Den robuste rådgivning

At være robust handler ikke om at være fysisk stærk eller om aldrig at være sårbar. Robusthed handler om at kunne klare livets små og store udfordringer på en hensigtsmæssig måde, og være i stand til at sige fra når noget ikke føles rigtigt. Og dét skal vi hjælpe de unge med. Center for Digital Pædagogik har sendt sine rådgivninger på kursus i Robusthedsprogrammet v. Charlotte Frese fra Komiteen for Sundhedsoplysning.

Kontinuum for robusthed

Vi kan allesammen have svære dage. Dage hvor vi allerhelst vil pakke os ned under dynen, og ikke komme frem før det hele føles bedre. For nogen er der langt imellem de dage, og for andre er det mere reglen end undtagelsen. På de dage er det svært at være robust – det er svært at skulle “tage sig sammen og gøre noget” – og er det overhovedet nødvendigt? En af de vigtigste pointér fra kurset, handler om at der er tidspunkter hvor vi allesammen kan have brug for at støtte os mere til andre og give os selv lov til at være triste, vrede eller i sorg.

Rigtig mange af de unge som vi møder i rådgivningen, har oplevet ingen eller meget lidt støtte i at få lov til at mærke sine følelser og give dem plads til at være der. De har fået af vide at de skal pakke deres angst væk, tage sig sammen, tænke på noget positivt, eller at de udenfor pædagogisk rækkevidde. På den måde bliver de mindet om deres egen følelse af mindreværd, og det de hører er: Du må ikke være her, du er forkert, du duer ikke.

Vi har allesammen brug for at føle succes

I vores rådgivninger møder vi rigtig ofte unge som har de følelser, og som har brug for at få fortalt at de har værdi. At der er nogen, selvom det er på den anden side af en anonym skærm, som bekymrer sig. De har brug for at føle en succes.

På kurset lærte vi også om mentalisering (at tænke tanker om egne og andres tanker), og det blev tydeligt for os allesammen at chatten giver os en unik mulighed for at blive bevidste om vores egen evne til mentalisering, og på en blid måde tvinger den unge til at øve sin egen mentalisering. For vi har kun skriften, og derfor er vi nødt til at være NYSGERRIGE på hvad den unge oplever, og vi er nødt til at være det på en eksplicit måde: “Når du skriver det, så tænker jeg at….. giver det mening for dig? “, “Hvad mener du når du skriver at du….”, “Hvordan tror du at XX ville reagere hvis du prøvede at sige de her ting højt som du fortæller mig?”.. På samme måde er den unge nødt til at bruge flere ord om hvad der sker i tankerne og følelserne, hvis han/hun ønsker bedst mulig rådgivning. Og ved at sætte flere ord på sin oplevelse, bliver den rigtig ofte mindre truende.

Når hjernen går i alarm

For trusselssystemet har det nemlig med at overtage styringen, når vi føler os pressede, frustrerede, vrede eller kede af det. Så tænker man ikke klart. På kurset blev der skelnet mellem alarmhjernen og tænkehjernen, og det er kun en af gangen der kan være aktiv. Skiftet kan dog ske ret hurtigt.

Alarmhjernen aktiveres ved

  • Farlige situationer
  • Situationer, der minder om farlige situationer
  • Tale om farlige situationer
  • Tænke på farlige situationer
  • Smitte (hvis andres alarmhjerne er aktiveret, kan det smitte af på en selv)

Der er altså rigtig mange måder at alarmhjernen kan aktiveres, og det er egentlig ret ubelejligt hvis man nu f.eks. er sammen med venner, i skole eller alene hjemme. For at håndtere det, når alarmhjernen sætter i gang, skal vi kunne finde tilbage til tænkehjernen, og en af de ting der virker rigtig godt, er at trække vejret dybt. Selvom det, i chatrådgivningen, skal ske på skrift, så er det stadig muligt at hjælpe den unge med at finde ind i en tilstand hvor alarmen ikke er overdøvende, og hvor der er mere plads til reflektion og mestring. På samme måde som med mentalisering, så bliver den unge også blidt tvunget til at bevæge sig over i tænkehjernen, når oplevelsen skal skrives ned. For så er man nødt til at tænke sig om, og vurdere hvordan noget skal beskrives. Så chatten er måske, for nogen, også en måde at slukke alarmen på, hvis den aktiverer sig på tidspunkter hvor der ikke er andre muligheder for støtte eller selvberoligelse.

Øv dig i fredstid

Selvom robusthed, mentalisering og overgangen fra alarm til tænkehjerne virker som simple redskaber, så er det rigtig ofte virkelig svært at benytte sig af, når man står i en svær situation. Derfor blev vi allesammen opfordret til at øve os i redskaberne, når der er ro på. Og ja, vi skal selv øve os. For hvis vi ikke selv kan øve os i at håndtere små og store udfordringer, hvordan kan vi så forvente at de unge i chatten kan?

I chatrådgivningen har vi nu et fælles sprog for nogle af de udfordringer de unge henvender sig med, og det er et sprog som er forståeligt og i øjenhøjde. Derfor er det også et sprog som vi kan give videre i mødet med de unge, og forhåbentlig vil det betyde at de, selv blot en lille smule, bliver lidt mere robuste til at håndtere deres små og store udfordringer. Det er jo, trods alt, en af vores vigtigste opgaver.

 

 

 

Skriv ny kommentar

CfDPs Nyhedsbrev

Du vil løbende blive opdateret omkring de unges digitale liv, cirka hveranden måned.