Digitale debutanter (3.-4. kl)

I 3. & 4. klasse har de fleste børn en smartphone og er begyndt at gøre sig de første erfaringer med sociale medier. Det indebærer oplevelser med at dele billeder og videoer med hinanden, og det giver erfaringer med den digitale kommunikation. Vi ved fra et utal af skolebesøg, at det er centralt, at eleverne gives en fornemmelse for, hvad der er god og dårlig stil på nettet, og hvornår digital kommunikation kan lede til misforståelser og måske endda mobning.

TREDJE OG FJERDE KLASSETRIN

Vi møder eleverne i øjenhøjde og får skabt debat om samvær på nettet og sociale medier på godt og ondt. Vi guider dem igennem den basale netetik, og snakker om egne og andres grænser. Vi bruger cases fra hverdagen, og eleverne bliver aktivt inddraget med holdningsgymnastik. Vores mål er, at eleverne oplever at få styrket det etiske filter, der skal fortælle dem, hvornår en handling på nettet er positiv eller negativ.

Oplægget debatterer følgende emner:

  • Mobiltelefonen som socialt medie – hvordan skal eleverne forholde sig til ansigtsløs kommunikation og sproglige misforståelser?
  • Spil/communities – vi snakker om, hvad et socialt medie er, og hvad det betyder, når vi begynder at dele os selv på nettet
  • Billeder og video – hvem bestemmer? Børnenes digitale dimser kan alle tage billeder og video i glimrende kvalitet. Men betyder det, at det er ok at tage billeder og optage video når som helst
  • Mobning og drillerier på nettet – Hvornår bliver en handling til mobning? Er der forskel på mobning online og i den fysiske verden? Kan man komme til at mobbe digitalt uden at det var hensigten?

 

Vores oplæg er nemt at tilpasse. Derfor er I også med til at bestemme, hvad vi skal snakke om, såsom aktuelle problemstillinger eller emner, der er relevante på jeres skole. Vores oplæg er dynamiske, og vi holder os opdateret om nye tendenser blandt børn og unge på den digitale hovedvej samtidig med, at indholdet er i overensstemmelse med fællesmålene fra Undervisningsministeriet.

”Formidlingsformen var meget god. CfDP havde en rigtig god kontakt til børnene. Han talte et sprog børnene forstod – og var meget imødekommende og humoristisk.”

(fra lærerevaluering)

Pris og praktisk

Vores oplæg til de digitale debutanter afholdes af Pernille Ballisager.
Oplægget varer ca. 90 min. og koster 3000 DKK + transport (ekskl. moms).
Ved oplæg længere væk end 150 km fra Aarhus tilføjes et tillæg på 1000 DKK, ellers skal der minimum bookes to foredrag.
Skolen bedes stille et smartboard/projektor (med VGA-udgang) og højtalere samt mikrofon til rådighed.

Det med småt (aflysning, transport mv.)

Kontakt

Skriv eller ring til Jonas Ravn

E-mail: jonas@cfdp.dk

Telefon: 86 37 04 00  (Spørg efter Jonas Ravn)

CfDPs Nyhedsbrev

Du vil løbende blive opdateret omkring de unges digitale liv, cirka hveranden måned.