Jonas Ravn

Seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel Mere om Jonas

Henover sommeren har Center for Digital Pædagogik udviklet et didaktisk UV-materiale til Aalborg Kommunes skoleforvaltning. Materialet er frit tilgængeligt for lærere, ssp-medarbejdere og trivselspersoner, der underviser i Aalborg Kommune. Resultatet er et stærkt og meget pædagogisk redskab til at klæde elever fra 4., 6. og 8. årgang på til et liv fyldt med både opture og udfordringer i de digitale fællesskaber.

Tilbage i februar 2015 lavede jeg et oplæg om digitale udfordringer for ssp-medarbejdere og trivselspersonale på Slette Strand. Undervejs i diskussionen kom det frem, at mange lærere savnede et materiale til de yngste – men med muligheden for “follow-ups” hos de senere årgange. Man savnede et kvalificeret og opdateret materiale, der var let tilgængeligt og nemt at sætte i proces i klassen. Det er sidenhen blevet til materialet “Dit liv på nettet”

ditlivpånettet

I CfDP har vi tidligere deltaget i udvikling af lærermaterialer om digital dannelse. Eksempelvis da vi i 2011 og 2012 var med til at udvikle Det Digitale Spejl for udskolingselever. Med baggrund i mange års erfaring med undervisning for elever, fagpersoner og forældre har vi nu udviklet en materialepakke, der består af en forforståelse – et dokument der beretter om de valgte temaer, samt hvordan de spiller sammen med de seneste fællesmål for folkeskolen. Hertil kommer tre præsentationer med tilhørende manuskripter, der gør det meget nemt for læreren eller trivselsmedarbejderen at sætte gang i debatten i klassen.

Materialet fokuserer på elevernes egne holdninger og inkorporerer aktiv vurdering, hvor eleverne undervejs tager stilling til netetiske påstande ved at bevæge sig rundt i lokalet. Ved denne øvelse ser eleverne, at de andre i klassen ikke altid synes det samme som de selv. Film, cases, fakta og historier fra det virkelige liv indgår som del af oplægget. Målet med oplægget er, at eleverne oplever at få styrket det etiske filter, der skal fortælle dem, hvornår en handling på nettet er positiv eller negativ og give dem en varig refleksion over egen online identitet.

1) Materialet til 4. årgang tager fat i det basale ved at være sammen med andre mennesker via spil og sociale medier. Hvilke digitale fællesskaber fylder meget og hvad er fascinationen ved dem? Materialet debatterer med eleverne, hvordan man håndterer sproglige misforståelser og hårde kommentarer over mobiltelefonen og via de sociale medier. Eleverne introduceres til privatliv, etikette og god stil på sociale
medier og får indsigt i ansigtsløs kommunikation. Hvad gør det ved vores handlinger, når vi ikke kan se reaktionen hos den person, vi skriver med?

2) Materialet til 6. årgang er en overbygning på 4. årgangs­oplægget. Her fokuseres der særligt på emner som digital mobning, identitet og
selvfremstilling. Materialet debatterer emner som billed- videoetik og digitale fodspor. Materialet gør brug af aktuelle cases fra medierne og udfolder problematikker om anonymitet, privatliv, nærvær og digital stress.

3) Materialet til 8. årgang kigger på identitet og selvfremstilling. Hvordan kan man forstå forholdet mellem profil og image? Hvad betyder de øgede krav til netværkskompetencer? Materialet går i dybden med emner som nøgenbilleder, bekræftelseskultur og digitale
fodspor. Materialet inkorporerer også de mest basale juridiske regler, der knytter sig til privatliv, chikane og ophavsret.

Det beskrevne materiale er lavet specifikt til Aalborg Kommune, og det inkorporerer således også lokalt forankrede historier. Undervejs i udformningen har der været iterationsrunder hvor ssp’ere fra Aalborg har kommet med input til indhold og progression. Dette har styrket materialets lokale karakter og givet et større ejerskab af indholdet. Hvis du eller din kommune kunne være interesseret i et materiale, som er funderet i ovenstående tematik, så vil vi meget gerne høre fra dig og fortælle mere om muligheden for det.

Kontakt Jonas Ravn – jonas@cfdp.dk / 86 370 400

eks3eks2eks1
]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Jonas Ravn

Seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel Kontakt Jonas

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.