syn på, hvad begrebet hate speech betyder for dem, og hvordan det egentlig er en del af deres hverdag. De unge skulle svare på spørgsmål og diskutere ud fra en spørgeguide. Formålet var at gøre deres syn på ytringsfrihed og hate speech tydeligere, men også at finde ud af hvem det egentlig påvirker.

I fokusgrupperne fortalte de unge, at de møder hate speech på for eksempel Facebook, og de oplever det blandt andet også som fat shaming, deling af billeder mod en persons vilje eller rettet mod religion. Nogle unge formulerer det således:

Pige: Altså der er mange af de der facebookgrupper, eller sådan noget, hvor det kun er unge, hvor det går lidt amok.. Altså ja..

Pige: Ahmen, så er.. Så er det sådan.. At de har sendt billeder af folk, og så gør folk bare grin med det, for eksempel. Altså sådan.. Men det er måske mobning? Ja.

Dreng: Fat shaming

Pige: Sådan noget religionsnoget. Jeg ved ikke hvad man kalder det..

Pige: Ellers.. Sådan der er meget sådan.. Jeg føler der er meget omkring sådan muslimer og sådan noget, fordi folk de tænker at det er bare terrorister og sådan noget.” (Samtale fra fokusgruppeinterview)

Samtalen her viser, hvad de unge egentlig forstår ved begrebet hate speech. Den viser også, at de unge har svært ved at adskille hate speech fra online mobning. Og det var noget, der kom bag på os. Vi undrede os over, at de unge ikke nævner flere konkrete eksempler på, hvordan hate speech foregår i deres verden, men også at de slet ikke skelner mellem hate speech i forhold til grupper og individer.

En ung formulerer forskellen mellem hate speech og mobning således:

“Altså, jeg ved ikke hvorfor, men jeg ser bare de to ting som digitalt og ikke digitalt. Bare sådan generelt set. Man kan sagtens mobbe online, men alligevel, jeg ser det bare sådan som om det [hate speech] har rod i det virkelige liv. Og hate speech, det virker lidt mere som digitalt.” (Uddrag fra fokusgruppeinterview)

Et oplagt første skridt i kampen mod hate speech kan derfor være, at vi arbejder med at italesætte, synliggøre og uddybe hvad hate speech egentlig er. På den måde kan den negative indvirkning, som hate speech kan have, få mulighed for at være tydeligere i de unges bevidsthed og måske også skabe nogle brugbare redskaber til de unge i bekæmpelsen af hate speech.