Anni Marquard

Grundlægger og Administrerende Direktør Mere om Anni


Det er en stor glæde at byde dig velkommen til vores årsrapport 2012-13. Årsrapporten er første udgave af en række af årsrapporter, som vi ønsker at udgive i de kommende år. Foruden at fortælle om de mange facetter i vores arbejde og i vores praksis, ønsker vi med udgivelsen at dele den viden, som vi løbende oparbejder. Den vidensdeling vil vi tematisere i de kommende år.

Årsrapport og temamagasin om digital rådgivningTema omkring Digital Rådgivning
I år er det gennemgående tema ”Digital Rådgivning’. Først og fremmest fordi hjertet i Center for Digital Pædagogik er den digitale rådgivning i Cyberhus.dk. Her har vi gennem snart 9 år rådgivet tusindvis af udsatte børn og unge, og dermed oparbejdet en praksis omkring digital rådgivning som nu kommer mange andre til gode, både i andre organisationer og rundt om i mange kommuner.

2012 har været et år med stor aktivitet
Men også fordi 2012 har været et år hvor der for alvor kom interesse omkring digital rådgivning. Vi har oplevet en meget stor interesse for vores arbejde, og har haft fornøjelsen af, at være involveret i mange partnerskaber, både nationalt og internationalt. Vi har været forbi nogle af vores partnere og bedt dem om at sætte ord på deres arbejde og tanker i forbindelse med at digitalisere det rådgivende arbejde. Og vi har taget et udpluk af spændende perspektiveringer fra de mange gode faglige blogposts, der hen over året er skrevet her på www.cfdp.dk, og endelig er vi dykket ned i vores egen praksis for at sætte ord på den udvikling, som sker der.

Sammen kan vi løfte den samlede indsats til nye højder
Jeg håber, at artiklerne vil inspirere jer i arbejdet med at møde og rådgive udsatte mennesker digitalt. Og jeg håber artiklerne vil understøtte budskabet om, at når vi tænker socialøkonomisk og frivilligt, med fokus på vidensdeling, kan vi sammen løfte den samlede indsats til nye højder.

Tak for et inspirerende og udviklende år til ansatte, frivillige medarbejdere, partnere og sponsorer – og ikke mindst de unge som viser os deres tillid. I et samspil der er åbent og udviklende, lykkes det os at gøre en forskel for udsatte unge i deres hverdag.

]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Anni Marquard

Grundlægger og Administrerende Direktør Kontakt Anni

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.