☰  Menu

Status på de digitale debutanter – har børn deres debut på sociale medier for tidligt?

I 2017 har Center for Digital Pædagogik været ude og holde oplæg for ca. 500 skoleklasser fra 2. årgang og opefter, og for de 9-10-årige begynder de sociale medier og computerspil så småt at fylde en del. For de fleste er det en spændende verden, der åbner sig med apps som Snapchat og Instagram, hvor man kan dele billeder og videoer, og følge med i hinandens liv, men for nogen byder det også på oplevelser med hårde kommentarer og digital mobning. Spørgsmålet er, om vi nu også kan kalde de digitale debutanter for digital indfødte, eller om de har brug for mere hjælp og vejledning til at begå sig på nettet end vi umiddelbart regner med? I CfDP har vi stort fokus på de digitale debutanter, og på at hjælpe dem med at skabe et etisk filter, de kan bruge, når de bliver konfronteret med nogle af de udfordringer, der desværre findes på sociale medier.

Er børns tidlige start på sociale medier for risikofyldt?

Med en aldersgrænse på 13 år på de fleste sociale medier, burde børn i dag ikke have den store erfaring med dem. Men mange børn trodser alligevel alderskravet, og har profiler på platforme som Snapchat, Youtube og Instagram. De seneste år har der været en tendens til, at børns debut på de sociale medier sker tidligere og tidligere, og mange børn helt ned til 8 år har en Snapchat konto. Der er mange, der er bekymrede for, hvad den tidlige start har af (negative) konsekvenser for børnene, og her særligt forældre. Til vores forældreoplæg bliver der ofte stillet mange spørgsmål til, hvor meget skærmtid er for meget, om børnene mon bliver holdt udenfor i skolen, hvis de ikke har en profil på sociale medier, og hvad man kan gøre, hvis de i en alder af 8 år er blevet afhængige af mobilen eller deres tablet. Der er ingen tvivl om, at den tidlige debut kræver en del opmærksomhed og bevågenhed af forældrene og voksne omkring barnet, og på nogle områder kan der måske være god grund til bekymring over den tidlige debut. Sociale medier består af brugergeneret indhold, hvilket kan betyde, at noget af det indhold, som børnene møder, kan være grænseoverskridende og decideret upassende for børn. Men man skal også huske på, at meget af det indhold, som børnene støder på, er præget af de personer, de er venner eller forbundet med. Det vil sige, at indholdet kan svare til de samtaleemner, der fx fylder i frikvarterne. I november var oplægstjenesten i CfDP på besøg på alle Nordfynsk folkeskolers 3., 5., og 7. klasser, og på mine besøg i 3. klasserne oplevede jeg, at langt de fleste børn, der havde profiler på sociale medier, brugte det til at knytte stærkere bånd med deres venner og klassekammerater. Det gjorde de ved fx at dele oplevelser, sjovt indhold eller bare almindelige hverdagstanker med hinanden. Snapchat blev brugt af en klasse til at lave en fælles gruppe, hvor de kunne dele ting med hinanden, som fx hvad de havde for af lektier. YouTube-videoer blev ikke nødvendigvis kun brugt til at se sjove videoer af folk, der kommer galt afsted, men mange nævnte også, at de bruger det til at blive klogere på fx en hobby eller skolerelaterede opgaver. Det lyder jo som sådan meget fornuftigt. Eller hvad?

Nogle gange skal man bare holde det, man ikke er enig i, for sig selv”

For selvom der er mange positive effekter forbundet med brugen af sociale medier, så er det ikke sikkert, at en 9-10-årig er forberedt på fx det hårde sprog, der findes mange steder på nettet. I alle af de pågældende 3. klasser på Nordfyns skoler, som jeg besøgte, var der en god håndfuld børn, der allerede havde oplevet at modtage grimme beskeder på sociale medier, og næsten alle børnene havde på et tidspunkt stødt på krænkende og hårde kommentarer til andre. Det stemmer godt overens med, hvad en undersøgelse af Børns Vilkår fra 2017 viser, nemlig at lige under halvdelen af elever i 4. klasse vil opleve at modtage grimme kommentarer på enten sms eller på de sociale medier*. Det er et meget højt tal, og det giver grund til bekymring. Der findes selvfølgelig ikke en ensidet løsning til, hvordan man kommer det her problem til livs, men mange vil nok mene, at hvis der er 50 % risiko for, at man som 10-årig vil modtage grimme kommentarer på sociale medier, er det nok bedst at vente med at komme på. Men mon problemet med det hårde sprog forsvinder af den grund? Det giver sig selv – det er vigtigt, at børn ved, hvordan man behandler hinanden, og at vi altid skal forsøge at tale pænt til hinanden. Det skal de lære i den fysiske verden såvel som i den virtuelle verden. Men hvis man ikke har lært at overføre et normsæt for god opførsel til den virtuelle verden, så kan det nok være irrelevant, hvor gammel man er, før man kommer på.  Der ligger derfor en stor opgave for forældre, voksne og fagpersoner i at lære børnene at overføre deres normsæt for god opførsel fra den fysiske verden til den virtuelle verden og til de sociale medier. Det kræver måske, at vi stopper med at antage, at børnene er digitalt indfødte og har styr på de sociale medier, men i stedet at de, ligesom så mange andre områder, har brug for hjælp og vejledning af voksne til at begå sig på nettet.

Men inden man bliver alt for bekymret over, hvordan det mon skal gå vores børn, hvis de har fået deres debut på de sociale medier før den gyldne aldersgrænse, så oplever jeg på mine skolebesøg, at rigtig mange elever har en meget tydelig og klar opfattelse af, hvad man må og ikke må sige på de sociale medier. Som en 9-årig pige fra en Nordfynsk skole sagde: ”Nogle gange skal man bare holde det, man ikke er enig i, for sig selv”. Og det er måske meget rigtigt!

Er du interesseret i at høre mere om vores oplæg til de digitale debutanter?

Du kan læse mere om vores foredrag og workshops her på siden eller kontakt Jonas Ravn på jonas@cfdp / 86370400
 

 

*https://bornsvilkar.dk/nyheder/born-online-nogenbilleder-udelukkelser-og-han-er-udbredt

Skriv ny kommentar

Vil du modtage CfDPs nyhedsbrev?

Nej tak