I samarbejde med Aarhus Kommune udarbejdede vi i 2009 og i 2010 kampagnesiden heltsikkert.nu for at sætte fokus på nattelivet i Aarhus.  Aarhus Kommue kunne gennem en kvalitativ undersøgelse konstatere, at de havde et velfungerende og trygt natteliv i Aarhus centrum. I undersøgelsen viser det sig eksempelvis, at truslen om umotiveret vold hos de adspurgte unge fylder meget i deres bevidsthed og skaber utryghed. Dog er der aldrig nogen af disse, som har oplevet dette. Ligeledes bliver det synliggjort, at antallet af sigtelser om vold i nattelivet er væsentlig lavere end de adspurgtes forestillinger herom. Det vil sige, at nogen har en forestilling om, at situationen i Aarhus’ natteliv er værre, end den i virkeligheden er.  Dette kan skabe utryghed. Begrebet er også kendt som sociale overdrivelser. At man tror, at noget er værre, end det egentlig er. Med kampagnen ”Århus Natteliv- Helt sikkert” ønskede Aarhus Kommune” at imødegå disse sociale overdrivelser. Kampagnen havde til formål at skabe positive forventninger om nattelivet i Aarhus ved at aflive de myter og fordomme, der måtte skabe utryghed hos den enkelte, ved at gøre brug af metoden om sociale overdrivelser og synliggøre offentligt, at det faktisk er trygt at gå i byen i Aarhus. Den ville fortælle den objektive virkelighed til borgere, medarbejdere i nattelivet og medier. Samt skabe debat og sætte fokus på elementer, som kunne forbedres via hjemmesiden heltsikkert.nu
Kampagnen var ligeledes startskuddet på et netværkssamarbejde mellem en række restauratører i nattelivet, Østjyllands Politi og Aarhus kommune. Netværkets deltagere har en fælles interesse i at bevare og skabe positive forventninger til nattelivet i Aarhus centrum. Følgende aktører støtter kampagnen:

  • Bowl´n´Fun Aarhus
  • The Bridgewater Pub
  • MF Broen
  • Casinobar
  • Passage Vinstuen
  • Danmarks Restauranter og Caféer
  • Escobar
  • Heidis Bier Bar
  • Klubben – Handelshøjskolen
  • Restauratørforeningen af 1881
  • Sams Bar
  • Sherlock Holmes Pub
  • Social Club
  • Train
  • Studenterhuset Aarhus
  • Voxhall
  • Østjyllands Politi
  • Aarhus Kommune

 

Kontakt Anni Marquard, hvis du har spørgsmål til projektet.

]]>

Ikke-kategoriseret