Som vi siger i forbindelse med vores projekt, 24/7/365, er det en bekostelig affære for den enkelte kommune at drive omfattende online ungerådgivning. Men ved at løfte i flok kan vi tilvejebringe den nødvendige kvalitet og kvantitet til de unges online rådgivningstilbud.
Derfor arbejder vi med udvalgte partnere på at videreudvikle erfaringer fra 6 års online rådgivning på cyberhus.dk til et landsdækkende 24/7/365 tilbud til kommunerne.
Ved at vælge en central landsdækkende løsning kan vi kort sagt udføre mere og bedre ungerådgivning for færre penge. Udgifter til digitale henvendelser
Med vores erfaringer fra seks års socialpædagogisk arbejde via digitale medier i ryggen er vi ikke i tvivl om, at digitalisering kan løfte indsatsen over for socialt udsatte. Der vil givetvis også være besparelser forbundet med en øget og mere fokuseret digitalisering.
Som det fremgår af Københavns Kommunes Service- og Kanalstrategi 2010-2012, er det digitale møde mellem borger og det offentlige ikke specielt kostbart i forhold til de andre kanaler.
Tallene fra Københavns Kommune viser, at borgernes digitale henvendelser til kommunen i 2009 udgjorde ca. en femtedel af alle henvendelser. Men borgernes digitale henvendelser fylder til gengæld kun 1 procent af de udgifter, Københavns Kommune har til vejledning og information, hver gang en borger henvender sig, hvilket svarer til en udgift på 3 kroner pr. henvendelse:

Kilde: “Citizen.2012 Service- og kanalstrategi for Københavns Kommune 2010-2012”, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, oktober 2009:
Københavns Kommunes prognose for 2012 anslår, at digitale henvendelser i 2012 vil udgøre 37 procent af borgernes henvendelser, men til gengæld kun vil tegne sig for 3 procent af udgifterne:

Kilde: “Citizen.2012 Service- og kanalstrategi for Københavns Kommune 2010-2012”, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, oktober 2009:
Det kunne tyde på, at der også er økonomisk belæg for at optrappe den sociale indsats digitalt.
Der er behov for at tænke anderledes og nyt, og det er bydende nødvendigt, at de mennesker, der skal bruge eller arbejde med tilbuddene, bliver inddraget undervejs i processen. Vi kan være med til at forandre løsningerne, og vi har seks års erfaring at gøre det ud fra. Vi har erfaring med at integrere ”old school” pædagogik i en digital kontekst og derudaf finde en mere tidssvarende måde at hjælpe folk på. Læs om vores projekt, 24/7/365. Læs mere i Københavns Kommunes service- og kanalstrategi for 2010-2012. Kommunernes behov for at tænke digitalt, når det gælder socialt arbejde, er også et centralt emne i Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforenings fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015.

]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Anni Marquard

Administrerende direktør, stifter & kreativ ildsjæl Kontakt Anni

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.