Almindeligvis foregår kommunal bostøtte ved, at psykisk sårbare borgere besøges i deres hjem af en fast tilknyttet socialpædagog, men et tværkommunalt pilotprojekt vil nu – i samarbejde med Trygfonden – undersøge potentialerne i at udvide den fysiske service med videosamtaler.

Bag projektet “Virtuel Bostøtte” står en sammenslutning af Aarhus Kommune, Randers Kommune, Viborg Kommune, Herning Kommune og Favrskov Kommune, som sammen har modtaget støtte fra Trygfonden.

Center for Digital Pædagogik er konsulenter på den digitalpædagogiske udvikling af projektet og står dermed for planlægning og afholdelse af kick-off seminarer samt efterfølgende sparring på projektmøder i hver af de involverede kommuner. Ved projektets afslutning har vi udarbejdet en hjemmeside, som i dag fungerer som metodehåndbog for alle, der ønsker at arbejde med digitale medier i de danske bostøtteordninger. Besøg hjemmesiden på virtuelbostøtte.dk

Læs mere om “Recovery – brugerinddragelse i socialpsykiatrien”

Første pilotfase forløb frem til 1. oktober 2013, hvorefter projektet i sin anden pilotfase opskaleres henover vinteren 2013-14.

Forventninger til virtuel bostøtte

Den virtuelle samtale hverken kan eller skal gøre det ud for den almindelige bostøtte, den er tænkt som et supplement. Blandt de forventede fordele kunne nævnes håbet for en højere grad af diskretion. Der vil ikke holde en bil fra kommunen udenfor ens hjem, når man modtager virtuel bostøtte. Blandt de forventede udfordringer kunne nævnes medarbejdernes afgivelse af styring, da borgeren i den virtuelle samtale let vil kunne vælge at slutte samtalen med et enkelt klik. På denne måde vil nogle borgere måske føle det lettere at isolere sig bag computeren, på sikker afstand af bostøtten; andre vil måske netop føle sig mere motiverede til at tage kontakt, da den virtuelle afstand gør samtalen mindre intimiderende. Det er måske’er som disse, pilotprojektet gerne skulle give mere kvalificerede svar på.

Vil du vide mere om projektet, skal du være velkommen til at kontakte Jonas Sindal.

Fakta-boks om projektet

Målgruppe:
Borgere over 18 år, der på grund af betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, har behov for hjælp. Almindeligvis foregår hjælpen ved fysiske besøg fra bostøtten til borgerens hjem.
Projektets formål:
At udvide den fysiske kommunale bostøtte med videosamtaler.
Redskaber:
Den virtuelle samtale, hvor bostøtten vil kunne hjælpe borgeren via video.

]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Anni Marquard

Grundlægger og Administrerende Direktør Kontakt Anni

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.