Mathias er uddannet journalist fra Danmarks Medie -og Journalishøjskole og brænder for historiefortælling om både stort og småt. Han kommer fra en verden med traditionel journalistik, hvor han har produceret en lang række artikler til diverse aviser rundt omkring i landet.

Hos CfDP står Mathias først og fremmest for kommunikationen udadtil på sociale medier, samt produktion af artikler og andet journalistisk indhold. Derudover varetager han en række andre kommunikative opgaver.

Mathias er selvbeskreven nørd og er i høj grad vokset op online i diverse computerspil. Han interesserer sig meget for gaming og unges færden på sociale medier. Til sin bacheloropgave på Journalisthøjskolen skrev Mathias om den hårde tone i online konkurrencespil.

Privat bor Mathias i hjertet af Aarhus med sin kæreste. De bruger rigtig meget tid på sofaen, hvor de binger dårlige tv-serier og giver middelmådige rygmassager til hinanden.