Fagperson i en digitaliseret verden Niels-Christian har mange års erfaring som pædagog i fysiske institutioner. I oplægget fortæller han om sit arbejde som pædagog på de digitale platforme Cyberhus, MitAssist og Netstof, hvor han dagligt møder og rådgiver børn og unge online. For Niels-Christian er det afgørende, at han som fagperson kan møde børn og unge, der hvor de i dag opholder sig i samme omfang som på fodboldbanen eller i fritidsklubben – nemlig online. Det handler om at møde børn og unge der hvor de er. I oplægget giver han eksempler på, hvordan han dagligt møder og rådgiver børn og unge online via brevkasser og chat.
Udgivet d. 19 dec, 2010
2 min.