liviskolen_digitaldannelseDe sociale medier spiller en større og større rolle for børn og unge – både i og uden for skolen. Men selvom eleverne i dag er født med en smartphone i hånden, er de ikke nødvendigvis bevidste om de moralske overvejelser, man bør gøre sig, når man bruger sociale medier. At navigere i den digitale virkelighed kræver digitaldannelse – det får vi gang på gang bekræftet af medierne, der jævnligt konfronterer os med sager som fx ’Viborg-mappen’. Sager, der viser, hvor galt det kan gå, hvis de unge ikke er reflekterede over, hvordan de bruger, og hvornår de misbruger de sociale medier.

Derudover skal flere og flere folkeskoler forholde sig til digital mobning, nøgenbilleder, uhensigtsmæssig selvfremstilling på de sociale medier og andre problematikker, som klart understreger, at der er et behov for, at man indfører medieetik i skoleskemaet, mener Jonas Ravn, der er projektleder ved Center for Digital Pædagogik. I mere end 8 år har han rejst rundt til danske skoler og undervist elever, lærere og forældre i netetik og digital dannelse.

”I flere år har der været fokus på trivsel i skolerne, og at man ikke skal skubbe til hinanden ude i skolegården. Men man skal heller ikke skubbe til hinanden digitalt. Børnene skal være bevidste om, at bare fordi samværet på de sociale medier foregår virtuelt, så er det de samme reaktioner, man møder. Når man ikke kan se den anden persons reaktion, mærker man ikke, om det gør ondt på den anden, når man siger noget. Men bare fordi man ikke kan se hinanden, betyder det jo ikke, at man kan skrive hvad som helst – det rammer jo stadig den, der sidder i den anden ende,” forklarer Jonas Ravn.

Lærerne skal snakke digital dannelse med eleverne

Det har længe været skolernes opgave at tale digital dannelse med eleverne. Og fra sommeren 2015 bliver denne opgave yderligere skærpet som en konsekvens af folkeskolereformen. De nye Fælles Mål træder i kraft og strammer kravene til elevernes digitale kompetencer – og dermed også kravene til lærerne, der skal ruste eleverne til den digitale tidsalder. Derfor er der et stigende behov for, at man som lærer bliver klædt på til at snakke digital trivsel og netetik med eleverne.

”Skolen har altid haft et dannelsesansvar, og det fortsætter jo også, selvom dagligdagen mere og mere foregår på de sociale medier. Jeg oplever, at der er en usikkerhed forbundet med at tale sociale medier hos de lærere, der føler, at eleverne ved mere om emnet, end de selv gør. Men man skal ikke være bange for at snakke digital dannelse med eleverne, bare fordi man ikke selv har en Facebook-profil eller ikke ved, hvad Snapchat er. For det er ikke det, det handler om. Det handler om livsduelighed og dannelse generelt, og der har de voksne bare en større viden. Eleverne er digitalt indfødte på den måde, at de hurtigt kan sætte sig ind i sociale medier, men det betyder ikke, at de har styr på etikken og moralen. Derfor har de brug for at få en forståelse for samværet på de sociale medier, og det er jo den del, lærerne kan give dem,” forklarer Jonas Ravn og fortsætter: ”Den største udfordring for lærerne er at forstå, hvordan unge bruger sociale netværk, for det kræver, at man sætter sig ind i samværsformerne og får lidt viden om de sociale medier – men det kan man jo få af eleverne”.

Åbenhed og tillid er nøgleord, når man arbejder med digital dannelse. Det handler om at få skabt en kultur, hvor det er naturligt for børnene at komme til de voksne, hvis de oplever konflikter. Eleverne har brug for voksne rollemodeller, der viser dem vejen og lærer dem at tænke over, hvordan de bruger de sociale medier. Derfor er det vigtigt, at lærerne bliver klædt på til at snakke med eleverne og få skabt en sund netkultur – det er det, Jonas Ravn lægger kimen til, når han er ude på skolerne. Formålet med hans oplæg er at skabe diskussion og refleksion hos eleverne og få dem til at tænke over de moralske dilemmaer og konsekvenser, der er ved at bruge sociale medier:

”Jeg tror meget på, det handler om at aktivere en klassekultur og få skabt en forståelse af, ’at det ikke er alle, der nødvendig synes det samme som mig’. Eleverne skal være bevidste om, at vores grænser er forskellige, og de skal lære at være opmærksomme på, hvornår de overskrider deres egne og andres grænser – det er helt fundamentalt for, at de lærer at omgås hinanden på de sociale medier og kan føre en etisk forsvarlig netadfærd,” understreger Jonas Ravn.

Artiklen ”Folkeskolen er afgørende for elevernes digitale dannelse” er udgivet i sin fulde længde i skolernes fagblad ”Liv i Skolen”, som udkommer 1. juni 2015. Temaet for denne udgave af fagbladet er ”sociale medier i skolen”.

Af Camilla Tang Jensen, kommunikationskonsulent i Center for Digital Pædagogik

]]>

Nyheder