De unge er mere ærlige, når de søger hjælp digitalt

Når vi går digitalt i rådgivningen med de unge, oplever vi gang på gang, at vi kan møde dem i en helt unik øjenhøjde. Det betyder, at vi kan mærke en ærlighed og dialog, som specielt udspringer af den tryghed, de unge oplever ved mediets anonymitet. I marts 2018 kom vi i dialog med 85 unge om deres oplevelse af rusmidler i familien. Ud af de samtaler, kom der mange gode og vigtige pointer, som vi voksne kan tage med os i det videre arbejde med de unge. Som en ung skrev: “Altså. Jeg tror eksempelvis folk er mere ærlige når de søger hjælp over internettet (anonymt) end hvis de snakker med en fra familien eller en ven…”

Temaet “rusmidler i familien” i marts er en del af en synlighedsstrategi for Projekt BRUS, som er et tilbud til børn og unge, der lever i familier, hvor rusmidlerne styrer. Projektet drives i samarbejde med 11 midtjyske kommuner og Center for Digital Pædagogik, som er ansvarlig for det digitale spor.

To gange årligt afholder Center for Digital Pædagogik to digitale kampagner på Cyberhus.dk og Projektbrus.dk. I kampagnerne kan de unge hver uge deltage i en gruppechat, og i marts måned var der 85 deltagende unge fordelt på fire chats. Hver gruppechat var styret af en erfaren gruppechatrådgiver fra Cyberhus.dk og der blev også inviteret en gæsterådgiver med, som har ekspertviden om emnet.

De unges syn på fremtiden

Selvom der var forskellige emner i de fire gruppechats, så var der alligevel nogle ting som gik igen. En af de ting som gik igen, var de unges refleksioner over deres egen rolle i forhold til de personer i familien, som har problemer med rusmidler, og hvordan deres oplevelser har påvirket deres eget syn på fremtiden.

“Når ens forældre drikker for meget, føles det som om man skal bevise, at man godt kan styre sit alkoholforbrug og tage ansvar overfor sit eget liv. At man ikke (på det punkt) er ramt af den sociale arv.”

“Jeg tror ikke jeg vil have børn, jeg tror jeg bare ville ødelægge dem som mine forældre har skadet mig”

“Hvis man konstant for at vide man selv er skyld i et overgreb eller mobning. ender det med at tror på dem”

“jeg føler det min skyld min far drikker og slog mig”

“(..) Måske også, fordi man ikke vil sammenlignes med sine forældre. Det er i hvert fald derfor, jeg ikke vil lade min kæreste møde mine forældre.”

De unge oplever, at det er svært at snakke om

Et andet stort tema var hemmeligheder, og selvom de godt kan være gode, så var de fleste enige om, at hemmeligheder ofte hænger sammen med noget ubehageligt eller skamfuldt. I den forbindelse fortalte de unge om de erfaringer, de havde med at åbne op overfor andre, og de satte ord på, hvorfor det kan være svært at snakke om.

“Men hvornår siger man det til nye venner? Jeg startede på uni sidste år, og det gør lidt ondt, når andre nævner deres skønne fædre og ting de laver sammen. Hvis de så spørger til mig og min far – så står jeg bare der med blanke øjne og fumler mig gennem ordene?”

“Grunden til at jeg ikke ville fortælle det, kunne være frygten for hvordan pædagogen, som jeg ser op til ville se mig. Ville vedkommende synes jeg var ulækker og klam. Og værst af alt ville vedkommende mene det var min egen skyld eller tro at jeg løj”

“Synes det har været godt at komme på afstand. I starten var det næsten umuligt at snakke om, for man “måtte jo ikke sladre om familien” da man var barn… men det har været godt at åbne lidt op efterhånden synes jeg. “

De unge tager ansvar for de voksne, selvom det betyder, at de selv lider

I den forbindelse var loyalitet og ansvarlighed også et tilbagevendende tema, og rigtig mange af de unge føler, at de skal påtage sig et kæmpe ansvar for de voksne, også selvom det betyder, at man selv lider. Men det er aldrig barnets opgave at give den hjælp eller behandling, som de voksne har brug for, og det er aldrig barnets skyld. Det virker simpelt, men det er en kendsgerning, som er alt for ukendt for rigtig mange børn og unge, som vokser op i familier med rusmiddelproblemer.

“Ja! Det er som at læse om mig selv. Jeg er enorm pleaser overfor andre og overskrider mine grænser gang på gang, fordi jeg ikke kan mærke mig selv. Jeg bliver også enorm træt, når jeg har været sammen med andre – fordi jeg ikke kan hvile i mig selv og fordi jeg gør alt for ikke at blive afsløret”

“Hvis mine forældre begge to har en rigtig svær dag, hvor deres angst eller misbrug fylder meget, og det beder mig om at gøre noget, så gør jeg det som regel for at hjælpe. Men hvis jeg selv har en rigtig svær dag (og det har jeg ofte for tiden) så er jeg nogle gange nødt til at sige fra og så får jeg rigtig dårlig samvittighed fordi jeg jo egentlig føler jeg skal være den stærke, fordi jeg er rask og de ikke er .”

“Ved ikke om det er noget I andre kender, men jeg har tit haft et lille håb om, lidt som X siger, at hvis jeg nu hjælper med dit eller dat, så skal de ikke tænke på det og kan koncentrere sig om at få det bedre/stoppe deres misbrug/hvad end der gør, at de ikke kan tage ansvar.”

Fakta om kampagnen

Artiklen er baseret på en kampagne udført af Center for Digital Pædagogik på Projektbrus.dk og Cyberhus.dk om at være ung i en familie, hvor der er problemer med rusmidler. Sideløbende var der opslag på projektets sociale medieplatfome. Kampagnens formål var at øge unges kendskab til Projekt BRUS, samt at få skabt direkte dialog med de unge. Den næste kampagne er til september.


Gæsterådgivere i marts 2018

1. marts – Torben Vangsted – Rusmiddelkonsulent i Odense Kommune med fokus på forebyggelse – Torben har desuden tidligere arbejdet som rusmiddelbehandler

8. marts – Bettina Smed – souschef på en miljøterapeutisk behandlingsinstitution for unge piger – Bettina har desuden selv erfaring med vold og overgreb i en familie med misbrug

12. marts – Lærke – Studerende – Lærke har levet med en selvmordstruet, alkoholisk far, har gået i et tilbud hos BRUS og er nu en del af BRUS’ ungepanel

22. marts – Lotus Turéll – Forfatter og foredragsholder – Lotus er vokset op med en alkoholisk far, som også var berømt. Derfor havde hun hemmelighederne helt tæt på.


Fakta om Projekt BRUS

Projekt BRUS er et tilbud til børn og unge, der lever i familier, hvor rusmidlerne styrer. Tilbuddet består af nogle fysiske tilbud (individuelle samtaler, gruppesamtaler og familiesamtaler), som er placeret i 11 midtjyske kommuner. Derudover har BRUS et digitalt spor, som betyder, at man som barn eller ung kan chatte anonymt med en rådgiver hver torsdag aften kl.18-21. Chatten bliver bemandet af en professionel behandler i BRUS. For at udbrede kendskabet til BRUS, afholder Center for Digital Pædagogik hvert år 2 digitale kampagner på Cyberhus.dk og Projektbrus.dk.

Skriv ny kommentar

CfDPs Nyhedsbrev

Du vil løbende blive opdateret omkring de unges digitale liv, cirka hveranden måned.