Af Anne Kathrine Kolby, projektkoordinator på Kodeklub.
Kodeklub Danmark har været drevet som et pilotprojekt fra efteråret 2015 til foråret 2016. Der har været afholdt seks forløb på fem skoler for i alt 80 elever. Projektet har været støttet af IBM Danmark, Brødrene Hartmanns Fond, Familien Hede Nielsens Fond samt undervisere og studerende fra Pædagoguddannelsen VIA. Vi har opnået meget positive erfaringer med inddragelse af Kodeklub som en del af undervisningen i folkeskolen, og det har været meget positivt at opleve en meget stor opbakning fra lærerne, eleverne og ikke mindst fra studerende og undervisere fra Pædagoguddannelsen VIA i Aarhus.
Lærerne
Erfaringerne fra pilotprojektet viser, at Kodeklub skaber dialog og læring sammen med børn og unge – og deres lærere – omkring it, kodning og digital adfærd. Kodeklub har vist sig brugbar som opkvalificering af lærerne i forhold til at kunne inddrage kodning i undervisningen. Der blev udvist stor interesse både hos de pågældende lærere samt hos ledelsen på de valgte skoler. Skolerne var ivrige efter at indkøre Kodeklub i undervisningen og så mange faglige fordele ved Kodeklub.Eleverne
[caption id="attachment_14970" align="alignright" width="261"]
Kodeklub på Kragelundskolen.[/caption]
Eleverne, som deltog i Kodeklub, udviste stor interesse og engagement i deres udførelse af Kodeklub-opgaverne samt for at indgå i dialoger omkring brug af it og medier. På de forskellige skoler blev Kodeklub eksempelvis afholdt i dansk- eller matematikundervisningen.
Et af forløbene afholdtes i en specialklasse, hvor formålet især var at præsentere eleverne for en anderledes måde at lære på, som kunne motivere eleverne. Det var en stor succes som åbnede lærernes øjne for nye muligheder for at inddrage specielt sårbare og læsefagligt svage unge i undervisningen.
Frivillige
Projektet udfordrede flere forskellige modeller for inddragelse af frivillige medarbejdere. Først og fremmest viste det sig at være tidskrævende at koordinere arbejdet med de mange frivillige. Vi oplevede samtidig, at det var udfordrende at hverve frivillige til Kodeklub, idet undervisningen i Kodeklub ligger på hverdage i dagtimerne. [caption id="attachment_15308" align="alignleft" width="294"]
Pædagogstuderende til Kodeklub på Katrinebjergskolen.[/caption]
Vi anser dog frivillige medarbejdere som et relevant element for Kodeklub, idet de udgør solid, engageret og frivillig arbejdskraft, som kan bære Kodeklub fremad og virke kraftigt motiverende for såvel lærere som elever. Den mest vellykkede model for inddragelse af frivillige, og vores anbefaling til kommende kodeklubber, var samarbejdet med Pædagoguddannelsen VIA i Aarhus.
Her deltog 11 studerende fra valgmodulet “Medier og digital kultur” som frivillige undervisere i Kodeklub. Det var meget konstruktivt og inspirerende at inddrage de studerende, der var fagligt kvalificerede til både at opstille pædagogiske rammer for børnene samt skabe spændende medierelateret undervisning. Det gjorde endvidere koordineringen nemmere, at vi kun skulle koordinere kontakten til de 11 frivillige gennem én lektor på Pædagoguddannelsen VIA i Aarhus. Et ekstra plus ved at inddrage de studerende var en opkvalificering af de studerende. Ved at undervise i Kodeklub fik de studerende indsigt i, hvordan kodning kan inddrages i faglige sammenhænge, og rent teknisk blev de opkvalificeret gennem deres arbejde med eleverne og forståelse for opgaverne.
Udfordringer
Koordineringsindsatsen mellem skoler, samarbejdspartnere og frivillige er tidskrævende. Der er mange datoer og planer, der skal passe sammen, og det har vist sig at være en længere proces at koordinere og planlægge eksempelvis møder og datoer for Kodeklub. Det er derfor væsentligt at indlede en tidlig dialog med skolerne og de studerende, så der er tid til at planlægge, og dermed skabe det bedste udgangspunkt for at afholde Kodeklub. Det er blandt andet vigtigt, at de pædagogstuderende får mulighed for at mødes med lærerne på skolerne inden opstarten på skolerne, således de kan forventningsafstemme, hvordan Kodeklub bør forløbe. På flere skoler har det været udfordrende og tidskrævende at motivere og engagere lærerne i undervisningen med Kodeklub. Samtidig har vi på de fleste skoler oplevet en meget stor interesse for kodning som en del af undervisningen men samtidig også en stor usikkerhed og mangel på it-kompetencer hos lærerne.Anbefalinger
[caption id="attachment_15322" align="alignright" width="269"]
Kodeklub på Beder Skole[/caption]
Som en del af målene for pilotprojektet har vi samlet erfaringerne fra pilotprojektet på Kodeklubs hjemmeside. Her kan interesserede undervisere finde erfaringer fra pilotprojektet, undervisningsmateriale samt intro til, hvordan man som underviser selv kan gå i gang med afholdelse af en kodeklub. Kodeklub har vist sig som en bæredygtig model, som kan udrulles af alle, der måtte være interesseret.
Det er dog vores erfaring fra kontakten med lærerne, at der stadig er lang vej, før lærerne selv (og deres ledere) tør kaste sig ud i brugen af kodning som en naturlig del af undervisningen. Vi har opstillet rammerne til, at Kodeklub fremadrettet kan udrulles til potentielt alle skoler i Danmark, men der er brug for hjælp og støtte til lærerne, så de kan få kodning inkluderet i flere fag i folkeskolen såsom dansk, matematik og naturvidenskabelige fag, samt hvordan de kan indarbejde kodning i undervisningen for eleverne. Derfor anbefaler vi en opskalering af pilotprojektet til et landsdækkende initiativ, som gennem de næste tre år på landsplan kan opkvalificere lærere og studerende i brugen af kodning i undervisningen. Dette skal ske i tæt samarbejde med folkeskolerne, lærer- og pædagoguddannelserne og øvrige initiativer inden for området, herunder IT-Branchen projekt Coding Class, der ønsker at undersøge og dokumentere kodning i folkeskolen.
Vi anbefaler, at der i en opskaleringsmodel afsættes ressourcer til at måle effekten af undervisningen i Kodeklub, og hvad og hvor meget eleverne har lært af at deltage i Kodeklub.
Læs mere om vores erfaringer fra det første år i Kodeklub i den samlede opsamling.]]>
