At møde de unge i digital øjenhøjde: mobning
Hvorfor en digital kampagne? Målet med den digitale kampagne var at skabe en åben dialog, hvor de unge fik mulighed for at reflektere over de følelser, tanker og adfærd, der opstår i forbindelse med mobning. Det gælder både for mobberen, mobbeofferet og de omkringværende (gruppen). Kampagnen var baseret på principperne bag antimobbe-konceptet ENABLE, hvis formål er at udvikle de sociale og følelsesmæssige færdigheder hos unge mennesker, så de bedre kan forstå og blive mere ansvarlige i deres on- og offline sociale interaktioner. ENABLE ønsker at bekæmpe mobning ved hjælp af en helhedsorienteret indsats omkring de unges fællesskaber, empati og individuelle modstandskraft. Ved at lave en digital kampagne har vi skabt dialog med de unge på tværs af skole og fritid.
“Som mobbet kan man få en fornemmelse af, at man selv er skyld i mobningen eller at ingen vil tro eller forstå een, hvis man siger noget til f.eks. forældre eller lærere” – Anonym ung i gruppechatten om mobning
Center for Digital Pædagogik arbejder til daglig målrettet med at møde de unge i øjenhøjde ved brug af digitale medier. Erfaringen fra vores online-rådgivning på Cyberhus fortæller os, at der er behov for at arbejde med digitale indsatser, fordi det giver den unge mulighed for at gå i dialog på egne præmisser.Kampagnens opbygning
Den digitale ungerådgivningen Cyberhus fungerede som bindeleddet til de unge, og der var hver torsdag i januar en gruppechat om mobning. Emnerne i gruppechatten byggede på modulerne i ENABLE. Torsdag 07-01-16 : Hvad er mobning- Definition på mobning (og hvor sker det?)
- Hvornår er det mobning?
- Hvad sker der, når nogen mobber? (den enkelte, gruppen, miljøet) Hvilke ”roller” er der? (offer, mobber, iagttager). Deltager jeg i mobning ved at gøre ingenting, når det sker?
- Hvad er følelser? Hvordan beskriver jeg, hvordan jeg har det? Eksempler på følelser (gode og dårlige) – Hvordan ved jeg, om du oplever det samme som mig?
- Hvilke emner er følsomme? (eks. race, religion, udseende, alder, handicaps, køn, seksualitet)
- ”Ansigtsløst” – hvad betyder det for kommunikationen? (svært at aflæse følelser)
- Misforståelser (hensigt/intention vs. Modtagelse)
- Digital selvskade
- Har du oplevet digital mobning? Hvad gjorde du?
- Hvordan slipper jeg væk fra digital mobning?
- Drillerier, mobning, vold – hvor går grænsen mellem dem?
- Fysisk og psykisk vold
- Hvorfor er det svært at gøre noget?
- Peer-to-Peer-support (ung til ung-netværk)
- Hvordan tager man ansvar som ung?
- Er det nemt at ændre adfærd? (hvorfor kan det være svært?)
- Hvordan styrer jeg mine følelser? Strategier til at klare negative følelser
- Hvad kan JEG gøre i situationen? Og hvad er konsekvensen?
“I gruppen er der en mobbementalitet, som gør det svært at gå imod de andre. En slags underforstået accept af, at der sker mobning” – Anonym ung i gruppechatten om mobning
Rådgiverens oplevelse af gruppechatten
Der var i gennemsnit 20 unge online i hver gruppechat i løbet af de 3 timer, som chatten var åben. Der var mange forskellige holdninger til og perspektiver på mobning, og de unge delte mange personlige oplevelser med hinanden. Rådgiverne oplevede, at flere af de unge delte nogle oplevelser, som de ikke havde delt med andre. Udover de personlige beretninger, kredsede snakken især om hvilke følelser der knytter sig til mobning, hvordan man kan undgå “hate” på de sociale medier, hvilken betydning gruppen har i forhold til at vedligeholde eller ændre en mobbekultur, og hvordan ord kan gøre lige så ondt som slag. De unge var også dygtige til at støtte og anerkende hinanden samt opfordre til, at man skal sige fra, både hvis man selv bliver mobbet eller når man ser andre blive mobbet. De mente også, at man skal sætte ord på de følelser som knytter sig til konsekvenserne af mobning og mobningen i sig selv, så vi kan blive klogere på, hvordan følelser skal forstås, og hvordan vi respekterer hinanden. Der var desuden enighed om, at der skal være fokus på, hvordan vi undgår mobning allerede i de små klasser.Gruppechatten som værktøj
Gruppechatten blev valgt som pædagogisk redskab, fordi den skaber rammerne for, at de unge både kan gå i dialog med en rådgiver og andre unge. Der kan udveksles erfaringer og råd, og den unge kan kommunikere ærligt uden at udstille sig selv, da der er fuld anonymitet i gruppechatten. Det kan gøre det muligt at komme i kontakt med både velfungerende og sårbare unge. Særligt i forhold til de sårbare unge tilbyder gruppechatten et åbent rum, hvor deres oplevelser, tanker og følelser bliver taget alvorligt af både andre unge og en rådgiver. De kan ikke sige noget forkert i gruppechatten, og det kan åbne op for, at de deler mere, end de ville have gjort i skolen eller hjemmet. Med andre ord er der i gruppechatten plads til de unge, som ikke normalt har så meget plads. Når de unge får lov til at optage plads og bidrage med deres egen viden, så lader det også til, at der sker en form for uformel læring mellem de unge. Den uformelle læring kan anskues fra to vinkler. Først og fremmest lader det til, at der sker en social læring, idet de unge er gode til at moderere på hinanden og sige fra, hvis deres grænse bliver overskredet. De giver på den måde udtryk for, hvad de ønsker, og hvad de ikke ønsker i en social sammenhæng. For det andet lader det til, at der sker emotionel læring, idet de unge bliver taget alvorligt. Mange af de unge, som besøger Cyberhus, har få eller ingen oplevelser med at blive taget alvorligt – både af andre unge og afvoksne. Derfor oplever de en voksende usikkerhed omkring troen på egne følelser og tanker. På Cyberhus bliver de taget alvorligt. De møder omsorg og respekt. Gruppechatten kan derfor formodes at bidrage med, at de unge stoler lidt mere på, at det, de siger, er klogt, og tør blande sig i debatten om mobning i det fysiske rum, f.eks. skolen eller fritidsklubben.Supplerende formidling
Bloggen og gruppechatten fungerede i høj grad som den del af kampagnen, der anerkender, at mobning sker i varierende grader og med forskellige udtryk. Den mere informationstunge del af formidlingsmaterialet til de unge bestod af artikler udgivet på Cyberhus. De er stadig tilgængelige i Cyberhus’ artikelarkiv og indeholder bl.a. information om, hvordan de forskellige former for mobning kan beskrives (voldelig mobning, sexmobning, digital mobning), hvem man kan henvende sig til, hvis man oplever mobning og en succeshistorie om en ung, der er kommet ud på den anden side af mobningen. Artiklerne har haft en fleksibel funktion, hvilket betyder at hvis de unge i chatten stillede mange spørgsmål om f.eks. mobning i skolen eller digital mobning, så blev der skrevet en artikel om emnet. På den måde mødte vi de unge og viste dem, at vi hører, hvad de siger. Som allerede nævnt, så betyder det meget for os, at de unge bliver taget alvorligt.Projektet fremadrettet
Mobning er et virkeligt problem, og fortællingerne fra gruppechatten vidner om, at det har meget alvorlige konsekvenser. Vi vil hos Center for Digital Pædagogik og Cyberhus fortsat gøre en indsats for at skabe dialog om mobning, og på den måde give de unge mulighed for at reflektere over deres adfærd, både live og online. Indsatsen involverer bl.a. flere gruppechats og blogs om mobning. Det har særlig fyldt meget i gruppechatten, hvordan mobning kan stoppes, og hvordan de unge, forældrene og det pædagogiske personale som helhed skal samarbejde mere målrettet mod mobning. Fremadrettet kunne det derfor være interessant at give de unge mulighed for at byde ind med deres konkrete ideer til, hvordan gruppekulturen kan ændres, og de unges syn på konkrete initiativer i ENABLE-modulerne med henblik for at forbedre og målrette disse. Alt i alt har det været en spændende proces, der har haft en positiv indvirkning for en gruppe unge, og samtidig har kampagnen formået at skabe den ønskede dialog omkring mobning. Kampagnen må derfor siges at være en succes, men der er desværre lang vej, inden vi kommer mobning til livs. Ønskes mere information om projektet, kan der rettes henvendelse til signe@cfdp.dk eller på telefon 86 37 04 00. Kampagnen er udviklet i samarbejde med ENABLE Artiklen er skrevet af Signe Sandfeld Hansen, Cand. Psych. & Projektleder, Center for Digital Pædagogik og Karina Lange, Cand. Ling. Merc. & Kommunikationsmedarbejder, Center for Digital Pædagogik]]>Hvad synes du om vores artikel?
Vil du vide mere?
Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.