Anni Marquard

Administrerende direktør, stifter & kreativ ildsjæl Mere om Anni

I de seneste uger har debatten om skærmes tilstedeværelse i skoleverdenen taget fart. Her agiterer en række debattører for en markant reduktion af skærme. Vinklingen af debatten synes at blive tolket politisk som et enten-eller spørgsmål, og ofte mudres diskussionerne af forskellige fagspecifikke spørgsmål. Hos Center for Digital Pædagogik er vi ærgerlige over denne forsimpling og forvirring. Det hindrer kvalificerede samtaler om skærmenes rolle i børnenes hverdag,

I en ellers relevant debat om kvaliteten af it-understøttet undervisning i skolen, ser vi en tendens til, at spørgsmålene om kvaliteten af den it-understøttede undervisning sammenblandes med undervisning i digital dannelse, og med teknologiens rolle ift. børn og unges generelle trivsel. Det er store, separate områder – selvfølgelig med overlap – men med forskellige udfordringer, perspektiver, erfaringer og holdninger. Det er derfor enormt problematisk ikke at skelne og nuancere, når vi taler om, hvilke betydninger “skærm” kan have for et givent område. Og mest væsentligt: Det skaber forvirring, skærmskam og uro i et felt, der har behov for det modsatte. 

Når skærme i skolen bliver omtalt som en fundamental årsag til mange forskellige problemer og udfordringer, svarer det til at tale om alle bøger i skolen, uden at forholde sig til indholdet i den enkelte bog. Konsekvensen er, at alle digitale praksisser bliver reduceret til et spørgsmål om “skærm eller ikke skærm”, i stedet for at fokusere på, hvad skærmene bliver brugt til, og hvilke formål, de tjener.

Enten/eller

I Center for Digital Pædagogik er vi – ligesom mange andre – optaget af de udfordringer, der centrerer sig om anvendelsen af teknologi. Selvfølgelig skal der være rettidig skepsis, og det er kun godt at stille kritiske spørgsmål til anvendelsen og udbredelsen af digitale teknologier i børnenes hverdag. Center for Digital Pædagogik besøger hvert år mange skoler, fritidsklubber og forældregrupper, der beretter om forskellige udfordringer, som de oplever udspringer af brugen af digitale medier. Blandt andet om mobiler, der forstyrrer i undervisningen, faldende koncentrationsevne blandt eleverne, mindre nærhed og samvær i familierne, konflikter om skærmtid, osv. 

Der er ingen tvivl om, at det er problematisk, når brugen af digitale teknologier opleves som et passivt, ukritisk værktøj i undervisningen. Og de fleste kan nok blive enige om, at børn og unge skal have en varieret hverdag, som indebærer andet end at sidde foran en skærm. Løsningerne på de komplekse udfordringer er dog ikke et spørgsmål om enten/eller. Digitale teknologier og skærme skal bruges, når det giver mening. Det samme med brugen af blyant og papir. Fokus må og skal være på børn og unges læring og udbytte. 

Med en stærk reduktion af skærme og dermed brugen af digitale teknologier i skolen, er vi, i Center for Digital Pædagogik, særligt bekymrede for, hvilke konsekvenser det kan få for elevernes digitale dannelse. Fjernes skærme fra skolen, mistes muligheden for at skabe vigtige indsigter og dannelse i det digitale. Vi mener, at der er brug for, at skolen er en arena, hvor der arbejdes med digitale teknologier på en måde, hvor der reflekteres over mediernes påvirkning, og hvor der både kan være plads til skærme og fraværet af samme, når det giver mening. 

Skolens opgave

Børn og unges digitale aktiviteter og deltagelse sker i forlængelse af deres fysiske liv. Når vi voksne ser elever sidde med hovedet helt nede i skærmene, laver mange den fejlkobling at se dem som værende passive, konsumerende og ikke deltagende i verden omkring dem. Men det kan netop være dét, de gør. De kan være midt i en samtale med vennerne på Snapchat, eller i gang med at finde en opskrift til den kage, de skal bage senere, eller måske scroller de videoer om deres interesser på TikTok. Det kan også være, at de ser indhold, som er grænseoverskridende, eller kigger med i en Messengertråd, hvor en kammerat bliver hængt ud. Med folkeskolens formålsparagraf for øje, som bl.a. siger, at skolens opgave er at sikre rammer for læring om demokrati og deltagelse, hvilket giver eleverne egenskaber til at tage del i samfundet, spiller skolen en central rolle i forhold til at gribe de oplevelser, eleverne møder digitalt. Det er vigtigt, at børn og unge indgår i læringsmiljøer, hvor de understøttes i at reflektere over oplevelserne og skabe forståelse for fx algoritmer, hensigtsmæssig opførsel digitalt, deling af data, mv.

Ingen mener, at elever skal sidde formålsløst og TikTokke i en dansktime, eller bruge al deres fritid i skolen på mobilen, men det er helt afgørende, at skolen finder en balance, hvor elevernes digitale kultur kan indgå i klasserummet på lige fod med andre temaer. Det er ikke en nem opgave, men det er afgørende, at børn og unge får nødvendig vejledning, viden og hjælp til at kunne navigere hensigtsmæssigt i det digitale. Den store opgave kan og må ikke kun hvile på forældres skuldre. Hvis skærmene forsvinder fra skolen, lader man det være op til børn, unge og deres forældre selv at blive digitalt dannet. Det vil skabe en enorm ulighed i børn og unges forudsætninger for at begå sig ansvarligt, sikkert og respektfuldt digitalt. 

Et komplekst problem

Skal udfordringerne med digitale teknologier i skolen håndteres, er der flere områder der bør kigges på. Eksempelvis efteruddannelse af fagpersonale i skolen, flere ressourcer til at understøtte lærernes undervisning i emnet, implementering af teknologiforståelse som fag, digitale strategier, regulering af platformene mv. At hive skærmene helt ud af skolen, vil være at symptombehandle et komplekst problem, som har sin oprindelse i noget meget større.

Spørgsmålet er ikke om der enten skal være et skarpere fokus på digital dannelse, eller om det skal være regulering og forbud, men nærmere hvordan vi kan komme hen til en meningsfuld kombination af tiltag. Diskuterer man skærmenes rolle og tilstedeværelse ud fra et enten/eller perspektiv, hindrer det kvalificerede samtaler og tiltag til digitale teknologiers rolle i børn og unges liv. 

Syv anbefalinger

Til de der ønsker konkrete handlingsanvisninger om f.eks. mobilpolitikker og brugen af digital teknologi i skolen, har Ole Sejer Iversen, professor i interaktionsdesign og leder af Center for Computational Thinking & Design ved Aarhus Universitet, formuleret syv anbefalinger. Anbefalingerne er lånt fra Ole Sejer Iversens opslag på Facebook:

1) Hvis børnenes læring og trivsel i skolen understøttes af en mobil, en saks, en blyant, en sang, computermodeller, chatgpt eller andre teknologier, så brug det med omtanke.  Hvis det ikke skønnes nødvendigt, så lad være.

2) Undgå #skærmskam og anerkend, at digital teknologi ikke er et anneks på virkeligheden for vores børn. Det er for mange børn rammer for det levede liv og dermed lige så virkelig som at kravle i træer, gå til håndbold eller spille brætspil.

3)  Husk altid at skelne mellem it understøttet undervisning (#EdTech) og undervisning i digital teknologi (#teknologiforståelse) (#TechEd).  Det sidste hjælper børnene med at være kritiske og nysgerrige på it og dets konsekvenser for individ, fællesskab og samfund.

4) Vær selv et forbillede bag skærmen såvel som foran skærmen. Du er dine egne handlinger.

5) Søg viden og perspektivér debatten for dig selv og andre. Digital teknologi er ikke ond eller god. Den er, hvad vi accepterer, og gør den til. Den kan sagtens være et materiale for kreativitet, samvær, fejlmodighed, innovation, fantasi, kritik, selvværdsfølelse, mv.

6) Gør #teknologiforståelse til en #holdsport på skolen. Lav en fælles strategi, som sætter retning for skolens værdier i forhold til digital teknologi.

7) Undersøg, hvordan nye digitale teknologier kan udvide børnenes (og jeres) erkendelse af de eksisterende fagligheder. Det er berigende for alle!

Tak for faglige bidrag og redaktionelt indhold til mine gode kollegaer Jonas, Anna og Pernille.

Ovenstående artikel er bragt som debat-indlæg i Altinget d. 27/02/2023. Den kan findes her: https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/center-for-digital-paedagogik-skaermdebatten-skaber-skam-og-uro-i-et-felt-der-har-behov-for-det-modsatte

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.