Tilbage til oversigten

Kan usynlige likes forbedre unges trivsel?

I et nyt forsøg fjerner Instagram antallet af likes på billeder for en række udvalgte brugere i Canada for at "skabe et mindre presset miljø" for brugerne. Hos CfDP møder vi ofte børn og unge, som er kede af den negative effekt, like-kulturen har på dem. Spørgsmålet er derfor, om forsøget er et skridt i retningen af at sikre større digital trivsel, eller om det blot er et reklamestunt uden effekt.

“Jeg synes virkelig de sociale medier er blevet en helt anden virkelighed end det virkelige liv. På sociale medier kan man være den man gerne vil være og kun vise/dele det af sig selv, som man har lyst til. Man kan derfor selv vælge hvordan andre skal se én…”

Sådan skriver en 14-årig pige på CfDP’s anonyme rådgivningsside Cyberhus. Sandsynligheden for, at pigen har en Instagram-profil, og at det især er den, der har givet hende indsigten i citatet, er meget sandsynlig.

Instagram er i mange år blevet kritiseret for at have en negativ effekt på unges trivsel. En undersøgelse fra 2017 fra  The Royal Society for Public Health and the charity Young Health Movement viste, at 1500 unge briter vurderede Instagram til at være det medie, der havde den største negative effekt på deres mentale helbred. En af årsagerne til, at Instagram kan gøre unge kede af det og presset, skal findes i værdien af de likes, man giver hinandens opslag.

Et like er nemlig ikke blot et like. Et like er en synlig, virtuel anerkendelse af, at andre kan lide en og de billeder, man lægger ud. Faren i denne synlighed er, at det bliver tydeligt for alle andre, hvor populær man er, eller i hvert fald hvor populær man ser ud til at være. Likes bliver på den måde et redskab til at vurdere hinandens og sin egen sociale status, hvilket kan skabe et enormt pres på brugeren, når de deler indhold. For tænk hvis man ikke får det antal likes, der er acceptabelt?

I CfDP taler vi ofte med unge, der fortæller, at de har en minimumsgrænse for, hvor mange likes, deres billeder skal have før de fjerner det igen. Og det kan sagtens være 40 likes indenfor to timer, der er minimumsgrænsen. Denne higen efter at få mange likes har bidraget til at skabe en kultur på Instagram, hvor der kun bliver delt de perfekte billeder eller de bedste historier, og det er med til at skabe et enormt pres på brugeren til at vise et liv, som ikke nødvendigvis stemmer overens med virkeligheden.

Instagram lever af likes

Netop på grund af den store (negative) betydning af likes, falder Instagrams nye forsøg på et tørt sted. For der er virkelig behov for en kulturændring. Men det virker usandsynligt, at en fjernelse af antallet af likes kan skabe den. Af flere årsager:

For det første forsvinder antallet af likes ikke helt. Det bliver blot fjernet fra forsiden, og det er stadig muligt at se, hvem der har liket. Her kan man hurtigt få et overblik  over, om det er spørgsmål om en håndfuld eller flere hundrede. På den måde vil det stadig påvirke brugeren, der deler billedet, da det er synligt for dem, hvor mange der har liket, og dermed hvor populær personen føler sig, og potentielt set også andre, der vil bruge tid på at undersøge antallet af likes.

 

 

I det nye tiltag kan man ikke længere se antallet af likes på forsiden, men kun, hvem der har liket det, hvis man klikker på ‘others’.

 

For det andet lever Instagram af, at brugerne giver hinanden anerkendelse. Det er ganske enkelt sådan, mediet er bygget op. Det indhold, man får vist på sin forside er blandt andet betinget af, hvordan andre har vurderet indholdet – hvis andre har givet mange likes til et billede, så er det dte billeder, der bliver vist øverst. Så hvis man vil problemet til livs, skal Instagrams opbygning ændres fuldstændigt. Ellers vil det stadig være tydeligt, hvilke billeder, der har fået mange likes, og på den måde vil usynliggørelsen af antallet af likes på forsiden ikke have nogen betydning.

kilde: cyberhus.dk

For det tredje er den største motivation for rigtig mange unge stadig at få likes. I en ikke-repræsentativ afstemning på CfDP’s ungerådgivning Cyberhus, har over en tredjedel af 1.013 børn og unge mellem 9-23 år sagt, at de går op i at få likes. Hvis Instagram ikke længere handler om likes, så kan det få den betydning, at de vil bruge det mindre, hvilket Instagram på ingen måder må være interesseret i.

Instagram udtaler selv, at delingen af billeder med ændringen vil komme til at handle om at dele lige præcis de billeder, brugerne har lyst til, så Instagram også bliver et sted for kreativitet i stedet for perfekthedskulturen, der hersker nu. Men spørgsmålet er, om de i sidste ende tør satse rigtigt på det ved at ændre grundlæggende i platformens struktur og forretningsmodel? I sidste ende handler det om profit.

Kulturændringen skal ske hos brugeren           

Det virker altså tvivlsomt, at en usynliggørelse af likes kan skabe den store kulturændring i værdien af likes, der er brug for på Instagram. Da det er os brugere, der selv har skabt værdien af likes og den perfekthedskultur, der hersker, så er det nok også hos os som brugere, at den største ændring skal ske.

For hvis brugerne stadig anser likes som et magtfuldt redskab, der kan måle popularitet, og vores formål med at bruge Instagram er at se, hvor mange likes de har fået, så ændrer en mindre teknisk funktion nok ikke meget. I stedet er det vigtigt, at vi får skabt dialog og refleksion blandt de unge brugere, for hvem likes har en negativ betydning. Om deres brug af Instagram og hvilken betydning likes har for dem, så de kan arbejde på en hensigtsmæssigt brug af mediet, hvor antallet af likes ikke har betydning for deres selvfølelse eller bliver brugt som et magtredskab til at måle hinanden.

Her kan det nye forsøg være med til at starte den dialog, uanset om den bliver implementeret udenfor Canada eller ej.

Skriv ny kommentar

CfDPs Nyhedsbrev

Du vil løbende blive opdateret omkring de unges digitale liv, cirka hveranden måned.