Læs mere om drengenes utilfredshed her.

Hvad karakteriserer drengene i vores rådgivning?

Vores interviews med unge drenge og rådgivere har peget på en række karakteristika for de unge drenges forhold til rådgivning, som i dag vejleder os i vores designproces:
  • Drengene venter længere tid med at åbne for deres følelsesliv
  • Drengene er mere afhængige af at opbygge tillid til rådgiveren før de åbner
  • Drengene ønsker ikke at vise svaghed
  • Drengene ønsker ikke at “føle efter” for at finde svarene i sig selv, men er mere tilbøjelige til at eksperimentere udfra konkrete handlingsanvisninger
  • Drengene værdsætter kvantitativ feedback
  • Drengene værdsætter funktionel æstetik før visuel æstetik
  Vi har tidligere i processen identificeret den væsentlige udfordring, der ligger i, at drenge finder det sværere end piger at vise sårbarhed overfor sin omverden, såvel som overfor sig selv. I rådgivningssammenhænge er erkendelsen af egen sårbarhed en vigtig forudsætning for overhovedet at erkende et problem og derefter bede om hjælp. Vi har forsøgt at imødekomme denne udfordring ved at lede efter “acceptable behov for hjælp” i andre sfærer af drengenes hverdag.

Bekæmp dine egne dæmoner med et assist

Når man krydsapproprierer henter man en praksisform eller et koncept fra én sammenhæng og adopterer det ind i en anden. Verden udvikler sig konstant på denne måde, når f.eks. partisanertørklæder bliver fashionobjekter, eller sammenskudsgilder bliver dating-events. I CfDP arbejder vi målrettet med krydsappropriering, når vi udvikler nye koncepter, og i drengeprojektet har det handlet om at finde acceptable behov for hjælp. Det har vi gennem workshops med unge og fagpersoner omkring dem fundet i både sportens og computerspillenes verden. I sportsgrenen ishockey har man gennem mange år været særligt bevidst om værdien af hjælp fra en medspiller. Man benytter her det engelske begreb “assist” om den sidste aflevering, der gives til en spiller, før han scorer mål. Begrebet har spredt sig, og bruges i dag især i fodbold, basketball og håndbold, hvor spillere anerkendes for at give gode assists. Over de seneste år har begrebet også bredt sig til online gaming, hvor man kan bede andre spillere om et assist, hvis man skal besejre en særligt svær fjende. Her er modtager man points for sine assists, og det er denne praksisform vi nu er i færd med at overføre til den nye rådgivning. Man modtager ganske enkelt ikke rådgivning, man får assists. En stor tak skal i den forbindelse lyde til specialkonsulent Anders Cornelius Maltha Winther, som til daglig arbejder med unge og selv er gamer, for hans geniale idé til assist-begrebet og for hans øvrige sparring omkring gamificerede debatfora ind i projektet. Et andet eksempel på krydsappropriering fra projekt Følgeven.

Gamification

Udover at adoptere idéen om et “assist”, har vi allerede i projektansøgningen skelet til gaming-verdenens virkemidler, idet det er blevet et erklæret formål at afprøve gamificeringsstrategier i selve rådgivningssituationen. Vi undersøger muligheden for at give drengene en rådgivnings-avatar, og derudover vil vi eksperimentere med at tildele drengene points og særlige udmærkelser for de gode assists, som de giver hinanden på platformen. I denne proces har vi fået assistance af gamificeringskonsulent Christian Mogensen. Kernen i platformen bliver en form for debatforum, særligt inspireret af udviklerforummet stackoverflow.com, som har indarbejdet gode motivationsstrukturer i deres forum. Til forskel fra Stackoverflow, vil vores nye rådgivning integrere særlige assists fra voksne som en valgfri del af forummet, som brugerne skal have mulighed for at tilvælge som supplement til de assists de modtager fra sitets øvrige unge brugere. Vi følger op her på bloggen med et indlæg om integrationen voksne i ung-til-ung forummet, samt med detaljer om, hvordan vi også integrerer chatfunktionalitet. Læs seneste indlæg her: Brugerindsigter: Unge drenge og rådgivning ————– Projektet løber til og med 2017 og drives i partnerskab med TUBA. Platformen forventes at gå live i skolernes sommerferie. For spørgsmål til projektet, kontakt konceptudvikler Jonas Sindal Birk   Dette projekt er støttet af Velux-Fonden, drenge, rådgivning, assist]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Jonas Sindal Birk

Seniorkonsulent med speciale i kommunikation, design og strategi Kontakt Jonas

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.