Mellemtrin: God net- og mobilstil

På mellemtrinet fylder de sociale medier og digitale fællesskaber meget. Med moderne sociale netværk som Facebook, Instagram, Snapchat og Youtube har børn og unge fundet kommunikationsveje, der kræver en række kompetencer at navigere i. Men hvad er god og dårlig stil at gøre? Med oplægget sætter vi en debat i gang om digitale fællesskaber, god sprogbrug, og hvordan eleverne kan beskytte deres privatliv bedst muligt.

FOLKESKOLENS MELLEMTRIN

Vi møder eleverne i øjenhøjde og får skabt debat om samvær om livet på nettet. Eleverne bliver aktivt inddraget gennem holdningsgymnastik, og vi anvender cases og historier fra hverdagen. Hensigten er, at både elever og fagpersonale får gavn af besøget. Vores mål med oplægget er, at eleverne oplever at få styrket det etiske filter, der skal fortælle dem, hvornår en handling på nettet er positiv eller negativ og give dem en varig refleksion over egen online identitet.

Oplægget debatterer følgende emner:

  • Muligheder og faldgruber på nettet
  • Digital mobning, billed- og sprogbrug og personlige oplysninger på nettet
  • Etiske overvejelser i brugen af populære sider som Facebook, Instagram, Snapchat og andre sociale netværk
  • Hvad er god mobilstil?

 

Vores oplæg er nemt at tilpasse. Derfor er I også med til at bestemme, hvad vi skal snakke om, såsom aktuelle problemstillinger eller emner, der er relevante på jeres skole. Vores oplæg er dynamiske, og vi holder os opdateret om nye tendenser blandt børn og unge på den digitale hovedvej samtidig med, at indholdet er i overensstemmelse med fællesmålene fra Undervisningsministeriet.

Pris og praktisk

Elevoplægget kan afholdes samlet for hele klassetrinet eller flere klassetrin ad gangen.
Oplægget varer ca. 90 min. og koster 3000 DKK + transport (ekskl. moms).
Ved oplæg længere væk end 150 km fra Aarhus tilføjes et tillæg på 1000 DKK ellers skal der minimum bookes to foredrag.
Skolen bedes stille et smartboard/projektor (med VGA-udgang) og evt. mikrofon til rådighed.

Det med småt (aflysning, transport mv.)

Kontakt

Skriv eller ring til Jonas Ravn

E-mail: jonas@cfdp.dk

Telefon: 86 37 04 00 (Spørg efter Jonas Ravn)

CfDPs Nyhedsbrev

Du vil løbende blive opdateret omkring de unges digitale liv, cirka hveranden måned.