Center for Digital Pædagogik er i gang med at udvikle en mobilstrategi til smartphones (mobilplatform og apps) som kan rådgive vores brugere via chat og brevkaser. Men vi mangler en kompetent person som kan være tovholder for processen. Opgaven involverer dokumentation af organisationens behov, koordinering af udviklingsprocessen samt implementering af visuel identitet til smartphone-tema på m.cyberhus.dk til både Android og iOS.

Lige nu søger vi en praktikant der har viden og interesse for udvikling til mobil-platforme, primært Android og iOS (iPhone og iPad). Du bliver koordinator for udvikling og dokumentation af vores mobilstrategi. Vi har et team af udviklere som tager sig at selve programmeringen, men det er en fordel, hvis du har indsigt i de programmeringsprog der bruges.

 Centerets medarbejdere har alle lang erfaring med børn, unge og digitale medier. Paletten er bred inden for feltet – og der er lagt op til en spændende praktikplads hvor du får rig mulighed for, at udfordre både dig selv og os, indenfor brugen af nye medier og kommunikation.

Om praktikaftalen
Alle praktikanter får en fast kontaktperson, som er ansvarlig for introduktion, for koordinering af arbejdsopgaver, kontakt til uddannelsesinstitutionen/vejlederen og evt. udtalelse/vurdering i forhold til praktikken. Der bliver udarbejdet en skriftlig aftale om praktikforløbet, herunder mål og indhold. Vi tilbyder
En praktik i et tværfagligt og innovativt miljø på Vester Allé i Aarhus, hvor:

  • Du får konkret erfaring i forhold til børn og unge
  • Du får udfordret dine skriftlige kommunikative evner i forhold til børn og unge
  • Du er med til at forme og videreudvikle det etiske og pædagogiske fundament
  • Du tilegner dig indsigt i børn og unges brug af  nye medier og online rådgivning
  • Du gør en forskel indenfor socialøkonomi og humanitært arbejde
  • Du bliver en del af et tværfagligt team, med rod i såvel den socialfaglige verden, som i en bred vifte af merkantile og kreative kandidatuddannelser

Kontakt Anni Marquard for mere information eller hvis du har spørgsmål.

]]>
Nyheder