Flere og flere privatpraktiserende psykologer og offentlige psykiatriske tilbud er kommet online de seneste år. I CfDP ser vi frem til, at det digitale kommer til at fylder mere, når det kommer til terapi til børn og unge.

Lærke tænder for sin computer og åbner sin indbakke. Hun har modtaget en mail fra Susanne med et link til denne uges møde.

Susanne er psykolog, og Lærke er i onlinebehandling for hendes angstlidelse. Angsten er værst, når Lærke skal ud blandt andre, så hun er glad for at hun kan være hjemme selvom hun er i behandling.

Selvom eksemplet med Lærke er opdigtet, så afspejler det en virkelighed, hvor man som patient nu og i fremtiden får flere muligheder for at have indflydelse på både indgangen ind i en behandling, og det reelle møde med en behandler.

Og måske er det også derfor, at der overalt i Danmark springer flere og flere psykologer ud i internetbaseret psykologisk behandling/onlinebehandling.

Cektos, Center for Metakognitiv Terapi, skriver blandt andet på deres hjemmeside:

“Online terapi giver helt andre muligheder i forhold til tid og sted. Du kan f.eks. kombinere terapi med rejser. Du kan sidde i dit eget hjem under terapi sessionen, og du kan gå i terapi udenfor almindelig arbejdstid. Desuden giver det mulighed for at kunne øve terapiens redskab i situationer, der opleves særlig svære for en.”

Det lader altså til, at onlinebehandling skaber nye vilkår og rammer for hvordan mødet kan ske mellem patient/klient og behandler.

Internetpsykiatrien
Hvis vi kigger helt forrest i rækken af digitale tiltag i terapien, så finder vi Telepsykiatrisk Center i Odense, som siden 2015 har drevet Internetpsykiatrien med Kim Mathiasen i front. De har bl.a. undersøgt virkningen af onlinebehandling med kognitiv adfærdsterapi på lettere former for angst og depression. Endelig, i april 2019, kunne Kim Mathiasen fremlægge sin ph.d.-afhandling, som baserer sig på resultaterne af en række forskellige studier. Han har bl.a. undersøgt:

  • Om onlinebehandling kan implementeres i det eksisterende psykiatriske system
  • Effekten af onlinebehandling på en onlinebehandlingsklinik i Odense
  • Effekten af online behandling blandet med traditionel terapi til tungere depressioner og angstlidelser
  • Udfordringer ved implementering af onlinebehandling på fem klinikker i Nordeuropa.

Kim Mathiasen fandt, at onlinebehandling har en positiv virkning på psykiske lidelser, herunder depression og angst, dog kun i de grader, som betegnes som let til moderat.

I et andet studie fandt han, at onlinebehandling med succes kan kombineres med traditionel terapi (I dette tilfælde kognitiv adfærdsterapi) med fysisk fremmøde, og ligeledes være effektivt til sværere grader af psykiske lidelser. Han understreger dog selv, at der er behov for flere deltagere og kontrolgruppe i et lignende studie for at resultaterne kan være statistisk signifikante.

Se udgivelser af Kim Mathiasen her

Priv-netværket og selvskadende unge
I dagene efter DR’s dokumentar om Instagram-netværket “priv” (Døde Pigers Dagbog), blev det fremhævet, at det psykiatriske system har mangelfuld viden om det digitale område og hvordan man som ung bruger det digitale, i særdeleshed de digitale fællesskaber. Ligeledes var der fokus på manglen på faglige professionelles tilstedeværelse som digitalt alternativ. Vi kommenterer mere på dokumentaren i denne artikel: Det sårbare fællesskab.

I den forbindelse er Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden på vej med en internetbaseret terapi ERITA under betegnelsen “Teens Trial”. Det er bygget op omkring en individuel behandling med familieinddragelse til selvskadende unge i alderen 13-17 år, hvor de unge dagligt kan kommunikere med deres terapeut gennem en app. Gennem digitale behandlingsprogrammer vil både den unge og familien desuden modtage psykoedukation om selvskadende adfærd, for blandt andet. at forstå funktionen samt hvordan den håndteres.

Efterspørgsel blandt børn og unge
Hos det rådgivende team ved CfDP arbejder vi primært med rådgivning og ikke med terapi, selvom vi følger nysgerrigt med, i hvordan området udvikler sig.
Det er særligt fordi vi ofte møder unge i de digitale rådgivninger, som har brug for et andet tilbud end den klassiske henvisning til fysiske møder hos en psykolog.

De unge selv fortæller, at det digitale møde kan skabe bedre rammer for en samtale om svære emner, når der ikke skal bruges energi på at aflæse non-verbale, sociale cues og udtrykte stemninger fra psykologen, socialrådgiveren eller SSP-medarbejderen. Den unge oplever også at have mere kontrol over mødet, og den følelse af styring øger både sandsynligheden for, at den unge fortsætter kontakten, samt bringer en ny balance ind i alliancen mellem ung og behandler.

Derfor giver det nye tiltag ved Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden også, på papiret, rigtig god mening som supplement til det længere behandlingsforløb som selvskadende adfærd ofte medfører. Præcis hvordan, det så bliver ført ud i virkeligheden, og om det kan leve op til den digitale virkelighed, som de unge kender fra andre sammenhænge, f.eks. på sociale medier, bliver spændende at følge. Hvis projektet bliver en succes, kan det også tænkes ind som en udvidelse af internetpsykiatrien, som lige nu kun beskæftiger sig med patienter over 18.

Ikke for alle
Selvom online-behandling og rådgivning har masser af fordele, og særligt i starten af et forløb eller en erkendelsesproces, så kan eller skal det ikke erstatte det fysiske møde helt. Derfor bliver langt de fleste online-behandlinger også suppleret med fysiske møder eller telefonsamtaler, og det er nærliggende at tænke, at det ene ikke bør anses som mere validt end det andet. Det er forskellige værktøjer, der kan forskellige ting, og som tiltaler forskellige mennesker.

Kunsten fremadrettet må blive at lære hvordan værktøjerne kan benyttes til at forstærke det bedst mulige forløb for den enkelte unge eller patient.

Hvis vi kobler de nye tiltag beskrevet her i artiklen med de unges egen oplevelse af det digitale møde, er det sandsynligt, at vi kommer til at se endnu mere onlinebehandling, og endnu flere digitale indsatser, der understøtter og komplimenterer en eksisterende social- eller sundhedspraksis.

Vores håb er, at det betyder en verden, hvor flere sårbare børn og unge kan få den hjælp de har brug for, når de har brug for den.

Vil du vide mere?
CfDP har gennem flere år arbejdet målrettet med at hjælpe de danske kommuner i gang med digital rådgivning. De nuværende erfaringer peger på at den digitale indsats både kan fungere direkte som forebyggelse og intervention, og indirekte som et tillidsvækkende første møde med kommunens medarbejdere.

Læs mere om vores kommunesamarbejde her

Litteratur:
Om Internetpsykiaytrien: https://videnskab.dk/krop-sundhed/onlinebehandling-hjaelper-paa-let-angst-og-depression

Om ERITA: https://www.psykiatri-regionh.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/Nyheder-og-pressemeddelelser/Sider/Ny-behandling-til-unge-med-selvskade-klar-til-afpr%C3%B8vning.aspx

Online rådgivning