Skrevet af tidl. medarbejder Erroll Marshall

Brevkasserådgivningen i vores digitale rådgivning Cyberhus udvikler sig hele tiden. Primært som et konstruktivt og brugbart redskab for den unge, som ikke føler sig klar eller tryg ved chatrådgivningen eller har behov for at kunne sidde i ro og mag derhjemme og formulere sit spørgsmål eller beskrive sin historie. Også i år forventer vi en stigning på knap 20% i antallet af spørgsmål, hvilket vil betyde at vi runder tæt ved 2500 spørgsmål i 2012.

Brevkasserådgivningen har også udviklet sig som metode og faglighed fra vores side, de pædagogiske koordinatorer i Cyberhus. Vores håndbog, som er rygraden i oplæringen af nye rådgivere i brevkasserne, er ved at blive finpudset og i den nye version vil man bl.a. finde en ny visualisering af hvordan vi generelt opbygger vores svar, hvilket jeg gerne vil sætte fokus på i dette blogindlæg.

Opbygning er rygraden i et godt svar

Vores 5-trins model er en dynamisk model, hvor enkeltdelene kan prioriteres og vægtes forskelligt, afhængig af den unges behov. Men en tydelig struktur og opbygning i rådgiverens svar har to meget vigtige betydninger. Først og fremmest giver det den unge en oplevelse af en tydelig voksen, der ved hvor han/hun vil hen. Det er noget den unge kan forholde sig til og måske har savnet. Det sikrer også, at du som rådgiver ikke gentager dig selv, væver lidt for meget rundt eller kommer til at placere et afsnit forkert og derved skaber uklarhed i svaret. Med udviklingen af de 5 trin, har vi fået et godt arbejdsredskab, der sikrer et konstruktivt møde med den unge.

Vi har også fået en ramme for oplæring/sparring af rådgivere – et fælles udgangspunkt og en fælles forståelse.

De 5 trin er:

1. Indledning
Som i ethvert andet møde mellem to mennesker, er det vigtigt at blive taget ordentligt imod og føle sig velkommen. I vores indledning arbejder vi med at etablere den trygge ramme. En ramme som skal gøre den unge motiveret og åben for de reflektioner, besvarelser og handlingsmuligheder der senere bliver præsenteret i svaret. Det gør vi bl.a. ved: – at byde velkommen/inden for/give hånden – bare med skriftsprog
– at anerkende den unges følelser og tanker: “Jeg kan godt forstå det kan være svært at gå rundt med de tanker helt alene….”
– at tage udgangspunkt i den unges ressourcer: “Hvor er det bare stærkt, at du prøvede at sige det til din lærer i går…..”
– at skabe en tæt personlig relation: “Jeg synes du beskriver dine tanker og ønsker rigtig flot, og jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig så godt jeg kan…”
– at rette fokus på ens besvarelse og hvordan man vil gribe det an: “Jeg vil starte med at svare på dit spørgsmål så godt jeg kan og bagefter har jeg nogle ideer som du måske kan bruge…”

2. Svar på primære spørgsmål
Et spørgsmål fra en ung kan ofte være pakket ind i en længere fortælling, og ganske ofte med yderst bekymrende detaljer. Specielt blandt nye rådgivere oplever vi, at der tidligt i svaret fokuseres på de bekymrende detaljer og en masse velmenene råd og vejledning. Der er så meget den voksne vil fortælle og følelserne kan nemt skygge for det konstruktive svar. Den unges primære spørgsmål bliver på den måde nedprioriteret, og det vi som voksne mener er vigtigst, kommer før den unge. Det går ikke.

I stedet skal vi, medmindre andet vurderes mere konstruktivt, altid svare på den unges primære spørgsmål lige efter indledningen. Det er respektfuldt og skaber motivation for de refleksioner der kommer efterfølgende.

3. Egne refleksioner og perspektiver
Her kan den voksne være tydelig og invitere den unge til at reflektere over det han/hun har skrevet. Det er også her, at rådgiveren kan skrive ting som ligger lidt udenfor det spørgsmål der stilles. Hvor vi i chatten indtager den meget spørgende og nysgerrige samtaleform for at invitere den unge til selvreflektion, bruger vi en lidt andet form i brevkassen. Med udgangspunkt i det den unge skriver, er det vores opgave at nuancere og brede billedet ud for den unge. Ofte må vi som rådgivere bruge egne ord og erfaringer langt tydeligere end i chatten, for at sikre disse nuancer.

I denne del af vores svar er det en spændende balancegang, hele tiden at være i øjenhøjde og møde barnet der hvor barnet er i erkendelsesprocessen, men samtidig også være en tydelig voksen der vil hjælpe med at skabe forandring.

4. Handlingsforslag
Vi nærmer os afslutningen af vores svar. Tit vil der være behov for yderligere handlingsforslag, end dem vi evt. kom ind på under besvarelsen af den unges primære spørgsmål. Her er det igen vigtigt, at vi anerkender, at den unge er ekspert i eget liv og at vi derfor kan foreslå flere handlingsforslag, som den unge vil kunne vælge imellem.

Vores handlingsforslag skal passe til den unges erkendelsesniveau og vi skal ofte forklare, hvorfor de forskellige handlemuligheder kan bruges. At det fx. kunne være en god ide at øve sig i at sætte ord på de svære ting. Det kan ske ved at den unge næste gang prøver chatten, for så en dag at føle sig tryg nok til at snakke med en voksen offline.

Det er også vigtigt, at vi supplerer vores handlingsforslag med et “hvordan”. “Jeg synes du skal fortælle din mor det” … ja, okay, men hvordan? Det kan være det skal skrives ned først, siges når den unge er alene med sin mor eller at få storesøsteren til at sige de første par ord ved middagsbordet. Alt efter hvad den unges ressourcer rækker til.

5. Afslutning
Afslutningens primære opgave er at afslutte motiverende. At vi sikre os, at den unge har fået en god oplevelse i brevkassen, får det sidste skulderklap og troen på at det kan lade sig gøre.

 

Arbejdet med struktur og opbygning er både spændende og udfordrende. I mit arbejde med den enkelte rådgiver, har 5-trins modellen vist sig at være guld værd og det er interessante meningsudvekslinger der kan mailes frem og tilbage, før et svar er færdigt og bliver udgivet. Men det er det hele værd.

]]>

Online rådgivning