Digital Selvskade #2 – kan vi forudsige fysisk selvskade?

Siden min første artikel om digital selvskade i 2016, er jeg blevet kontaktet af både journalister og fagpersoner som ønskede at vide mere om emnet. Det har motiveret mig til at opsøge yderligere viden om fænomenet. Nærværende artikel danner et overblik over hvilke undersøgelser der pt. er tilgængelige, og hvilke erfaringer vi, hos Center for Digital Pædagogik, har gjort os.

Amerikanske studier dominerer feltet

Digital selvskade er endnu ikke blevet dybdegående belyst herhjemme, og indtil videre er det kun lykkedes mig at finde 2 nyere amerikanske studier som beskæftiger sig med fænomenet ”digital selvskade”, og selv her er forskningen meget fokuseret på den aktive del af digital selvskade, hvor unge opretter falske profiler og skriver grove eller ubehagelige ting til sig selv. I min artikel fra 2016 beskrev jeg fænomenet mere bredt, og her kan du læse hvad jeg mener når jeg skriver digital selvskade.

Elizabeth Englander, 2012: Dette studie blev udført i 2011 og 2012 med 617 deltagere (alder ukendt, men de beskrives som ”freshmen”, som jeg vurderer til at være 14-16 årige), hvoraf 9 % rapporterer at have skadet sig selv digitalt. Studiet peger på at digital selvskade er mere udbredt blandt drenge (17%) end piger (8%), og selvom begge køn rapporterer at årsagen oftest er at få opmærksomhed fra jævnaldrende og voksne, så var der også en række forskelle. Hos drengene var vrede også en kilde til adfærden, og ønsket om at starte et skænderi. Hos pigerne var det en måde at opfordre andre til at vise omsorg, og samtidig et behov for at teste sin egen styrke (”jeg kan godt klare det”). Det var langt de færreste som rapporterede at årsagen var ”for at lave sjov”. Så studiet peger altså på at de fleste unge gjorde det som et råb om hjælp – en måde at få opmærksomhed på. Englander finder, i den forbindelse, også at de unge som meddeler at udføre digital selvskade, også var mere tilbøjelige til at have oplevet andre psykiske lidelser i løbet af den tidlige ungdom, og i højere grad indtage alkohol og stoffer på jævnlig basis.

Justin W. Patchin & Sameer Hinduja, 2017: Dette studie blev udført i 2016 med 5593 deltagere i alderen 12-17 år. Der blev målt både med kvantitative og kvalitative metoder, og omkring 6 % melder at have udført digital selvskade. Igen bliver adfærden begrænset til at omhandle en direkte handling, hvor den unge skriver en grov eller ubehagelig besked til sig selv via en falsk profil. I dette studie er der ligeledes en forskel blandt kønnene, og adfærden ses også som mere udbredt blandt drenge (7,1%) end piger (5,3%). De kvalitative resultater peger på at årsagerne bl.a. omhandler ”selv-had”, ”søgen efter opmærksomhed fra andre”, ”depressive symptomer” og for at se hvordan andre reagerer. Igen var det ikke særlig mange som rapporterede at gøre det ”for sjov”. Studiet undersøgte ligeledes sammenhængen mellem digital selvskade og andre former for problematisk adfærd. De fandt en statistisk signifikant korrelation mellem digital selvskade og erfaring med mobning, brug af rusmidler, kriminel eller afvigende adfærd, samt depressive symptomer. De konkluderer at der er behov for at undersøge de dybereliggende årsager til digital selvskade, og hvordan det hænger sammen med fysisk selvskade og selvmordstanker.

”Man tør måske åbne mere op online og kan måske møde støtte den vej, så man får det stoppet. Altså kan de sociale medier påvirke positivt, og man kan få hjælp eller møde andre ligesindede og støtte hinanden. Men jeg har også set eksempler på det modsatte, hvor det er blevet til en konkurrence om, hvem der kan selvskade mest alvorligt, eller man kan finde uhensigtsmæssige fællesskaber, hvor man holder hinanden nede eller fanget i selvskade, deler tips om det og sådan noget. Også påvirker de sociale medier jo negativt.” Citat fra ung i Cyberhus Gruppechatten

Vores egne erfaringer

På vores digitale ungdomsrådgivning Cyberhus.dk handler cirka 70% af henvendelserne om selvskade, selvmordstanker og andre symptomer på psykiske lidelser.

Baseret på resultaterne fra de to amerikanske studier, burde digital selvskade således også være meget udbredt blandt vores målgruppe, og det besluttede vi os for at undersøge. Derfor lavede vi en uformel undersøgelse blandt vores brugere. Den er stadig åben for besvarelser, men de umiddelbare resultater ser således ud: 180 besvarelser (66% piger, 30% drenge, 4 % non-binær), hvoraf 17,8 % meddeler at de (eller kender nogen der har) har lavet en falsk profil og skrevet til sig selv, 32,8% har bevidst sagt grimme eller negative ting til andre for at få en reaktion, og 25% har delt et billede af sig selv og bedt folk om at fortælle hvad de synes er grimt ved det. Endvidere har 37,8 procent meddelt at de har deltaget i grupper eller fællesskaber online, hvor man kan tale om det der er svært. Selvom det ikke er et repræsentativ undersøgelse, så peger det på at digital selvskade er et fænomen som kræver nærmere undersøgelse.

”Jeg tillader mig at bruge spiseforstyrrelser som en del af mit eksempel i stedet for selvskade, det er nemmere, men det hænder også med selvskade. Men var f.eks. en del af en gruppe, og vi havde allesammen enten spiseforstyrrelse i varierende grad eller anlæg til det. Vi startede egentlig med at ville støtte hinanden først i at tage på, da det ikke gik, blev det til at tabe os. Vi var meget opmuntrerende og lyttende overfor hinanden, men som skrevet, endte det hurtigt i en konkurrence. “Amen X spiste kun 200 kalorier, så det kan jeg også. Og jeg skal være den bedste af os, så jeg skal under..”, “X løb 10 km i går, jeg er nødt til at løbe 20.” Blablabla, alt muligt, vi blev også slemme til at dele tips og sådan noget – hjalp hinanden med at blive mere syge. Selvom vi skulle være en støtte for hinanden, oplevede jeg også, at selvom, man måske ikke egentlig til sidst godt kunne se, at det vi/man havde gang i overhovedet ikke var sundt, havde man ikke lyst til at stoppe, fordi man ikke ville virke svag i de andres øjne. Hvis det giver mening. Og prøvede man – jamen så “hjalp” de andre ved at peptalke til en, så man blev i det.” Citat fra ung i Cyberhus Gruppechatten

Fremtiden for digital selvskade

I titlen leger jeg med tanken om at digital selvskade kan være med til at forudsige fysisk selvskadende adfærd. Selvom det ville være optimistisk at tro at vi kan forudsige og forebygge al selvskadende adfærd ved at undersøge fænomenet, så muliggør det at vi kan få flere brikker i puslespillet, som kan give os en mere komplet helhedsforståelse af psykiske problematikker og hvordan de udfolder sig. Hos Center for Digital Pædagogik vil vi i hvert fald fortsat arbejde mod at blive klogere på hvordan den digitale verden indbyder til nye former for adfærd, som både kan være gavnlig og problematisk for de unge.

For mere information kan du kontakte Signe Sandfeld Hansen på signe@cfdp.dk

 

Skriv ny kommentar

CfDPs Nyhedsbrev

Du vil løbende blive opdateret omkring de unges digitale liv, cirka hveranden måned.