Hvad skal der til for at blive en god chatrådgiver? Social-, pædagog- eller psykologfaglige uddannelser er adgangsgivende til vores uddannelsesforløb, men de er ikke tilstrækkelige i sig selv. I dette indlæg kan du læse om vores uddannelsesforløb i praksis, når den frivillige går gennem de 7 trin til titlen som chatrådgiver.

Marianne Jessen skrev i sidste måned et indlæg om det seneste hold af flyvefærdige chatrådgivere i Cyberhus, og jeg tænkte det kunne give god mening at følge op på hendes indlæg med en praksisbeskrivelse af, hvordan vi helt konkret strukturerer vores oplæring af de frivillige chatrådgivere, fra første møde med chatten til den frivillige flyver selvstændigt. (Læs Mariannes indlæg her)

Chatrådgivning er en ny faglighed, der kræver nye færdigheder hos den enkelte rådgiver. Og det er ikke alle der kan blive en god chatrådgiver. Det er i hvert fald vores erfaring i Center for Digital Pædagogiks online rådgivning for udsatte unge, Cyberhus, hvor vi oplever en frafaldsprocent på næsten 20 procent af de frivillige, der påbegynder et uddannelsesforløb hos os.

1. Infomøde

Forud for det individuelle oplæringsforløb, som jeg beskriver nedenfor, deltager alle i et fælles infomøde, hvor nye frivillige får en generel introduktion til Cyberhus og det rådgivende arbejde i chatrådgivningen.

2. Observation

Efter mødet skal den frivillige bruge tid på at observere de erfarne rådgiveres praksis i chattens åbningstid. Den frivillige får på denne måde indblik i hvordan en chat typisk skrider frem, samt hvilke problemstillinger vi kan møde som rådgivere på chatten. Den frivillige får samtidig en idé om arbejdsgangen og stemningen i rådgivningen, når chatten er åben. Hvis den frivillige efter “kigge-vagten” stadig har mod på at blive rådgiver, aftaler vi et møde til en prøvechat.

3. Prøvechat

Prøvechatten fungerer ved, at den frivillige chatter med en af Cyberhus’ professionelle koordinatorer. Seancen foregår som et online rollespil, hvor koordinatoren og den frivillige skiftes til at være henholdsvis rådgiver og ung. Den frivillige får på denne måde indblik i, hvordan det opleves at sidde ved tastaturet og skulle chatte med et andet menneske om svære problematikker. Undervejs mellem prøvechatsene holder vi refleksionspauser, hvor vi snakker om alt fra rammesætning i samtalen til ordvalg.  Her vil den frivillige blive indført i den samtalestruktur, som vi i Cyberhus har udviklet over årene, og som vi mener skaber den bedste ramme for en god chatsamtale.

4. Personlig samtale

I forbindelse med den første prøvechat afholdes en personlig samtale mellem den frivillige og en koordinator. Samtalen har både faglig og personlig karakter. Den frivillige vil blive spurgt om, hvilke motivationsfaktorer der har ført til den frivilliges tilmelding. Hvad han/hun håber at få ud af det, og hvad han/hun kan bidrage med. Vi vil tale om de faglige og menneskelige kompetencer, vi mener er nødvendige for at være en god frivillig chatrådgiver. Vi tager en snak om, hvorvidt den frivillige kan stå inde for de værdier og det menneskesyn, som vi arbejder udfra.

Vi spørger også ind til, om den frivillige har personlig erfaring med nogle af de problematikker, vi møder i rådgivningen. Det gør vi for så vidt muligt at sikre, at den frivillige er afklaret omkring eventuelle tidligere oplevelser med eksempelvis selvskade, spiseforstyrrelser, overgreb, depression eller andre svære problematikker, som vi ofte møder i vores rådgivning. Vi har erfaring for at en rådgiver der er uafklaret omkring sin egen situation i forhold til en eller flere af sådanne problematikker, kan opleve mødet med unge i lignende situationer som en voldsom og meget negativ oplevelse. Både for den frivillige og de rådsøgende.

5. Tandemchat

Når vi i fællesskab vurderer, at den frivillige er klar til at møde “rigtige unge”, sidder den frivillige selv ved tasterne og varetager chatten med de unge der logger på. Ved den frivilliges side sidder en koordinator og støtter gennem hele vagten. Det er den frivillige, der har styringen med chatten. Koordinatoren vil, efter aftale med den frivillige, give både generelle og konkrete råd og kommentere på både struktur og indhold.

6. Opfølgende samtale

De første 3 måneder som frivillig chatrådgiver skal betragtes som en prøveperiode. Efter ca. 3 måneder, afholder vi en opfølgende samtale, hvor vi aftaler den frivilliges videre færden i forhold til chatrådgivningen. Samtalen er en uformel snak, der skal sikre, at både den frivillige og koordinatorerne får mulighed for at reflektere over den frivilliges oplæring og nuværende ståsted. Samtalen ender ud med, at vi bliver enige om at den frivillige:

  • Er klar til at stå på egne ben og kan blive flyvefærdig rådgiver
  • Ikke er helt klar endnu, men at vi forventer han/hun bliver klar inden længe – Vi laver en handleplan for hvad og hvordan den frivillige skal arbejde med de ting han/hun ikke har helt styr på endnu
  • Ikke rigtig kan finde sig til rette med arbejdet i chatten og derfor takker af

 

7. Workshop

workshopDen frivillige deltager i en fælles workshop med de øvrige ”nye” rådgivere, hvor der er fokus på samtalestruktur, rollen som chatrådgiver, konstruktiv sprogbrug og de første erfaringer. Den frivillige får mulighed for at dele sine første positive og negative erfaringer med de øvrige rådgivere samtidig med at han/hun får tilført ny faglig viden.
Grunden til at workshoppen ligger et stykke inde i oplæringsforløbet er, at vi har erfaring med, det kræver lidt “praksis i blodet”, før den frivillige vil kunne omsætte de faglige input optimalt.

Flyvefærdig rådgiver

Den frivillige er nu fuldgyldig rådgiver på chatten og fungerer på lige fod med de øvrige rådgivere. Der er altid en koordinater på vagt, når chatten er åben. Man sidder ikke alene som frivillig rådgiver, og man kan/skal altid spørge til råds, hvis der er noget man er i tvivl om, mens man chatter.

chat-oplaeringsforloeb

Model: Uddannelsesforløb for chatrådgivere

]]>

Online rådgivning