”Det er spild af tid ikke at vedligeholde sine streaks”

Er Snapchat streaks kilden til alt ondt og afhængighed – eller giver det i virkeligheden meget god mening, at børn og unge verden over bruger oceaner af tid og energi på at vedligeholde dem? Debatten om streaks er ikke nogen ny debat, men ofte er det en debat, der handler om de negative konsekvenser og den afhængighed, streaks angiveligt medfører. Erfaringer fra CfDP’s foredragstjeneste viser, at mange børn og unge i høj grad føler sig misforstået af voksne og samfundet omkring dem, når det kommer til deres brug af Snapchat og streaks.

Overskriften på indlægget her giver for mange måske ikke meget mening, for burde det ikke hedde, at det er spild af tid at vedligeholde sine streaks? Sådan lyder det i hvert fald fra mange forældre og fagpersoner landet rundt, som ikke altid forstår, hvorfor deres børn og elever kan bruge så meget tid på at sende ligegyldige billeder til deres venner, men virkeligheden for mange børn og unge er omvendt. Overskriften er et citat fra en udskolingselev som fortalte, at når man har brugt så meget tid på at få mange dage på sine streaks, så kan det føles som det største tidsspilde, hvis man mister det. Og noget tyder på, at der ligger mere end tidsspilde bag, for streaks kan betyde alt i børn og unges relationer – på godt og ondt.

Snapchat udvikler relationer, streaks forpligter relationen

For mange er streaks startet med det, som Snapchat gør bedst – nemlig at invitere brugerne helt tæt på hinanden og hinandens liv. Snapchat handler ikke bare om at dele billeder, videoer og skrive med hinanden. Det handler om noget meget større, nemlig udviklingen af relationer og venskaber. Snapchat tilbyder en unik mulighed for at dele elementer og glimt af ens liv, som ellers kan være svære at dele. På Snapchat tør (de fleste) at dele billeder af dem selv med morgenhår, bumser og rander under øjnene – billeder, som de aldrig kunne drømme om at lægge på fx Instagram. Det kan næsten ikke andet end at styrke et venskab eller en relation at blive inviteret med helt derind, hvor man tør vise sig selv og sit liv, som det er. Man bliver smigret, glad og bekræftet, når man åbner en snap af en person, som deler den slags billeder, og som gerne vil invitere en med ind i sit liv. Men så snart det famøse lille flamme-ikon dukker op ud for en person, som indikerer, at man nu har snappet med hinanden i minimum 3 dage, så går man fra at dele sig selv og sit liv, til at blive forpligtet til at fortsætte med at snappe.

Det er meget almindeligt i alle folkeskoleklasser, at man er på streak med nogen. Og det er meget almindeligt, at man sammenligner med hinanden, hvor mange man er på streak med og i hvor mange dage. Det kan der meget hurtigt gå konkurrence i. Antallet af personer man er på streak med kan nemlig vise, at man er populær eller bare, at man har mange venner. Der er derfor ingen, der har lyst til at være den i klassen, som ikke er på streak med nogen, da det kan indikere, at man ikke har mange venner. En 7. klasses pige fortalte mig en dag til et oplæg, at grunden til, at hun går op i streaks er fordi, at hun ikke vil risikere at være udenfor. Og det kan jeg sagtens forstå, at hun ikke vil risikere. Man kan altså hurtigt komme til at føle sig forpligtet på at bevare streaken. Samtidig forpligter man sig også til en anden person, for hvis man ikke bevarer sine streaks, så har man været medansvarlig for, at den anden person har mistet sin streak, og altså risikerer at ligne, at vedkommende har en ven mindre. Det er der ikke mange, der lyst til at være skyld i.

Det er en afvisning ikke at svare

Men kampen om streaks handler ikke kun om konkurrence. Det handler også om venskab, og hvor tætte venner man er. Når man bruger tid hver eneste dag på at sende en snap afsted til bestemte personer og svare vedkommende, så kan det vise den anden person, at man gider vedkommende, at man tænker på dem, eller måske bare, at man godt ved, at det er irriterende at miste sine streaks, og derfor fortsætter man. I hvert fald viser man den anden person, at man gerne vil dem. Hvis man stopper med at snappe én dag, så kan den anden person få fornemmelsen af at være blevet afvist. For hvis man har holdt streaken i live i måske 100 dage, så har man vist, at man sagtens kan vedligeholde streaken, og derfor kan det virke som en bevidst handling at stoppe med at snappe, og derved ende streaken. Jeg har talt med flere elever som fortæller, at de egentlig ikke har lyst til at fortsætte deres streaks, og at det giver dem en fornemmelse af at være stresset, når de skal huske at sende og svare på mange snaps hver eneste dag. Men de har bare heller ikke lyst til at afvise de personer, de er på streak med, for det er det, de signalerer, hvis de stopper med at svare på deres snaps.

En flertalsmisforståelse, som skal tales væk

Handlingerne bag Snapchat og streaks er altså ikke så simple, som de måske kan virke udadtil. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er min opfattelse, at streaks i sig selv er et problem. Men det kan det blive så snart de unge føler sig pressede til at svare for at undgå konflikter, eller hvis de er bekymrede for deres sociale status eller deres venskaber. Der er rigtig meget på spil for de unge, hvis de skal stoppe med deres streaks. Det kan skabe splid og konflikter at stoppe med at snappe med bestemte personer, og samtidig mister man måske også følelsen af at blive bekræftet, eller at man ikke er så tætte venner længere. For rigtig mange er det derfor ikke en let løsning at stoppe med at snappe regelmæssigt, selvom de måske i virkeligheden har lyst til det. Men det er en udfordring, at mange børn og unge føler sig så forpligtede på at snappe med hinanden, for venskaber og bekræftelse bør og skal ikke være afhængig af aktivitet på Snapchat.

En mulig løsning på denne udfordring kan være at snakke åbent med de unge om betydningen af streaks; hvorfor er det vigtigt, og hvad er det der på spil? Det ideelle vil være, at de unge sætter ord på det sammen, for mange går rundt med de samme følelser om, at de ikke har lyst til at være forpligtede længere, men heller ikke vil svigte hinanden. Det kan altså være en flertalsmisforståelse, at man bliver nødt til at holde streaken i live for at undgå en konflikt, eller at det så betyder, at vedkommende ikke interesserer sig for en længere. Hvis de unge får sat ord på det, kan det måske være lettere for dem ikke at føle sig pressede til at snappe så meget, eller at de kan sikre hinanden, at de ikke mister venskaber, hvis de ikke sender snaps.

Pernille Ballisager / pernille@cfdp.dk

Skriv ny kommentar

CfDPs Nyhedsbrev

Du vil løbende blive opdateret omkring de unges digitale liv, cirka hveranden måned.