2014 er ved at være omme – et på alle måder spændende år for CfDPs oplægstjeneste. Traditionen tro tillader vi os lige at være bagudskuende et øjeblik. Hvad var de store temaer i årets løb? Læs med her.

Vi sladrer

Ikke alle temaer er nye. Eksempelvis er hele tematikken om de mange sladdersider på Facebook en gammel traver. Alligevel oplevede jeg gennemgående i 2014, at både SSP-folk, lærergrupper og elever henvendte sig til mig med bekymringer om sladdersider. Året startede med, at to meget velbesøgte sladdersider fra Esbjerg og Horsens blev lukket efter massiv opmærksomhed i medierne. I skoleregi har jeg brugt meget tid på at anskueliggøre misforholdet mellem den der sladrer, og den der bliver sladret om. For det er da helt korrekt, at sladder altid har foregået, og at sladdersiderne på Facebook er en naturlig erstatning for det “lokale gadekær”. Men mange unge kan bare ikke gennemskue, hvad konsekvenserne er for den enkelte unge, der bliver omtalt med meget detaljerede seksuelle oplysninger foran tusindevis af mennesker. Sladdersiderne er en perfekt visualisering af behovet for “etiske filtre”. Det er nemlig ikke ulovligt at sprede sladder, så længe det ikke er krænkende. Men hvordan kan vi bede de unge om at kende den grænse?

The Snappening

Sagen om de lækkede Snapchatbilleder var en øjenåbner for mange i 2014. Måske var det omfanget i den konkrete sag, der fik mange til at ringe og skrive til os. I hvert fald har de fleste besøgte skoler i år berettet om triste historier med teenagere, der har fået delt nøgenbilleder mod deres vilje. Snapchat, der lader de unge sende billeder til hinanden i den tro at de forsvinder igen kombineret med teenagere som primær målgruppe, hvor leg med seksualitet er i højsædet, er en risikofyldt kombination, som stiller store krav til de unges etiske kompas. Som en bekymret teenager skrev til mig i min brevkasse på Cyberhus.dk:

Hej, jeg tror jeg taler på mange unges vegne, når jeg siger, at jeg er bange for, at nogle af mine private billeder fra Snapchat ender op på en hjemmeside også derefter blevet sendt rundt til alle mulige steder på internettet. Det, der skræmmer mig ved det her er, at det jo ikke er en selv, som er herre over det her. Det er jo modtageren som kan gemme snapchatsene på enten appen Snapsave eller hjemmesiden uden at afsenderen ved det. Jeg har personligt ikke brugt snapchat til at sende nøgenbilleder, men snapchat giver en mulighed for at sende lidt flirtende billeder, fordi man regner med, at de bliver slettet.
hilsen en bekymret snapchatbruger

Hvor er forældrene?

I det forløbne år har der ligeledes været fokus på forældreroller. Hvornår er det ok for en forælder at “slippe” sit barn? Hvornår behøver man ikke længere at debattere god netstil henover spisebordet? På adskillige skoler har jeg hørt frustrerede lærere udtrykke, at “forældrene per automatik regner med at lærerne håndterer det ansvar“. Denne holdning understøttes bredt set hos de mange SSP-folk, som vi har lavet oplæg for i år. Især har politifolk ytret ønske om langt bedre forældreinvolvering, da man slet ikke kan nå at behandle de mange sager om krænkelser og nøgenbilleder, som ofte opstår af uvidenhed. En ny undersøgelse fra Børnerådet viser samtidigt, at 4 ud af 10 trettenårige oplever, at deres forældre slet ikke interesserer sig for deres brug af nettet. Tager man ovennævnte betragtning om de unges brug af nettet og mobil til leg med seksualitet og sammenholder det med det faktum, at unge egentlig først har lov til at bruge sociale medier som Facebook og Snapchat, når de er 13; så siger det sig selv, at det er for tidligt at miste interessen for børnenes netbrug.
Dette har naturligvis været et diskussionsemne på mange forældremøder, som jeg har deltaget i. Og som en mor sagde til mig: “tror du, det er nemt at få at vide, hvad min 15-årige datter laver på nettet?” Point taken 🙂 Det er ikke nemt. Men vi er nødt til at finde en måde at fastholde interessen på. Mest fordi man ikke kan regne med, at andre løfter opgaven om digital dannelse. Men også fordi, man ved at vise interesse, sandsynliggør at barnet kommer til forældrene, hvis barnet oplever noget negativt på de digitale platforme.

Skolereformen

Arrghh .. Ingen af os gider at høre mere om reformen. Og alligevel er jeg nødt til at nævne den kort. Med reformen kom nemlig en række nye fællesmål, som bliver obligatoriske fra næste skoleår. Som jeg læser færdigheds- og vidensmålene samt de konkrete læseplaner, kommer dansklærerne i landets folkeskoler på hårdt arbejde. Ja, der er er mange fag, der får som opgave at indarbejde digitale medier; men det er i høj grad dansklæreren, der får svære opgave at indarbejde digital dannelse i trivselsprocesserne i klassen. Vi har i år hjulpet et par skoler med digitale strategier for de bløde områder omkring digital trivsel og netetik, og vi ser frem mod et 2015, hvor der lægges op til mere af den slags samarbejde. Herfra skal lyde et hyldestråb til alle de lærere, som under umulige vilkår formår at holde hovedet koldt og arbejde engageret og målrettet med de nye digitale udfordringer. Det er altid en fornøjelse at besøge landets skoler!

Vi glæder os oprigtigt til 2015 og siger tak til de mange skoler, ssp-folk og forældre, der allerede nu har ønsket at indgå i et samarbejde med os i det kommende år.
For dig der lige er landet på siden: Du kan læse meget mere om oplæg og muligheder for samarbejde med Center for Digital pædagogik lige her.

Godt nytår til jer alle 🙂

]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Jonas Ravn

Seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel Kontakt Jonas

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.