Dagens program

09:30 – 10:00 Tjek ind og morgenmad

Der er hjemmebagte boller og frisk kaffe på kanden. Tjek ind, få en bid morgenmad, en kop kaffe – og en snak med medarbejdere fra Center for Digital Pædagogik og de andre deltagere.

10.00: Velkommen – Drømmen om at forandre ungerådgivingen

Vi havde en drøm om at forandre ungerådgivningen i Danmark. Nu er vi i fuld gang. Center leder Anni Marquard fortæller om, hvordan Center for Digital Pædagogik gennem tre år, med støtte fra VELUX FONDEN, har udviklet drømmen om et landsdækkende digitalt rådgivningstilbud i samarbejde med 12 af landets kommuner.

10.30: Succesfulde metoder og effekter – hvad viser resultaterne?

Du bliver taget med ind i ‘maskinrummet’ og får indblik i, hvordan projektet er evalueret, samt hvilke gode erfaringer, det har givet anledning til.
Amalie Agerbæk, ekstern evalueringskonsulent hos Ineva, vil holde et oplæg baseret på det løbende evalueringsarbejde i projektet. Amalie har igennem hele projektperioden været ansvarlig for den løbende evaluering og har dermed en indsigt i både metodeforklaringer, effektforklaring og projektets udvikling.

11.30:  Live-interview – værktøjer og metoder i den digitalpædagogiske praksis

Hvem er de unge der henvender sig i den digitale rådgivning, hvilke udfordringer har fyldt, og hvilke kompetencer og indsigter har chatten tilføjet til kommunens rådgivningspraksis?
Det og meget mere kommer vi omkring, når vi inviterer dig med til et live-interview med SSP Konsulent Kasper Pihl Jørgensen, som har været styrmand på Helsingør Kommunes digitale rådgivning siden februar. Helsingør kommune har på kort tid oplevet stor succes med deres digitale rådgivning. Kasper Pihl Jørgensen vil i samtale med pædagogisk leder hos Center for Digital Pædagogik, Niels-Christian Bilenberg, fortælle om erfaringerne med at gå online med en anonym digital rådgivning til unge.

12.30: Frokost

13.00: Hvordan kan du integrere det digitale arbejde i din ungeindsats?

I Skanderborg har de foldet den digitale rådgivning ud i konceptet Den Matrikelløse Klub. Den digitale rådgivning i Skanderborg understøtter dels det tværgående arbejde i kommunen mellem SSP og Socialforvaltningen, hvor konkrete indsatser nu iværksættes på baggrund af henvendelser fra unge, men også trækker medarbejdere fra ungdomsklubberne ind i arbejdet med de unge digitalt.
SSP Konsulent Kristian Kilt fra Skanderborg Kommune fortæller om praksis og giver konkrete eksempler på, hvordan kommunen har integreret det digitale arbejde ind i deres ungeindsatser.

14:00 : Hvad så nu – visionerne for fremtidens digitale rådgivning  

Projektperioden har vist os, at vi som NGO har en særlig rolle at spille ind i den forandringsproces, som både civilsamfund, offentlige og private organisationer er nødt til at gennemgå for at de rette voksne kan leve op til de unges rådgivningsbehov i en nutidig ramme.
Som NGO er vi lykkes i at stå mellem civilsamfundet og den offentlige sektor og udgøre et fælles tredje, som har kunnet binde en mere finmasket og fleksibel indsats sammen for de unge piger. Hvordan ser vi fremtiden?

14:30: Præsentation af metodehåndbogen

Center for Digital Pædagogik har på baggrund af projektets treårige levetid samlet de vigtigste metoder i en lækker håndbog, som vil blive præsenteret og udleveret til alle deltagere.

14:45-15:00: Afrunding og tak for i dag

Snup en coffee to go eller bliv hængende til en snak med medarbejdere fra Center for Digital Pædagogik. Der er tid til at tale både koncept, pædagogik – og drømme.

Det praktiske

Dato og tidspunkt: 27. september 2018 kl. 10:00-15:00
Pris: Gratis inkl. frokost (no show-fee 500,-)
Afholdes: Center for Digital Pædagogik, Skanderborgvej 156, 8260 Viby.

Tilmelding: tilmeld dig senest 17. september 2017 ved at klikke her.

Dette projekt er støttet af
Suppprted by the Velux Foundation

]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Anni Marquard

Administrerende direktør, stifter & kreativ ildsjæl Kontakt Anni

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.