Den stigende mængde online trafik tvinger de online tjenester til at censurere.
Det er svært, og skaber debat i samfundet.

Af Michael Kaas Christensen, Ungreporter ved Center for Digital Pædagogik

Kristian Lund fra Center for Digital Pædagogik har kommenteret på censurdebatten her.

I takt med at internettet har udviklet sig, har både muligheder og problemstillinger vist sig. Efter Web 2.0 og de sociale medier er kommet til verden, er brugen af internettet vokset yderligere. De mange sociale tjenester, så som Facebook og Google,  giver uanede muligheder for at kommunikere med resten af verden, og det er noget brugerne “synes godt om”. De sociale medier er blevet et effektivt kommunikationsredskab og alt fra valgkampe til personlige projekter markedsføres her. Dertil kommer spørgsmålet hvad der reelt må vises på disse tjenester, og der er brugerne og tjenesterne selv, ikke altid helt enige. 14. november var Facebook og Google mødt op i Europa-Huset for at debattere emnet internetcensur. Sammen med dem, var flere politikere, mediefolk og eksperter på området, og det skulle vise sig at blive rigtig spændende.

Det er svært at lovgive omkring hvad der må vises på nettet. Tjenester har selv opbygget deres imperier, og nogen vil mene at de dermed selv skal have lov til at bestemme retningslinjerne. Dagbladet Berlingske og forfatteren Peter Øvig, var nogle af dem, som hver især var blevet lukket ude af Facebook. “De har jo fået monopol på kommunikationen og kan styre hvad der skal siges” lyder det fra Lisbeth Knudsen, chefredaktør på Berlingske.
Hun har en vigtig pointe. I Danmark har vi ytringsfrihed, men lukkes man ude fra tjenester som Facebook, er ytringsfriheden pludselig væk. Facebook har magten, og som bruger er det svært at kæmpe imod. “Det er utrolig svært at skulle lave regler for hvordan mennesker på tværs af kulturer skal kommunikere” lyder det fra Facebooks nordiske policy manager Thomas Myrup. Han føler ikke den måde de censurerer på lige nu er forkert, men understreger ligeledes at det sagtens kan blive bedre. Et faktum der gav nikkende hoveder i salen, fordi det kan blive meget bedre.


Store mængder data er svære at styre

På Youtube uploades der døgnet rundt verden over kæmpe summer af video og på Facebook laves der mindst lige så mange statusopdateringer hvert minut. De er blevet offer for deres egen succes. Med så store mængder data, er det svært at tjekke det hele og fejl kan opstå. Jeg tror ikke problematikken skyldes de forkerte regler, men nærmere den forkerte forståelse. Ting der er normalt i et land, kan være en skændsel i et andet, en ting der også blev debatteret 14. november. Hvis man som bruger først er blevet lukket ude, er det svært at få den pågældende tjeneste i tale. Det gør det svært at ytre sig på nettet. Hvem ved hvor grænsen går og hvordan finder jeg ud af det? Det er spørgsmål de fleste brugere vil stå tilbage med, fordi ingen vil lukkes ude af internettet. Lige det spørgsmål er jeg endnu ikke blevet klogere på, men det kommer nok en dag. Det er nemlig svært at gennemskue hvor grænsen går, og det gør det ikke lettere at de forskellige sociale medier har forskellige grænser.
Decideret at styre internettets giganter bliver svært, det mener Christel Sandemose (MEP): “Vi kan ikke styre dem, men vi kan styre den måde vi bruger det på”, lyder det fra hende. Hun bakkes op af Morten Løkkegaard (MEP), som også mener vi bør kigge bl.a. Google og Facebook over skulderen. Han har selv foreslået, at der oprettes et slags nævn eller ombudsmand, hvor utilfredse internet brugere kan få deres sag kigget igennem. Det er en fantastisk idé, men man kan frygte de vil få alt for mange henvendelser. I modsætning til f.eks. Facebooks “Anmeld” knap, vil det være mere lige til, at kontakte en ombudsmand eller lignende. Det menneskelige i, at kunne sætte ansigt på personen, vil give flere brugere lyst til at tage kontakten.


Det kan blive meget bedre

Der er nok at tage fat i, og måske lidt for meget, hvis man spørger Google eller Facebook. De har uden måske selv at vide det, taget monopol på den moderne online kommunikation, og det forpligter. De værktøjer de udvikler, udvikles lige så meget af brugerne, som de selv udvikler dem. Hvor de ser muligheder, gør brugerne også, og medmindre man kender brugerne rigtig godt, er det svært at forudse hvad de vil sige og gøre.
Jeg ved ikke hvad løsningen kan være, men et godt sted at starte, ville være at lytte mere til brugerne. Selvom det kræver ressourcer, skal man analyserer den enkelte sag mere, men også vise at man rent faktisk lytter, hvis man som bruger kritiserer indhold. Lige nu ser brugerne ikke “Anmeld” knappen, hvilket Facebook bl.a. benytter, som en reel kommunikationsvej. Jo flere sager Facebook får på bordet, jo klogere bliver de, og med tiden burde det føre til en bedre censur. Anmeld knappen er ikke censur i sig selv, men de sager de får ind, skulle gerne give inspiration til det. Det kræver dog, at vi anmelder mere. Facebook og Google har trods alt stillet knappen til rådighed, og oplever vi noget stødende, skal vi selvfølgelig også anmelde det.  “Med store kræfter, følger et stort ansvar” og det tror jeg snart er ved at gå op for de store internetfirmaer. Nu må vi bare håbe,  at de ikke censurerer mit indlæg væk, fordi det ville ærlig talt være lidt træls.

]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.