Skrevet af tidl. medarbejder Erroll Marshall

….også mellem rådgiver og koordinator i brevkasserådgivningen

Fordi rådgivning via brevkasser er både svært og nyt for de fleste. Det kræver en solid oplæring, løbende sparring og mulighed for fagligt input i form af ex. workshops m.m.  Rent menneskeligt er det jo heller ikke ligefrem nytænkning, at hvis du ikke føler dig som en del af noget, bliver set, stimuleret og værdsat på din arbejdsplads, så mister du motivationen og troen på egne evner.

Med 52 rådgivere spredt rundt i hele landet og mail som primære kommunikationsredskab, er det blevet stadigt sværere at etablere og bevare en relation til den enkelte rådgivere, der sikrer ovenstående.

Derfor starter vi d. 16 januar 2013 op med det første hold af brevkasserådgivere, der skal arbejde fra vores kontor i Århus. Der er allerede 10 nye rådgivere, der har meldt sig under fanerne, og det bliver spændende at komme i gang.

 Det giver os 3 store fordele:

1. En fælles oplæring giver et stærkere fælles fundament. Vi er sammen fysisk og kan i højere grad sikre det faglige indhold gennem samtale, øvelser og formidling.

2. At vi kan tage de samtaler, der er nødvendige i opstartsfasen, ansigt til ansigt med den enkelte rådgiver. Samtaler der ofte kan have både personlig og faglig karakter, idet de problemstillinger vi modtager i brevkasserne, kan være udfordrende på flere planer.

3. Sikre et stimulerende, inspirerende og motiverende miljø rådgiverne imellem.

4. Det sikrer, at den enkelte rådgiver yder det timetal og tager det ansvar, stillingen som frivillig rådgiver i Cyberhus kræver. Hvor det nu kan være lidt for let at gemme sig, og på den måde miste båd motivation og den nødvendige faglige udvikling.

Rent praktisk betyder det….
At den enkelt rådgiver kommer i huset min. 3 x 3 timer om måneden, stadig skal svare på spørgsmål der passer til egen faglighed og interesser, men vil være på hold med rådgivere fra andre brevkasser. En koordinator vil altid være til stede og skal som nu godkende hvert enkelt svar, før det bliver offentliggjort.

Samtidig vil antallet af rådgivere der arbejder hjemmefra blive halveret, hvilket bliver en glidende overgang, da det vil ske ved naturlig afgang.

Jeg vil glæde mig til at følge op på dette blogindlæg i løbet af foråret og forhåbentlig med nogle gode erfaringer. Mavefornemmelsen mangler ikke i noget i hvert fald, og jeg glæder mig til at komme i gang.

]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.